Professor deler sine kostvaner og et klart råd om kosttilskud
En af landets mest erfarne tarmforskere fortæller, hvad han selv spiser i løbet af dagen, og hvorfor han kun anbefaler ganske få kosttilskud.
Senest opdateret: tirsdag 3. februar 2026
Professor Oluf Borbye Pedersen har i mange år forsket i, hvordan kosten påvirker vores helbred – ikke bare fysisk, men også mentalt.
Han mener, at vi med enkle justeringer i dagligdagen kan gøre en stor forskel for vores sundhed. Og han lever selv efter de råd, han giver andre.
Han er tilknyttet Københavns Universitet og Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, og i et interview i Berlingske deler han nu ud af sin viden.
Det handler blandt andet om, hvad han selv spiser til morgen, middag og aften, og hvilke vaner han har indført for at gøre det lettere at holde fast i en sund livsstil.
En kost med mange farver
Når det handler om at spise sundt, er der mange trends og holdninger i omløb.
Men ifølge Oluf Borbye Pedersen er der især én kostform, der har solid videnskabelig dokumentation bag sig: Middelhavskosten.
Den bygger på mange grøntsager og frugter, fisk og skaldyr, bælgfrugter, fuldkorn og sunde fedtstoffer – samtidig med at mængden af kød, sukker og forarbejdet mad begrænses.
I Danmark taler man ofte om den nordiske udgave, hvor kartofler i stedet for pasta og ris spiller en vigtig rolle.
Kartofler mætter godt og er derfor en vigtig del af et balanceret måltid.
Grøntsager er også helt centrale, fordi de har en positiv effekt på tarmens bakterier – og dermed på kroppens samlede funktion, herunder immunforsvar og humør.
Gør det enkelt i hverdagen
At spise sundere handler ikke nødvendigvis om store forandringer fra den ene dag til den anden.
Tværtimod opfordrer professoren til at begynde i det små. Hvis du har svært ved at få 600 gram frugt og grønt om dagen, så start med at sikre dig, at ét måltid om dagen indeholder grønt.
Eller prøv at spise fisk én gang om ugen. Hver gang du lykkes med et lille mål, skaber det motivation til at fortsætte.
Det samme gælder, hvis du gerne vil skære ned på småspiseriet om aftenen.
Et af hans egne råd er at børste tænder lige efter aftensmaden. Det kan hjælpe til at signalere til kroppen, at måltidet er afsluttet, og at køleskabet ikke skal åbnes igen senere.
Professorens egne madvaner
Morgenen starter med det, han kalder “grøn grød” – en blendet portion frugt og grønt på 400-600 gram, som toppes med bær i mange farver.
Familien supplerer den med skyr og kefir.
Frokosten kan bestå af alt fra sild og makrel til grøntsager, ost, æg og frugt.
Om eftermiddagen bliver det til en håndfuld nødder eller tørret frugt, og aftensmaden står typisk på råkost, vegetarretter, fjerkræ eller fisk.
Kun et par gange om måneden spiser han kød eller lever fra firbenede dyr.
Et spørgsmål om balance
Mange spørger, hvilke kosttilskud der er nødvendige.
Her er hans holdning meget klar: For de fleste mennesker er det kun nødvendigt med D-vitamin og calcium.
Og hvis man er vegetar eller veganer, bør man også tage B12-vitamin.
Resten mener han, man roligt kan spare væk.
“Jeg tager selv D-vitamin og calcium hele året. Det er det. Langt, langt de fleste har ikke behov for andet,” siger han og tilføjer, at kosttilskudsindustrien for længst har overhalet, hvad der er nødvendigt, og i stedet minder om markedet for kosmetiske hudcremer.
Først publiceret: tirsdag 3. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 3. februar 2026 kl. 09:45
