En ældre kvinde og en mand står sammen indendørs og smiler og griner, mens de kigger på en tablet med nyheder fra Faglige Seniorers nyhedsbrev. Sollyset strømmer ind gennem store vinduer, mens de kigger på populære artikler, hvilket skaber en varm og munter atmosfære.

Når nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer udkommer hver onsdag morgen er det især artikler om økonomi, satser og pension, der fanger interessen.

Her er læsernes hitliste: De 10 mest populære artikler i 2025

Artikler om pension og økonomi var blandt de mest læste i Faglige Seniorers nyhedsbrev i 2025. Især historier om udbetalinger, pension og regler for skat og kørekort trak opmærksomhed, men artikel om alderdom trak flest læsere.

Senest opdateret: torsdag 8. januar 2026

Mange seniorer og især folkepensionister oplevede 2025 som et år, hvor priserne på de mest basale dagligvarer som oksekød, kaffe og mælk bare steg og steg. Mens pengene fra pensionen stadig var få.

Fokus var derfor helt naturligt på den daglige økonomi. Og det var også de artikler, som rigtig mange klikkede på i Faglige Seniorers nyhedsbrev onsdag morgen, når det havnede hjemme i mailboksen.

Det viser en opgørelse over de 10 mest populære artikler fra året der gik.

Flere af artiklerne handlede om udbetalinger til pensionister, herunder ældrechecken, den grønne check og oplysninger om, hvor meget pensionen stiger i 2026. Artikler om elafgift og andre faste udgifter var også blandt de mest læste.

Der var desuden stor interesse for artikler om skat og pension. Historier om forskudsopgørelsen og om, hvordan pensionsindbetalinger bliver fordelt, lå højt på læselisten.

At økonomien igen fylder tungt hos seniorerne, undrer ikke landsformand for Faglige Seniorer, Mette Kindberg.

”Når priserne på el, dagligvarer og faste udgifter ændrer sig, kan det mærkes med det samme hos pensionister. Derfor er det helt naturligt, at artikler om udbetalinger, pension og regler bliver læst grundigt. Det handler om tryghed i hverdagen,” siger Mette Kindberg.

Alderdom og en særlig køkkenmaskine

Den mest læste artikel i 2025 handlede om tegn på alderdom. Artiklen beskrev forandringer i kroppen, som mange oplever, og ligger som en klar nummer 1 øverst på listen.

Den næstmest læste artikel blandt læserne af Faglige Seniorers nyhedsbrev var om en helt særlig køkkenmaskine, som mange ikke vidste de havde brug for.

Artikler om regler og frister blev også læst meget.

En af dem handlede om fornyelse af kørekort, hvor mange ikke får noget varsel. Her kan en forglemmelse blive dyr.

”Der bliver læst om både kroppen, forbrug og regler. Det viser, at seniorers hverdag rummer mange forskellige spørgsmål – fra det personlige til det helt praktiske. Og heldigvis rummer Faglige Seniorers nyhedsbrev det meste,” siger Mette Kindberg.

Over tusinde artikler og 208.000 læsere

I alt blev der skrevet 1.117 artikler om alt indenfor seniorernes verden, som alle kan findes og læses på Faglige Seniorers hjemmeside.

Faglige Seniorers nyhedsbrev – der udkommer hver onsdag morgen – har 208.000 abonnenter, viser en opgørelse 30. december 2025.

Dermed manifesterer nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer sig som det absolut største nyhedsmedie for seniorer i Danmark.

De 10 mest læste artikler i 2025

Listen over de 10 mest populære artikler i nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer.

1 Er du ved at nå alderdommen? Se de 17 tegn her

Har du svært ved at sove, har du mindre appetit og knager det i leddene? Tjek de 17 tegn på, hvornår du er ved at nå alderdommen – og se, hvordan du håndterer det. 

2 Over 100 solgt på en time: Ny køkkenmaskine hitter

Nogle gange kommer der en køkkengadget, man ikke vidste, man havde brug for – og lige nu er det en helt særlig maskine, der hitter.

3 Ny lov: Check på 1.000 kroner til disse pensionister

Der er ekstra 125 millioner kroner på vej til landets pensionister, der modtager denne check.

4 Så meget stiger pensionen i 2026

Mens priserne på dagligvarer er steget med raket-fart, kan pensionister se frem til mere i pension i 2026.

5 Regeringen sænker elafgift – elselskaber hæver priser

Fra nytår falder elafgiften markant, men en række elselskaber skruer op for egne priser. Dermed risikerer mange danskere, at besparelsen bliver udhulet. “Grådigt”. lyder det fra Faglige Seniorer om elselskaberne.

6 Fem ting du ikke bør have i soveværelset

Det er klart, at du skal have en seng i soveværelset. Langt de fleste har også en eller anden form for tøjskab – men hvad bør du ikke have i soveværelset? Vi giver dig 5 bud her.

7 Forskudsopgørelsen: Seniorer og pensionister skal være ekstra opmærksomme

Nye regler for skat, fradrag og pension fra 2026 kan få stor betydning for økonomien for seniorer – både for dem, der stadig arbejder, og for dem, der lever af pension.

8 300.000 får i dag ældrecheck på op til 25.700 kroner

Næsten 300.000 pensionister får udbetalt forhøjet ældrecheck fredag 31. januar.

9 Mange får intet varsel: Det kan blive dyrt ikke at forny kørekort

Hverken politiet eller Færdselsstyrelsen sender besked til seniorer, når deres kørekort er ved at udløbe. Forglemmelse kan koste dobbelt bøde, men 1. januar skete der en lempelse af reglerne.

10 Det gør pensionsselskaberne med din indbetaling: Se om du selv kan bestemme

Mange kunder eller medlemmer har mulighed for selv at regulere på, hvordan indbetalinger til pension kan skal fordeles. Men der er stor forskel på, om penge primært indsættes på ratepension, livrente eller aldersopsparing. Se her hvad dit pensionsselskab gør – og se dine mulighederne.

Kom med dit forslag

Har du forslag til noget, du gerne vil have taget op i Faglige Seniorers nyhedsbrev, så er du velkommen med input.

Du kan skrive til Brian og Susanne fra Faglige Seniorer på mail bp@fagligsenior.dk eller på Faglige Seniorers Facebook-side.

Brian og Susanne fra Faglige Seniorer trækker vinderen tirsdag 13. januar. 

Først publiceret: mandag 29. december 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 8. januar 2026 kl. 12:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • This field is hidden when viewing the form