Tanker om rigdom og lykke – og menneskene omkring dig

Hvad skaber et godt og lykkeligt liv? Hvad er rigdom?

Min påstand er at eje jordisk gods og at have midler stående på bogen, aldrig har skabt et lykkeligt liv og aldrig har skabt et tåleligt liv.

Jeg vil gå så langt, at jeg vil påstå, det er lige modsat.

Jeg har lidt ondt af dem, som kommer med en velkendt slidt floskel ”penge er ikke alt, men de er meget rare at ha’. Ja, ”vist er de ikke meget rare at ha’.”

Penge har den dårlige egenskab ved menneskers selvforståelse. Når de har lidt på bufferkontoen, kunne de godt tænke sig de havde bare lidt mere!

Allerede her får vi negative tanker, jeg har ikke nok! Hvor er glæden og positiviteten i det?

Hvem har det bedste liv?

Det er klart, hvis man lever et liv fyldt med smerte eller generende handicap, er det svært at finde den store livsglæde. Det er uomtvisteligt.

Har man et almineligt liv, hvor der er til dagen og vejen, afvejet i fornuft og har du et hyggeligt hjem; en base betyder det alt.

Det uanset om det er en leje eller ejerbolig – men en bolig der ikke ødelægger dit budget.

Du har mad på bordet hver dag (almindelig nærende kost) måske en bil, motorcykel eller en cykel, der passer til dit behov. Samt en lille buffer, som gør du ikke skal ud at låne, hvis køleskabet står af, eller bilen skal have nye dæk. Her taler vi om en buffer på 30 til 50.000 kroner.

Så er det dækket op til et skønt liv, hvis du formår at være positiv.

Blærerøv

Misundelse er en negativ følelse, som skal bekæmpes med næb og klør. Misundelse kommer sig af, at man ”tror” naboens græs er grønnere.

Se nu ham den blærerøv, der bor i den store hvide strandvejsvilla med Jaguaren i indkørslen. Ham der tror på, at den rødvin han får sendt hjem fra Sydafrika til 2.400 kroner flasken, er den skønneste rødvin man kan få.

Vrøvl og vås, den bedste rødvin der findes, er den man selv synes smager bedst. Den står sikkert nede i Netto til 32 kroner flasken.

Det er jo ikke fordi, han syntes den omtalte vin fra Sydafrika er den skønneste. Det er fordi han gerne vil virke på sine omgivelser, som om han har forstand på det her, og penge ikke betyder noget. Ren blærerøvstaktik og fordummende. Et forsøg på at bilde sig selv, ind at han har et godt liv.

Alene taktikken fortæller, det har han ikke.

Ham med den hvide luksusvilla på Strandvejen, er ingenlunde lykkelig. Det er et rent helvede at skulle leve op til det han tror, andre forventer af ham.

Han er selv i den tro, at han er ”meget klog og smart” I virkeligheden er han stresset, nervøs og bange for han fejler, så hans overflade krakelerer. Derfor opfører han sig ofte ulidelig og hovent over for pøblen, dem er efter (hans) målestok er middelmådige. Altså dig og mig.

Han forsøger at være den, der har styr på livet, over for andre i hans egen vægtklasse, så de forhåbentligt kan se lidt op til ham. Men det kan de ikke, fordi det er mennesker, der har samme tanker som ham selv.

Hvad er det så der binder dem sammen? Det gør muligheden for at vise hinanden, hvor smarte og intelligente de er.

Det der også binder dem sammen, er debatten om hvor dumme den almene befolkning er. Dem der lever et roligt liv, men aldrig får skrabet så meget rigdom hjem.

Hvis nogen tror, at det er de lykkelige mennesker, kan de godt tro om igen. De har det nøjagtigt lige som dig, når du ærgrer dig over, at din buffer ikke indeholder bare 20.000 kroner mere.

Så forsvinder den ægte glæde. Den bliver overtaget af en negativ følelse om. Jeg har ikke nok. Selv Olsen over i nr. 25, har mere end jeg!

Ja, muligvis, men er han mere lykkelig?

Ævl og kiv

For at komme tilbage til den hvide strandvejsvilla, er det i rigtigt mange tilfælde sådan, at ”ejeren” skylder flere penge væk, end han reelt ejer. Det er for ham en kamp på liv og død at holde sig flydende i overfladen, så alle stadigvæk kan se, hvor dygtig og smart ham er.

Det giver aldeles ikke et skønt og dejligt liv. Det betyder også i mange tilfælde, at hele familien mistrives. Mand og kone kan blive uvenner over privatøkonomien, der bliver brugt for meget på dette og hint. Børnene bruger for meget toiletpapir og tager unødvendige lange bade. Vi skal huske, der er letmælk på tilbud i Rema.

Alt det ævl og kiv, i en familie, hvor det stadig er smart, at få tilsendt den ”gode” rødvin fra Sydafrika, og gå ud og spise på den gourmet restaurant, hvor de har de der delikate østers. Så alle de andre smarte kan se vi stadig ligger i top ti.

