Historisk reform igangsættes med store ord: Men ord gør det ikke alene

Tirsdag 1. juli klipper ældreministeren snorene symbolsk til den nye ældrereform sammen med Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold.

Nu skal det vise sig om, den nye ældrelov med de meget ambitiøse mål om helhedspleje, selvbestemmelse og tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse kommer til at virke i praksis.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har set frem til dette skæringspunkt. 

“Ældrereformen er et markant farvel til papirpleje og minuttyranni og goddag til pleje og omsorg af mennesker. Det er et historisk skridt mod nye måder at tænke omsorg, ansvar og værdighed på. Vi sætter ældreloven fri, så vi får en pleje, hvis kompas er mennesker før systemet,” lyder det fra ministeren.

Nu skal ældrereformen ud at leve i alle kommuner. Den skal udfoldes i praksis af ledere og medarbejderne i ældreplejen, så de ældre i praksis kan mærke forandringerne.

Inspireret af Holland

En del års forberedelser er gået forud. Tilbage i 2022 afleverede et rådgivende panel sammen med tre ekspertgrupper en række anbefalinger til en ny ældrelov.

Udsigten til store stigninger i antallet af ældre i kraft af, at vi lever længere og en stor stigning i antallet af ældre, som får brug for velfærdsydelser i ældreplejen.

Den nye SVM-regering overtog opgaven med at realisere de nye reformideer. Der blev iværksat et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde. Og man lod sig inspirere af hollandske forsøg med at overgå til faste og tværfaglige teams, hvor de ældre skulle mødes med et mere helhedspræget syn.

Ældre må vente tålmodigt

Men ord gør det ikke alene. Her mens den nye reform kommer ud i danskernes virkelighed, så er kommunerne langtfra på plads og klar til at realisere de mange nye ideer.

Og for de ældre er der næppe de helt store forandringer i det møde, de har med medarbejderne tirsdag 1. juli, når ældreloven er en realitet. De ældre må vente med tålmodighed på, at ældreministerens forandringsprocesser kommer til at præge dagligdagen.

I praksis betyder det, at mange ældre får udsat en beslutning om at modtage helhedspleje i lovens forstand.

Nogle kommuner har endog udsat det tidspunkt, hvor man begynder at visitere en nye ældrepleje.

Kommuner mangler tidsplan

I det hele taget er det tankevækkende, at mange kommuner først indenfor den seneste måned har truffet beslutning om de nye overordnede pleje- og omsorgsforløb.

Det bliver helt urealistisk at få det informeret ud til de ældre, som skal vælge og træffe beslutning sammen med medarbejderne om hvad der passer til deres behov.

Mange kommuner har heller ikke en tidsplan for gennemførelsen af den nye lov. Det nedsætter naturligvis forventningerne til kommunernes evne til at omsætte ministerens ambitiøse ord til virkelighed.

På den positive side tæller, at mange kommuner har fået reorganiseret deres ældrepleje til nye tværfaglige teams.

Er de ældre med på konsulent-sproget?

Det er fine ord, som præger den nye ældrelov. Helhedspleje, selvbestemmelse, frit valg og samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Til gengæld forlader vi et system, der var præget af materielle rettigheder, pligter, kvalitetsstandarder og konkret visitation af bestemte serviceydelser.

Men hvad med de ældre. Forstår de overhovedet de fine konsulentord?

For dem handler det om praktisk hjælp i dagligdagen og hjælp til pleje og omsorg. Desværre er dette helt vitale punkt i forberedelserne, at forstå og vide hvad jeg har krav på, fraværende i mange kommuner.

Med “selvbestemmelse” efter lovens bogstav forstås, at modtagerne skal have løbende indflydelse på hvilken hjælp, der gives fra gang til gang således, at borgerne oplever at få hjælp i overensstemmelse med aktuelle behov og ressourcer.

Haltende fra start

Ældreministeren har fuldtonet valgt at give kommunerne helt fri til at implementere den nye lov. Det er kommunerne naturligvis glade for.

Men det kaster unægtelig skygger over ældrelovens festligholdelse, at kommunerne kommer noget haltende fra start.

For borgerne – både de ældre og deres pårørende – hober spørgsmålene sig op om hvordan de fine ord skal forstås og realiseres.

Og hvad værre er, så er det helt umuligt for os som samfund at finde ud af, om de “fine” ord kommer til at give en bedre kvalitet i praksis.

Faglige Seniorer: Vi står på de ældres side

Hos landets næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, ser man frem til, at ældrereformen efter mange års snak og forberedelse nu endelig bliver til virkelighed.

“Den nye ældrelov rummer store og nødvendige ambitioner. Et farvel til minuttyranni og et goddag til helhedspleje, selvbestemmelse og mere tillid til fagligheden i ældreplejen. Det hilser vi i Faglige Seniorer velkommen,” siger landsformand Mette Kindberg.

“Men selv den mest visionære lovgivning forandrer ikke hverdagen for ældre i Danmark af sig selv.”

Flere kommuner er kommet godt fra start og har organiseret ældreplejen i faste tværfaglige teams, lyder det anerkendende fra Mette Kindberg.

“Men andre steder tøver man stadig med at implementere de nye regler, og mange ældre og pårørende savner klare svar på, hvad loven betyder for dem. Det er uholdbart.” 

Mette Kindberg tilføjer, at hvis vi som samfund virkelig ønsker en værdig og tryg alderdom for ældre, skal vi tage borgerne med.

“De ældre skal vide, hvilke rettigheder de har, hvordan hjælpen bliver tilrettelagt, og hvordan de kan klage, hvis noget ikke fungerer. Og kommunerne skal leve op til deres ansvar for at informere og inddrage,” siger hun. 

Følger det tæt

Ældreloven er en mulighed for at skabe bedre pleje og mere menneskelig omsorg – men kun hvis den bliver fulgt op af handling, klar information og reel borgerinddragelse, lyder det fra Faglige Seniorer.

“Det skylder vi ikke mindst de mange ældre med demens og deres pårørende, der ofte har svært ved selv at finde vej i et nyt system,” understreger Mette Kindberg.

“I Faglige Seniorer vil vi følge implementeringen tæt. Vi står på de ældres side og insisterer på, at værdighed, retssikkerhed og frihed ikke bare er ord – men noget, der skal mærkes i praksis.”

Ældrereformen har stor betydning for de flere end 167.000 danskere, der enten bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp i eget hjem. Samtidig ændrer reformen arbejdsgangene for omkring 74.000 ansatte på ældreområdet.

Hvad mener du?

Hvilken betydning tror du, at ældrereformen fra 1. juli får for landets plejekrævende ældre? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 30. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 1. juli 2025 kl. 22:42