I mere alvorlige tilfælde kan åreforkalkning føre til sår, især på tæer eller trykbelastede områder af foden, der ikke heler ordentligt. 

Åreforkalkning i benene: Her er faresignalerne

Åreforkalkning i benene er symptom på åreforkalkning i hele kroppens årer, også hjertets. Læs mere om symptomerne, og hvad du selv kan gøre for at forhindre, at åreforkalkningen forværres.

Senest opdateret: søndag 27. august 2023

Har du ondt i benene, når du går eller endda hele tiden?

Det siges, at omkring en kvart million danskere døjer med åreforkalkning, heraf 50.000 af dem i benene, som kommer af, at åreforkalkninger er skyld i forsnævringer i pulsårerne til benene.

Når man har gået i et stykke tid, kan det give smerter i læg-, lår- eller ballemuskler, afhængig af i hvilke blodårer forkalkningen sidder.

Hvorfor opstår sygdommen?

Sygdommen optræder hyppigere, jo ældre man bliver og er til dels arvelig. En vigtig årsag til sygdommen er vores livsstil.

Rygning er måske den alvorligste risikofaktor. Men også kolesteroltallet og manglende motion, diabetes, forhøjet blodtryk og fedme kan påvirke udviklingen af åreforkalkning.

Symptomer

Symptomerne på åreforkalkning i benene varierer, og nogle mennesker oplever ingen gener på grund af den langsomme udvikling af sygdommen.

Hvis åreforkalkningen til gengæld udvikler sig hurtigt, kan den vise sig ved smerter i brystet eller benene.

Disse smerter kan minde om gigtsmerter, men den afgørende forskel er, at gigtsmerter typisk opstår, når man begynder at bevæge sig, mens åreforkalkningssmerter er mere knyttet til større muskelgrupper og opstår typisk efter nogen tids gang.

Her er faresignalerne

Har man ovennævnte smerter eller sår, der ikke vil hele, skal man undersøges for åreforkalkning hos lægen.

Smerterne sidder helt oppe i ballemusklerne, og forveksles her af mange som kommende fra hofteleddet.

Nogle ignorerer måske også smerterne, hvis de kun optræder, når man går rigtig langt, det vil sige mere end en kilometer.

Det er vigtigt at finde ud af, om det virkeligt er åreforkalkning. Det vil nemlig betyde, at ens livsstil så formentlig bør ændres, også selvom man ikke skal opereres.

Hvad kan man gøre selv?

Rygestop: Det allervigtigste er at holde op med at ryge. Ophør med rygning hjælper så mange, at omkring halvdelen af dem, der søger læge for smerter på grund af åreforkalkning, bliver så tilfredse, at de ikke ønsker yderligere behandling.

Sund kost: Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt, man er nødt til at spise, skal være af den rigtige slags. Hvis man er overvægtig, vil symptomerne lindres eller måske næsten svinde, hvis man taber sig. Det skyldes, at musklerne derved skal bære på en mindre vægt.

Dyrk motion: Gangtræning er det bedste, hvis man har ondt i benene på grund af åreforkalkning. Det skyldes, at man herved stimulerer til dannelsen af nye små blodårer. Tre timers gang om ugen vil hjælpe så meget, at de fleste bliver tilfredse med, hvor langt de kan gå.

Få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket: Hvis man har diabetes og forhøjet blodtryk, er det vigtigt at få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket hos egen læge. Selvom man sættes i behandling, er det stadig vigtigt med kontrol.

Kilde: Netdoktor.dk

Først publiceret: tirsdag 8. august 2023
Artiklen er sidst opdateret søndag 27. august 2023 kl. 20:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.