Selvom ejeren ikke har en stor glæde, og har investeret stort i aktier eller andet. Gør jagten på ”mere” livet lige så surt, som for ham med gælden.

Virksomheden kører ganske fornuftigt, fordi han har ansat en direktør, der har styr på det han ikke selv kan overskue og styre. Men så kan han selv sidde som bestyrelsesformand med aktiemajoriteten, og stille de ”smarte” krav til direktionen.

Følelsen af et øjeblik at tro (bilde sig selv ind) man er verdensmanden. Giver sikkert en kort lykkefølelse. Men kun indtil de problematikker, man har så svært ved at få til at hænge sammen, melder sig igen.

Det er ubeskriveligt svært at være to personer hele tiden. Ham der har styr på alt, kontra ham der bliver nervøs over det hele balancerer på en knivsæg.

Altså er der ingen grund til at misunde det nervevrag, der for det meste af tiden har det dårligt. Fordi vi tror penge giver lykke.

Tilfreds med en smule

Alt for mange mennesker, stiler efter det de ikke har. Det giver et dårligt liv. Vi er en mindre gruppe der er ganske tilfredse med den smule vi har, så længe vi kan klare os, og har til dagen og vejen.

Lykken måles set med mine øjne på, at du ikke behøver bekymre dig om der nu er råd til et par nye sokker. Kan du leve med at der skal spares lidt op, inden du får den nye sofa du har ønsket et stykke tid. Så er lykken ekstra, når den så står der i stuen.

Kan du så glæde et andet menneske, ved at de kan overtage den udskiftede sofa, fordi der jo er flere år i den endnu. Det bliver glæden jo ikke mindre af.

På samme måde, som der skal spares lidt op, hvis vi vil på den ferie, der ser så spændende ud.

Når du/i har sparet op til den ferie. Bliver det en ferie man kan nyde i fulde drag? En rigtig god ferie, som man gerne vil dele sin glæde med andre om.

Derfor begynder vi at fortælle om vores ferie, og de gode oplevelser der var. Men opdager hurtigt, at det er der ingen der gider høre på. Der er ikke mange, der gider dele den glæde, I har haft.

Det er der flere grunde til. Her kan misundelsen være en faktor. Det kan også være fordi, venneparret hellere vil fortælle om deres ferie, der var noget mere spændende ”for dem”

Nu vokser blærerøven lidt op i vores kredse også. Deres tur var jo noget dyrere, og et noget finere hotel. Altså, vi er lidt smartere end jer.

Det er ganske givet, at du/i har haft stor glæde ved jeres ferie, I har sparet op til, nyd den glæde, men del den kun med dem, der reelt er glade på jeres vegne. Ellers bliver lykke pludselig til noget negativt.

Du hører det hurtigt, når svaret er prompte. “Ja, der har vi også været engang, et udmærket sted.” (Underforstået der er noget der er bedre) Så er den udvandet.

Små glæder

Jeg påstår altså dermed. Hvis du kan glædes over de små ting i livet, er du et lykkeligt og tilfreds menneske.

Der er intet i vejen med at drømme stort. ”Når jeg nu vinder i lotto” osv., det er også positiv energi.

Men det må ikke blive en negativ pine at tænke. Jeg vinder sgu aldrig. Du spiller jo på den skide lottokupon, fordi du vil glædes over, du overhovedet kan have de gode drømme om den store gevinst.

Man kan så næsten håbe, den aldrig kommer, da der altid vil følge problemer med. Så står vi i den situation, hvor vi bekymrer os om, vi nu skal have et større hus i det mondæne kvarter. Skal vi investere i aktier og obligationer som ”rådgiveren” siger.

Lykken er pludselig lettet fra den gren den sad på.

Er det et par millioner, der strøg ind. Vil mit råd være. Få nu lavet de fejl og mangler på huset. Få nu den eventuelle klatgæld ud af verden. Få nu givet børnene en slat hver. Tag nu bare en ferie mere. Det giver dig/jer en glæde.

Når ”lortet” er væk, er det hele til at holde ud igen.

Så kommer dommen fra de omgivelser, der havde lidt ondt i røven. Misundelsens time er kommet.

Det var hurtigt de fik ødslet de penge væk! Det kunne man jo sige sig selv, de ikke havde en skid forstand på at få noget ud af den gevinst.

Men hvem skal dømme om, hvad man fik ud af sin gevinst? Hvad er det at få noget ud af det?

Jo, du fik bestemt noget ud af det. Du er gældfri, du har glædet dine børn og måske andre. Du har formået at få en masse godt af det. Samt at livsglæden og lykken er fulgt med på rejsen. Du er igen havnet i en situation, hvor du kan overskue dit liv, uden at være ringere stillet.

Så må det være ligegyldigt, hvad andre mener, man kunne få ud af den gevinst.

Min påstand er uændret. Lykken ligger ikke i at eje noget. Vi ved jo godt at der ikke er lommer i det sidste sæt tøj. Hvad er det så du skal skrabe sammen til? Kan salget af din bil m.m. Samt den slat du har i bufferen, sørge for du kommer herfra, uden andre skal have udgifter på det.

Hvad er så problemet?

