Dette kan blive dyrt for arvinger: Men er en fidus for de risikovillige
Seniorer i arbejde udskød tidligere folkepensionen, men det er i dag kun en idé for de færreste, mener rådgiver. En særlig finte kan dog være med til at sikre penge og alligevel give bonus.
Senest opdateret: mandag 3. november 2025
Stadig flere danskere over folkepensionsalderen fortsætter med at arbejde. De tvinges dermed til at tage stilling til, om de vil have folkepension udbetalt oven i deres arbejdsindtægt – eller de vil udskyde udbetalingen?
Det kan være fristende at ”opsætte” folkepensionen, som det kaldes. Det giver nemlig et ventetillæg, som udbetales, når folkepensionen på et tidspunkt sættes i gang.
Men det er også farligt. Hvis folkepensionisten pludselig dør, er hele den ikke udbetalte folkepension nemlig pist væk – arvingerne får intet.
”Derfor kan det for de fleste være den bedste løsning at få udbetalt folkepensionen med det samme,” siger rådgiver Trine Rubæk fra den uvildige virksomhed DitFinanshus i Vrå i Nordjylland.
De skal måske udskyde
Tidligere udskød mange arbejdende udbetaling af folkepension. Deres arbejdsindtægt gjorde nemlig, at de fik nedsat udbetalingen, eller de kunne i værste fald slet intet få.
Men nye regler fra 2023 gør, at arbejdsindkomst ingen betydning har for størrelsen på folkepension. Derfor kan Trine Rubæk i dag kun få øje på tre grupper, som kan overveje at opsætte:
- Personer uden børn eller andre direkte arvinger.
- Dem som uden folkepensionen har nok til at leve livet.
- Personer med godt helbred, som venter, at de bliver meget gamle.
Desuden kan de risikovillige være heldige at hente en gevinst.
Fare for topskat
Arbejdsindtægt sammen med folkepension kan bringe nogle op i en samlet indkomst, hvor de skal betale topskat. Men det kan begrænse eller hindres ved at sætte folkepensionen ind på en fradragsberettiget pensionsordning med sikring ved død.
Dermed går arvingerne ikke glip af noget.
”Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle. Det afhænger af den samlede økonomi, alder, helbred og behov,” siger Trine Rubæk.
Gevinst til par
DitFinanshus har i øjeblikket flere ægtepar som kunder, hvor den ene har forladt arbejdsmarkedet, mens den anden stadig arbejder. Udbetaling af pensionsordninger til den, der er gået på pension, ligger under grænsen for modregning, så parret kan få fuldt pensionstillæg.
Den der stadig arbejder, afventer med at udbetale sine pensioner. Begge får dermed på grund af de nye regler såvel folkepensionens grundbeløb og højest mulige pensionstillæg.
Når den sidste stopper med at arbejde og skal have sine pensioner ud, så kan parret ikke længere få pensionstillæg på grund af pensionsordningernes størrelse. Men det har været givtigt at modtage pensionstillægget indtil da.
Fordobling af folkepension
Men det kan også stadig give stor bonus at udskyde udbetaling af folkepension. Hvis man arbejder i ti år efter folkepensionsalderen og har opsat folkepensionen i hele perioden, så vil man resten af livet kunne få udbetalt næsten det dobbelte i folkepension.
Det betyder, at en enlig i nogle tilfælde kan få mere end 30.000 kr. om måneden i folkepension. Hvis hun eller han bliver for eksempelvis 100 år, er det den rene jackpot.
”Men ingen ved, hvor længe de lever. Derfor kan det være bedre at tage folkepensionen ud med det samme og bruge den til at skabe livskvalitet her og nu,” råder Trine Rubæk.
Levealder er afgørende
Udbetalingen af bonus for at vente med folkepensionen kan ske på forskellige måder. Det kan være som et livsvarigt tillæg.
Men hvis det skal kunne betale sig, skal man blive mere end cirka 86 år gammel. Og det kan kun omkring halvdelen af 67-årige forvente, viser tal fra Danmarks Statistik.
Men udbetalingen kan også ske som et 10-årigt tillæg. Det kan være mindre risikabelt, men vil heller ikke give den samme samlede bonus, hvis man bliver meget gammelt.
Endelig kan bonus også udbetales som et engangsbeløb for grundbeløbet og et 10-årigt ventetillæg til pensionstillægget. Det kan være en god løsning for nogle, blandt andet fordi éngangstillægget ikke tæller med i beregning af topskat.
En enlig, der har arbejdet videre i 10 år og opsat folkepensionen, kan få omkring 900.000 kr. på én gang før skat. Plus eventuelt tillæg til folkepensionstillægget.
Her er en finte
Brug af éngangsbeløbet kan for nogle være en finte. Man risikerer at falde død om, men mange oplever en kortere eller længere periode med sygdom inden dødsfald.
Hvis man arbejder videre og har opsat folkepensionen og rammes af alvorlig sygdom, så kan man skynde sig at søge om at få folkepensionen ud med éngangsbeløb for grundbeløb. Opsætningen slutter i den 1. i måneden, efter man har søgt om at få udbetalt folkepension.
Så længe skal en person altså holde sig i live. Dør han eller hun før den 1., er pengene væk.
Risikoen kan opdeles
Udbetaling af folkepension kan opsættes to gange, hvor man så i mellemtiden får udbetalt penge. Maksimalt kan det ske i sammenlagt ti år.
For at mindske risikoen kan finten med éngangsbeløb eventuelt foretages i to omgange. Opsætte udbetalingen i eksempelvis tre år og så få folkepension i ét år – med udbetaling af ventetillæg for grundbeløb som éngangsbeløb.
Hvis man stadig arbejder, kan man opsætte igen i eksempelvis tre år. Og derefter igen igangsætte med udbetaling af éngangsbeløb for at vente.
Først publiceret: mandag 3. november 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. november 2025 kl. 15:05
