Kvindernes internationale kampdag: Fortsat bagud med løn, pension og sundhed

Lørdag 8. marts markeres kvindernes internationale kampdag.

Mens dagen ofte forbindes med historiske sejre og ligestilling, oplever mange kvinder over 60 år stadig væsentlige uligheder i deres hverdag.

Selvom samfundet har gennemgået store forandringer, og kvinder i dag har flere rettigheder end nogensinde før, er der stadig områder, hvor uligheden mellem mænd og kvinder består – og særligt i seniorlivet bliver forskellene tydelige.

Mange ældre kvinder har i deres liv bidraget til arbejdsmarkedet, taget ansvar for familielivet og deltaget aktivt i samfundet, men de står ofte med en lavere pension, dårligere sundhedsmæssige vilkår og færre muligheder på arbejdsmarkedet end deres mandlige jævnaldrende.

Ifølge Danmarks Statistik har kvinder i gennemsnit 25 procent lavere pensionsformue end mænd ved pensionering.

Digitaliseringen skaber nye barrierer, og politisk repræsentation halter stadig bagefter. På trods af årtiers kamp for ligestilling er det stadig en realitet, at kvinders livsbetingelser i senioralderen er præget af strukturel ulighed.

Samtidig har kvindekampen sikret vigtige fremskridt, der har forbedret kvinders livskvalitet. Der er kommet bedre pensionsrettigheder, øget fokus på kvinders sundhed og en voksende anerkendelse af det livslange omsorgsarbejde, som mange kvinder har ydet.

Men hvor langt er vi egentlig nået, og hvor er der stadig plads til forbedringer?

Her ser vi nærmere på de største uligheder, der stadig præger kvinders seniorliv.

Færre penge i alderdommen

Kvinder har fortsat lavere pension end mænd, primært fordi de har haft lavere livsindtjening, flere deltidsstillinger og længere perioder udenfor arbejdsmarkedet på grund af barsel og omsorgsarbejde.

Mange kvinder er derfor økonomisk sårbare i deres alderdom. Ifølge Danmarks Statistik har kvinder i gennemsnit sparet 25 procent mindre op til pension end mænd.

Derudover har mange ældre kvinder ikke haft samme mulighed for at spare op til pension gennem arbejdslivet, da pensionsordninger tidligere i højere grad var skræddersyet til mænds karriereforløb. 

Kvinders symptomer overses

Kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd, men tilbringer også flere år med sygdom.

Samtidig diagnosticeres og behandles kvinder ofte senere for alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, da symptomer hos kvinder kan være anderledes end hos mænd og dermed overses af sundhedsvæsenet.

For eksempel diagnosticeres kvinder i følge Hjerteforeningen i gennemsnit 10 år senere end mænd med hjertekarsygdomme.

Forskning i kvinders sundhed har længe været underprioriteret, hvilket stadig har konsekvenser for diagnosticering, behandling og medicinsk udvikling. Mange sundhedsydelser, som kvinder i højere grad har behov for, såsom fysioterapi og hjælpemidler, er ikke altid dækket tilstrækkeligt af det offentlige.

Svært at finde job efter 60

Kvinder over 60 år har sværere ved at få arbejde og oplever større udfordringer med at blive opkvalificeret.

Samtidig viser opgørelser, at kvinder over 60 år har en højere ledighed end for mænd i samme aldersgruppe.

Mange arbejdsgivere har fordomme om ældre arbejdstageres kompetencer og tilpasningsevne, hvilket gør det vanskeligt for kvinder at fortsætte med at arbejde, selv hvis de ønsker det.

Derudover har kvinder ofte haft mere usikre ansættelser, hvilket betyder, at de i højere grad end mænd bliver afskediget, når virksomheder skærer ned.

Kvinder risikerer at stå alene

Ældre kvinder har større risiko for at opleve ensomhed, især hvis de er enker eller har brugt mange år på at tage sig af andre uden at opbygge et stærkt socialt netværk.

Ældreprofilen fra 2023 viser, at 10,3 procent af kvinderne på 65 år eller derover og 6,3 procent af mændene har tegn på ensomhed.

Økonomiske begrænsninger kan også forhindre kvinder i at deltage i sociale arrangementer eller tage del i fritidsaktiviteter, hvilket yderligere kan forværre isolationen.

Kvinder har ofte mindre formue

Mange kvinder i senioralderen har levet i generationer, hvor mænd stod som ejere af bolig og formue. Det efterlader nogle kvinder i en økonomisk sårbar situation, især efter skilsmisse eller en ægtefælles død.

Selvom lovgivningen i dag sikrer bedre rettigheder, er der stadig en arv fra tidligere generationers økonomiske uligheder.

Kvinders stemme mangler

Selvom kvinder har vundet mange rettigheder, er ældre kvinder stadig underrepræsenterede i politiske beslutningsprocesser og ledelsesroller.

For eksempel var kun 38 procenterne af medlemmerne i kommunalbestyrelser efter kommunalvalget i 2021 kvinder – og endnu færre var over 60 år

Det ulige demokratiske repræsentation af ældre kvinder betyder, at deres behov ofte overses i samfundsdebatten.

Livslangt omsorgsarbejde

Mange ældre kvinder har brugt store dele af deres liv på at tage sig af børn, ældre forældre eller syge ægtefæller – ofte uden løn eller pensionsopsparing.

Der mangler stadig politiske løsninger, der økonomisk anerkender denne indsats.

Ekskluderet fra den digitale verden

Mange samfundsydelser, økonomiske transaktioner og kommunikation med myndigheder foregår i dag digitalt. Ældre kvinder, især dem med begrænset uddannelse, kan have sværere ved at navigere i den digitale verden.

Det kan føre til afhængighed af familie eller venner for at kunne klare basale opgaver som at betale regninger eller bestille medicin.

Først publiceret: tirsdag 4. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret søndag 9. marts 2025 kl. 00:05