statsminister Mette Frederiksen sort sweater hilser på en siddende mand i et overfyldt lokale med ældre mennesker. Folk taler og smiler og diskuterer pensionsemner over en kop kaffe. I baggrunden ses et rødt banner fra Socialdemokratiet og en mand ved en skærm.

Hver tredje senior vil ifølge ny meningsmåling stemme på Socialdemokratiet. Her hilser statsminister Mette Frederiksen på seniorer under valgkampen op til kommunalvalget i november.

Seniorer tilbage hos Socialdemokratiet: Pension kan blive afgørende i slutspurten

To dage før valget er langt de fleste seniorer afklarede på deres kryds. En ny måling viser klar føring til Socialdemokratiet, mens kravet om en mere retfærdig regulering af folkepensionen kan få betydning i slutspurten.

Senest opdateret: tirsdag 24. marts 2026

Inden folketingsvalget på tirsdag har langt de fleste seniorer besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. En ny måling blandt 12.000 seniorer viser samtidig, at Socialdemokratiet står klart stærkest blandt vælgere over 60 år.

Det fremgår af en ny meningsmåling fra Faglige Seniorer foretaget i ugen op til valget.

I målingen svarer 32,9 procent – hver tredje – at de vil stemme på Socialdemokratiet. SF følger efter med 18,2 procent, mens Dansk Folkeparti står til 6,3 procent og Venstre til 5,5 procent.

Sammenlignet med folketingsvalget i 2022 står Socialdemokratiet fortsat klart stærkest blandt seniorerne, men med lavere opbakning. Partiet er gået fra 39,4 procent i 2022 til 32,9 procent i marts 2026, mens SF er steget fra 14,3 procent i 2022 til 18,2 procent.

Samtidig er andelen af vælgere, der er i tvivl, faldet markant.

I efteråret 2024 svarede over hver fjerde, at de ikke vidste, hvad de ville stemme. En uge før valget 24. marts er det tal faldet til 11 procent.

Regulering af pension kan blive afgørende

Men målingen fra Faglige Seniorer viser også, at et konkret politisk spørgsmål kan få betydning i de sidste dage af valgkampen: Reguleringen af folkepensionen.

“Svaret fra vores medlemmer er helt klart. De ønsker en fair regulering af folkepensionen. I dag må de vente to år før folkepensionen bliver reguleret og kommer i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet”, siger Faglige Seniorers formand, Mette Kindberg.

Det skyldes den måde, folkepensionen bliver reguleret på. Reguleringen sker med en forsinkelse på op til to år i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det betyder, at når lønningerne stiger, går der tid, før pensionen følger med.

For pensionister kan det få betydning for økonomien i hverdagen. Hvis priserne samtidig stiger, risikerer pensionen at sakke bagud i en periode, hvor udgifterne bliver højere.

Det er især i perioder med inflation, at forskellen bliver tydelig. Når priserne på for eksempel mad og energi stiger hurtigt, kan købekraften falde, før reguleringen slår igennem.

Priser og inflation igen et tema

Faglige Seniorers landsformand peger samtidig på, at usikkerhed om priser og inflation igen er blevet et tema for mange ældre.

“Lige nu står vi muligvis overfor en ny periode med stigende priser og inflation. Det er kun få uger siden, at tre fremtrædende økonomer støttede vores forslag om en ændret regulering i en kronik i Politiken. De understregede blandt andet, at fødevarechecken ville have været unødvendig, hvis vores forslag om en hurtigere regulering var blevet til virkelighed for to-tre år siden,” siger Mette Kindberg.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Ifølge hende er der ikke tale om et protestvalg blandt seniorerne, men om en mere stille bevægelse.

“Det er ikke et oprør, men en bevægelse – og konkrete spørgsmål som reguleringen af folkepensionen kan vise sig at blive afgørende for, hvor de ældre vælgere placerer deres kryds”, siger hun.

Mindre partier står svagt

Målingen viser samtidig, at de borgerlige partier står mere spredt blandt seniorerne. Ingen af partierne nærmer sig Socialdemokratiets niveau, og opbakningen er fordelt på flere partier.

De mindre partier står samlet set svagere blandt seniorerne.

Enhedslisten står til 6,7 procent, Moderaterne til 3,8 procent, Liberal Alliance til 2,0 procent og Radikale til 1,5 procent. Alternativet står til 1,1 procent, mens Borgernes Parti måles til 0,7 procent.

Faglige Seniorer og folketingsvalget

Faglige Seniorers nyhedsbrev følger folketingsvalget med fokus på ældre- og seniorområdet. Læs artiklerne her

Ser man på blokkene, står rød blok fortsat stærkt.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre samler tilsammen omkring 59 procent i målingen mod cirka 62 procent ved valget i 2022.

Sådan stemmer seniorerne

Meningsmåling blandt 12.000 seniorer gennemført af Faglige Seniorer i uge 13 2026. Tallene er sammenlignet med, hvordan seniorerne oplyser de stemte ved folketingsvalget november 2022.

Søjlediagram, der viser dansk partistøtte blandt seniorer i 2022 og forventet i 2026. Socialdemokratiet fører, men støtten blandt vælgere i pensionsalderen falder fra 39,4% til 32,9%, mens andre partier viser mindre ændringer.

Faglige Seniorers meningsmålinger blandt seniorer siden valget 2022.

Tabel, der viser danske politiske partier, herunder Socialdemokratiet, og deres stemmeprocenter fra 2022 (vægtet) sammen med fremskrivninger for 2024, 2025 og 2026. Hvert parti er angivet med procentværdier for hvert år - relevant for pensions- og seniorpolitik.

Hvad mener du

Er du afklaret på, hvad du vil stemme til folketingsvalget på tirsdag 24. marts? Giv gerne din mening til kende på Faglige Seniorers Facebook-side. 

Lynanalyse: Seniorer flytter sig – pension er fællesnævneren

Målingen fra Faglige Seniorer viser ikke kun, hvor seniorerne står nu, men hvordan de har flyttet sig gennem valgperioden.

Opbakningen har bevæget sig markant mellem partierne siden 2022. Især Socialdemokratiet har oplevet både et stort fald og en tydelig fremgang igen op mod valget. SF har i perioder samlet utilfredse senior-vælgere, men uden at fastholde dem.

Det peger på en vælgergruppe, der reagerer på udviklingen og søger alternativer – men uden at bryde med deres grundlæggende politiske ståsted.

Fællesnævneren er økonomi. Utilfredshed med reguleringen af folkepensionen går igen og forklarer en del af bevægelsen.

Spørgsmålet om den forsinkede regulering af folkepensionen har i vidt omfang været fraværende – trods anbefalinger fra økonomer om at prioritere varige løsninger frem for midlertidige tilskud.

Men vores tillidsfolk oplever en stor opbakning til Faglige Seniorers forslag om Fair Pension.

Valget er derfor ikke nødvendigvis låst. Pension kan stadig få betydning for, hvor de sidste vælgere sætter deres kryds.

Brian Pabst, redaktør, Faglige Seniorer

Først publiceret: søndag 22. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 24. marts 2026 kl. 17:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form