Dommer vil smide seniorer ud af retssale: De falder i søvn
Tidligere landsdommer foreslår at sænke aldersgrænsen for nævninge og domsmænd fra 80 til 70 år, men det er der ingen grund til, mener forsker i aldring. Faglige Seniorers formand kalder forslaget for diskrimination af seniorer.
Senest opdateret: fredag 5. december 2025
Omkring 14.000 danskere i alderen fra 18 til 79 år passer et vigtigt hverv: De fungerer som domsmænd og nævninge i danske retssale.
Men nu vil en tidligere juridisk dommer fremover frasortere de ældste af dem. Han vil nedsætte grænsen for de såkaldte lægdommere fra 80 til 70 år.
Det forslår tidligere landsdommer Stig Glent-Madsen efter en oplevelse under en af sine sidste sager i Vestre Landsret. Her blundede en ældre domsmand under en narkosag.
Stig Glent-Madsen imødegås af aldringsforsker Aske Juul Lassen. Han ser ingen grund til at ændre på aldersgrænsen for lægdommere.
”En 45-årige domsmand eller nævning med stresset job og småbørn skal måske også stramme sig an for at holde koncentrationen under en retssag. Alder behøver ikke have nogen betydning,” siger Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet.
Krav til helbredet
Aldersgrænsen for domsmænd og nævninge var indtil 2017 på 70 år. Men så hævede Folketinget den til 80 år. Grunden var, at vi lever længere og holder os friskere længere op i alder.
Under debatten om lovforslaget mente flere politikere, at der slet ikke skal være nogen aldersgrænse.
Aske Juul Lassen kan heller ikke se nogen grund til, at man ikke kan være domsmand i 80’erne, 90’erne eller for den sags skyld 100’erne.
Reglerne sætter i forvejen grænser for, hvem der kan blive domsmand og nævning, uanset alder. Ingen kan få hvervet, hvis de ”på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.” Det fremgår af retsplejeloven.
Grænser for juridiske dommere
Den tidligere landsdommer bruger som begrundelse blandt andet, at juridiske dommere afskediges, når de fylder 70 år. Han undrer sig over, at lægdommere så kan være op til 10 år ældre.
Men tidligere juridiske dommere kan stadig tilkaldes til at dømme i enkeltsager. Det kunne de tidligere, indtil de var 73 år, men den grænse er nu sat op til 75 år.
Mange tidligere dommere fortsætter med at dømme efter de 70 år. Det er til stor gavn for samfundet, fordi det mindsker ventetiden på at få behandlet sager ved domstolene.
Det siger professoren
Nicolaj Sivan Holst er professor i strafferet ved Aarhus Universitet. Han siger, at der ikke findes noget videnskabeligt, juridisk belæg for, om der skal være en aldersgrænse for lægdommere – og hvor den skal ligge.
”Hvis en domsmand eller nævning får problemer under en sag eller mangler åndsnærværelse, så griber den juridiske dommer ind, og så udpeges der en ny lægdommer. Det kan selvfølgelig udsætte og forsinke en sag, men det kan ingen gardere sig imod. En yngre lægdommer eller juridisk dommer kan også blive syg,” siger Nikolaj Sivan Holst.
Han tilføjer, at det ikke stiller store intellektuelle krav at fungere som domsmand eller nævning. Det handler om at bruge sin snusfornuft og retsfølelse til for eksempel at bedømme beviser.
Læs også: Meld dig som lægdommer i din kommune
For få unge, men ikke for mange ældre
Reglerne kræver, at lægdommerne skal være repræsentative for befolkningen i forhold til alder, køn og herkomst. En rapport fra Justitsministeriet viser, at der er for få i gruppen 18-30 år og for mange i alderen 31-50 år.
Til gengæld svarer antallet af lægdommere i alderen 51-75 år fint til befolkningen. Professor Nikolaj Sivan Holst kan se ét muligt argument for, at det måske er godt med en aldersgrænse på et eller andet antal år.
”Hvis nogle stopper, så kan nye komme til,” siger Nikolaj Sivan Holst.
Selve aldersgrænsens størrelse kalder han et politisk spørgsmål. Det vil han som juridisk forsker ikke blande sig i.
Læs Justitsministeriets rapport om lægdommeres repræsentativitet
En 89-årig kan også
Aske Juul Lassen erkender, at nogle ældre kan have udfordringer med at blive træt midt på dagen. Men det er langt fra alle, som mærker til det
”Derfor er jeg modstander af at sætte generelle aldersgrænser. Jeg kan sagtens også forestille mig en 89-årig lægdommer fungere fint i hvervet.
Hvis han eller hun har fulgt med i samfundet og stadig klarer sig fint fysisk og psykisk, så er det intet problem. Han eller hun kommer med noget livserfaring, som også er vigtig at have med i retssalene,” mener Aske Juul Lassen.
Roder i tal og navne
Tidligere landsdommer Stig Glent-Madsen siger, at han kender til flere tilfælde, hvor ældre domsmænd og nævninge også har haft andre udfordringer end søvn. De roder rundt i navne, tal, tider og steder.
”Juridiske dommere kan også falde i søvn. Risikoen for at katastrofen indtræffer stiger med alderen – både for lægdommere og juridiske dommere,” påpeger Stig Glent-Madsen.
Han understreger, at det er sundt med lægdommere fra andre sociale lag end de juridiske dommere. Det er alene aldersgrænsen, der bekymrer ham.
Frisk og veludhvilet
Der stilles en række krav til domsmænd og nævninge. Blandt andet skal de ifølge en vejledning “møde frisk og veludhvilet”.
Aske Juul Lassen regner med, at der også er noget selvjustits. Sådan at hvis en lægdommer mærker, at det jævnligt kniber med opmærksomheden, så melder hun eller han fra og stopper i hvervet.
”Eller at deres familie eller bekendte siger til dem, at de måske skal holde op i retsvæsnet. Ligesom omgangskredsen kan sige til en ældre bilist, at vedkommende måske skal stoppe med at køre om aftenen, hvis mørket volder problemer.”
Læs vejledning vejledning til domsmænd og nævninge
Ældre arbejder længere
Formand Mette Kindberg fra Faglige Seniorer kalder forslaget om en lavere aldersgrænse for ”alderisme”. Når det er en ældre, der blunder i retten, så tilskrives det ene og alene alder. Sådan ville det ikke være, hvis det var en yngre.
”Der skete for nylig en forfærdelig trafikulykke, hvor en ældre mand var involveret, og straks mente mange, at der skulle ses på reglerne for, hvor længe op i alder seniorer kan beholde kørekortet. Ugen efter forårsagede en ung en grim ulykke, men her var der ingen snak om alder,” sammenligner Mette Kindberg.
Hun tilføjer, at mange i øjeblikket lovpriser, at ældre fortsætter med at arbejde til langt op i 70’erne eller endnu længere. Så kan hun ikke forstå, at de skal bremses i også at virke som lægdommere.
Minister: Ingen ændringer
Faglige Seniorers nyhedsbrev har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard, om regeringen har planer om at nedsætte aldersgrænsen for lægdommere.
”Aldersgrænsen blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget i 2017. Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre aldersgrænsen for lægdommere,” lyder det fra Peter Hummelgaard.
Først publiceret: mandag 10. november 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 5. december 2025 kl. 14:13
