Ældreminister markerer ældrelov: Farvel til papirpleje og minuttyrani

Tirsdag 1. juli træder den nye ældrelov i kraft og markerer begyndelsen på en historisk reform af ældreplejen i Danmark.

Reformen skal sikre mere sammenhæng, bedre kvalitet og større selvbestemmelse for landets ældre – og samtidig sætte fagligheden og medarbejderne fri.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) kalder reformen et grundlæggende opgør med gammeldags tænkning i ældreplejen.

“Jeg har om nogen set frem til den 1. juli 2025. Ældrereformen er et markant farvel til papirpleje og minuttyranni og goddag til pleje og omsorg af mennesker. Det er et historisk skridt mod nye måder at tænke omsorg, ansvar og værdighed på. Vi sætter ældreplejen fri, så vi får en pleje, hvis kompas er   mennesket før systemet,” siger Mette Kierkgaard.

Helhedspleje skal skabe tryghed

Kernen i reformen er indførelsen af helhedspleje. Det betyder, at hjælpen til den enkelte borger samles i ét forløb, hvor én leverandør – offentlig eller privat – har det samlede ansvar for både personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning og forebyggelse.

“Når hjemmehjælperen siger farvel, skal det i fremtiden være et “vi ses i morgen”. Det handler om sammenhæng og tryghed,” lyder et.

Plejen skal fremover tilpasses løbende, så borgeren ikke skal igennem ny visitation ved hver lille ændring. Hjælpen skal i stedet justeres i dialog mellem borgeren og det faste team, der kender vedkommende.

Nyt tilsyn og mindre bureaukrati

Samtidig etableres et nationalt ældretilsyn, som afløser de 98 kommunale tilsyn. Det nye tilsyn skal være risikobaseret og rådgivende – og hjælpe med at spotte tegn på forråelse og omsorgstræthed i plejen.

En række administrative krav afskaffes, blandt andet krav om årlige kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker. Det skal frigøre tid og skabe mere plads til kerneopgaven.

Frihed og fleksibilitet – men også ansvar

Reformen udbreder samtidig det frie valg, så borgerne fortsat kan vælge mellem offentlige og private leverandører. Begge typer aktører skal kunne levere hele helhedsplejen og stilles lige.

Ældreloven åbner også mulighed for, at kommunerne kan oprette lokalplejehjem med selvstændige bestyrelser fra lokalmiljøet. Her skal det være muligt at tilbyde tilkøbsydelser til beboerne.

“Vi har lagt grundstenen fra Christiansborg. Nu skal ældrereformen ud at leve i alle landets kommuner. Reformen skal udfoldes i praksis af lederne og medarbejderne i ældreplejen, så de ældre og medarbejderne mærker forandringerne,” siger Mette Kierkgaard.

Ministeren markerer reformen

Ældreministeren markerer ikrafttrædelsen med en rundtur i Jylland.

Dagen begynder på en seniorbootcamp i Bredsten og fortsætter med snoreklip og festtale i Aarhus, besøg hos Silkeborg Kommune med fokus på tilsynsmodellen og afslutning hos plejeleverandøren kær.dk i Herning.

Overalt lyder budskabet fra ministeren, at ældreloven kun får værdi, hvis den bliver omsat til forandringer i hverdagen – hos borgerne, i hjemmeplejen og på plejecentrene.

De ældre skal mærke forbedringer

Faglige Seniorer bakker op om ældrelovens mål om mere sammenhæng, selvbestemmelse og mindre minutstyring i ældreplejen. Organisationen ser positivt på, at medarbejderne får mere fagligt ansvar og skal arbejde i teams, og at borgernes behov skal være styrende for hjælpen.

“Ældreloven rummer vigtige forbedringer. Men det afgørende er, at kommunerne nu fører ordene ud i livet, så de ældre rent faktisk mærker forandringerne i hverdagen,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer.

Hun oplyser, at Faglige Seniorer vil følge implementeringen tæt og arbejder for, at alle ældre får klar besked om deres rettigheder og muligheder under den nye lov.

Ældrereformen har stor betydning for de flere end 167.000 danskere, der enten bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp i eget hjem. Samtidig ændrer reformen arbejdsgangene for omkring 74.000 ansatte på ældreområdet.

Først publiceret: mandag 30. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. juni 2025 kl. 21:06