Nå jo, nu blev der jo ingen arv! Nej, men hvorfor i himlens navn, skal du overføre mistrivsel og spekulationer til dine efterkommere. Det har de da ikke fortjent. De har vel også ret til et liv med glæde og lykke.

Samliv

Det var lidt om økonomisk rigdom og lykke. Den anden del er også hvad det er for mennesker du omgiver dig med.

Har du en ægtefælle/samlever du deler værdier med (værdier er ikke lig med jordisk gods). Et sundt samliv, er et samliv hvor man godt kan blive uenige. Hvor man godt kan blive vred/sur over noget. Men som ikke må fylde i lang tid efterfølgende. Det vil sige, at den uenighed der er opnået, skal færdigdebatteres og findes løsning på, samme dag den er opstået. Eventuelt en kompromisløsning.

Den må aldrig ende med, den ene part trækker sig, for at få fred. Det giver et dårligt liv. Lykken er væk, fordi problemet ikke er løst, og vil dukke op igen ved en senere lejlighed.

Magter man ikke sammen at ”løse” problemerne helt. Er det et usundt samliv, som bør bringes til ophør.

Alternativet er, at den ene part i forholdet, er tvunget til at leve et ikke lykkeligt liv, og det er synd og skam.

Alene

Lad os konstaterer at leve alene, ikke nødvendigvis er det samme som at være ensom.

Der en mange der lever alene, og har det godt med det. Så udfylder de blot deres sociale side, på andre måder. Det kan i mange tilfælde være lykkeligt at leve alene, da man måske har prøvet et eller flere samliv, hvor kompromisløsningerne af opståede uoverensstemmelser, aldrig blev en realitet. Enten fordi man ofte trak sig, eller fordi samleveren trak sig.

De problemer behøver man ikke mere at forholde sig til, det giver en ro og lykkefølelse.

Voksne børn

At forældre har forskellige opgaver/problemer med børneopdragelse, vil jeg ikke kloge mig på. Blot konstaterer, at der ikke findes en facitliste.

Når man har voksne børn, er der nogle regler man bør overholde, som er gensidige.

Man skal ikke blande sig i sine børns valg i livet, når de er voksne. Men hvad betyder det at (blande) sig? Det betyder man ikke skal nedgøre deres valg, uanset hvor dumt og tåbeligt man selv syntes det er.

Det betyder ikke, at man ikke på en ordentlig og reel måde, må påpege, at man selv har nogle erfaringer, der viser det modsatte af det de nu vælger, der er omsorg. Så vælger de selv, om de vil bruge det til noget.

Man skal bare huske på, at erfaringer er noget der er svært at give videre, erfaringer er som regel noget, man selv opbygger gennem livet.

Det kunne også være man blev spurgt til råds. Så vil man naturligvis give et brugbart svar, medmindre man ikke selv har det fornuftige svar. Så er det den usikkerhed man frembringer.

Aldrig noget med en løftet pegefinger, efterfulgt af, hvad sagde jeg. Det giver et dårligt samvær og en negativ respekt.

De samme regler gælder også for voksne børn, også selvom man har nået en alder, hvor man har solide egne erfaringer.

Nedgør ikke en eller to forældres valg, selvom du ikke er enig. Kun hvis man overholder de få regler. Har man en lykkelig familie?

Det kan selvfølgelig også overføres til vennekredsen.

Børnebørn

Hvem bestemmer hvor meget eller lidt man skal være sammen med sine børnebørn? Har man pligt eller ret til at have samvær, har man pligt eller ret til at træde til, når forældrene har behov for det?

Noget af svaret er ganske enkelt. Hvis forældrene bestemmer sig for du ikke skal have samvær med børnebørnene, så er det sådan.

Hvis du bestemmer dig for, du ikke vil dine børnebørn, så er det sådan.

Alt hvad der ligger derimellem, er en respektfuld aftale, som revideres af begge parter løbende. For begge parter skal både et ja og et nej respekteres.

Siger bedsteforælderen nej ikke i dag? Hjælper det ikke forældrene at blive irriteret over det, selvom det er ubelejligt. Det er den enkeltes frie valg.

Siger forældrene nej til et ønsket samvær med børnebørn, hjælper det ikke at blive stødt over det. Det er igen det fri valg. Forældrene har myndigheden over børnene.

Det må aldrig blive stof til mistrivsel for nogen af parterne. Så er lykken jo forsvundet.

Det betyder ikke, at man ikke (ofre) sig en gang imellem. Lige her øger det lykken. Men det gælder stadig begge veje.

Rigdom og lykke

Hele denne ovenstående fortælling er min sandhed.

Du behøver ikke være enig med mig. Men hvis du vil være rig og lykkelig, kan du roligt tro på, hvad mine erfaringer her fortæller.

Undertegnede filosoferer rigtigt meget over fænomenet rigdom og lykke, så de nedskrevne råd og påstande, er vendt på hovedet mange gange, og de bliver vanskelige at modbevise.

Ejvind Heinecke er udlært klejnsmed og nærsformand i Faglige Seniorer.

Først publiceret: mandag 7. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. august 2023 kl. 09:28