Resultaterne kan give ny indsigt og ikke mindst beroligelse til mange, der bekymrer sig om deres families  mentale sundhed.

Mor led af depression – får jeg det så også? Svaret overrasker

Depression og skizofreni er ikke forudbestemt af din families sygdomshistorie. Faktisk har de fleste, der får en diagnose, slet ingen psykisk sygdom i nærmeste familie.

Senest opdateret: mandag 4. august 2025

Mange går rundt med en frygt for, at psykisk sygdom er noget, man uundgåeligt arver. At en mors depression eller en brors skizofreni er en tikkende genetisk bombe.

Men en stor ny dansk undersøgelse viser, at virkeligheden er langt mere nuanceret.

Faktisk rammes størstedelen af de mennesker, der får diagnoser som depression, skizofreni eller bipolar lidelse, uden at der er kendte tilfælde i den nære familie

”Typisk er man mest bekymret for det, man ser blandt nære pårørende. De færreste går rundt og er bekymrede for at blive ramt af skizofreni, medmindre de har en slægtning med sygdommen. Men undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom,” siger professor Carsten Bøcker Pedersen, som sammen med professor Esben Agerbo er hovedforfattere bag studiet.

“89 procent af dem, der får skizofreni, har ingen nære slægtninge med sygdommen. Det er altså ikke kun noget, der forekommer i “psykisk belastede” familier”, siger Carsten Bøcker Pedersen.

Samme mønster ses ved for eksempel depression: 60 procent af alle, som får en depression, har ingen slægtninge med sygdommen.

En af de største af sin slags

Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Lancet Psychiatry, er baseret på data fra over tre millioner danskere og er en af de største af sin slags i verden.

Alle danskere med en psykiatrisk diagnose mellem 1970 og 2021 er med i undersøgelsen – og alle data er pseudonymiserede, så ingen personligt kan identificeres.

Forskerne har koblet oplysninger fra blandt andet CPR-registeret, Landspatientregisteret og kirkebøger sammen i et såkaldt Multigenerationsregister, der går tilbage til 1920.

Det giver en sjælden mulighed for at kortlægge arv og psykisk sygdom over flere generationer

“Det er banebrydende, fordi vi nu kan beregne den absolutte risiko – altså hvor mange ud af 100 der får en bestemt sygdom. Og ikke bare, hvor meget risikoen stiger, hvis man for eksempel har en forælder med depression,” forklarer professor Esben Agerbo.

Mere ro i familien

Resultaterne kan give ny indsigt og ikke mindst beroligelse til mange, der bekymrer sig om deres families  mentale sundhed. Eksempelvis viser undersøgelsen, at:

  • Har man en førstegangs-slægtning med depression, er risikoen for selv at få depression cirka 15 procent.
  • Har man ingen nære slægtninge med depression, er risikoen under 5 procent.
  • Men uanset familiehistorik er der altså en stor sandsynlighed for ikke at blive ramt – selv i arveligt belastede familier

“Det betyder, at du har 85 procent chance for ikke at få depression, selv hvis din far eller søster har haft det,” understreger Carsten Bøcker Pedersen.

Arv, miljø og tilfældigheder

Men hvis det ikke kun handler om gener – hvad så?

Forklaringen er kompleks. Psykiske lidelser er ofte polygene, hvilket betyder, at de skyldes mange små genetiske variationer i samspil med miljøpåvirkninger som stress, misbrug eller sociale forhold.

“Der er brug for to spor i indsatsen: Ét, hvor man ser på individets biologi og arv – og ét, der handler om samfund og forebyggelse. Vi skal både reducere stress og alkoholforbrug og styrke den mentale sundhed bredt i befolkningen,” siger Esben Agerbo.

Et opgør med fordomme

Forskerne håber, at resultaterne også vil være med til at nedbryde stigmatiseringen af psykisk sygdom – især i de familier, hvor sygdommen har været et tabu.

“Vi vil gerne bidrage til en mere nuanceret forståelse. Psykisk sygdom er ikke en “familieskæbne” – og det er ikke forudbestemt, bare fordi man har psykisk sygdom tæt på,” siger Carsten Bøcker Pedersen.

Læs forskningsresultaterne her

 Sådan hænger slægtninge sammen

Førstegradsslægtninge (deler ca. 50 % gener): Forældre, børn, helsøskende
Anden grad (ca. 25 %): Bedsteforældre, børnebørn, halvsøskende, onkler, tanter
Tredje grad (ca. 12,5 %): Fætre, kusiner, oldeforældre, oldebørn

Først publiceret: onsdag 16. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. august 2025 kl. 12:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen