Kjeld Hermansen anbefaler især den nordiske kost til personer, som har hjertekarsygdomme eller type 2-diabetes, men alle kan have gavn af den.

Professor anbefaler nordisk kost: “Den gør en stor forskel for helbredet”

Den nordiske kost minder på mange måder om middelhavskosten, men den passer bedre til vores smag og madkultur. Og så kan den være med til at forebygge både diabetes og hjertekarsygdomme.

Senest opdateret: mandag 9. juni 2025

To gange om ugen fyldes professor Kjeld Hermansens hjem med børnebørn og duften af sund aftensmad.

Han har i årtier forsket i ernæring, og han ved, hvad der er godt for kroppen. Derfor står menuen ofte på nordisk kost.

“Jeg laver altid en stor salat og gerne noget med bønner, kikærter eller rodfrugter. Og så har vi skåret ned på kød,” fortæller han til Berlingske.

Kjeld Hermansen er professor i ernæring ved Københavns Universitet og har i årevis arbejdet med, hvad kosten betyder for helbredet – især for hjerte, blodsukker og inflammation.

Den nordiske kost i korte træk

Den nordiske kost bygger på de råvarer, vi kender herhjemme, og som mange af os allerede bruger. Den består blandt andet af:

  • Kål, gulerødder, rødbeder og kartofler
  • Fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn og byg
  • Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter
  • Bær og frugter, fx æbler, pærer og blåbær
  • Fede fisk som sild, makrel og laks
  • Magert kød og mindre forarbejdet kød
  • Mælkeprodukter som yoghurt og ost
  • Rapsolie i stedet for smør

Selvom der ikke findes helt så mange studier af den nordiske kost som af middelhavskosten, så viser de undersøgelser, der findes, at den har mange af de samme sundhedseffekter.

Nordisk kost virker – også uden vægttab

Et stort nordisk studie, kaldet SYSDIET, fulgte 200 voksne fra Danmark, Sverige, Finland og Island.

De, der spiste efter den nordiske kost i et halvt år, fik lavere kolesteroltal, bedre blodsukker, lavere blodtryk og mindre inflammation i kroppen.

Og resultaterne kom, uanset om deltagerne tabte sig eller ej.

“Det viser, at det er selve kostens sammensætning – og ikke kun vægttabet – der gør en forskel,” forklarer Kjeld Hermansen.

Passer bedre til vores smag

Ifølge Kjeld Hermansen er det svært for mange at holde fast i en middelhavskost.

Den nordiske kost er nemmere, fordi vi kender smagene, og råvarerne findes allerede i vores butikker.

Den er også mere klimavenlig i Danmark, fordi den består af lokale fødevarer.

“Der er ingen tvivl om, at nordisk kost kan hjælpe både med vægttab og med at mindske risikoen for sygdomme,” siger han.

Rapsolie eller olivenolie?

En forskel mellem de to kostretninger er valget af olie. Middelhavskosten bruger olivenolie, mens den nordiske anbefaler rapsolie.

Begge olier er sunde og indeholder de gode monoumættede fedtsyrer, som kan være med til at forebygge hjertekarsygdomme.

“Der er ikke lige så mange studier af rapsolie, men den er billigere og et godt valg,” siger Kjeld Hermansen.

Kartoflen mætter mest

Et sjovt – og måske overraskende – faktum er, at kartoflen er den fødevare, der mætter allermest.

Det viser et ældre studie, som sammenlignede mæthedsfornemmelsen fra forskellige madvarer.

Kartofler mætter mere end både pasta og kød, og de indeholder færre kalorier.

Derfor er kartofler et rigtig godt valg, hvis man gerne vil spise sundt og holde vægten.

Først publiceret: fredag 23. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:18

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen