En ældre mand med briller og en stribet sweater smiler, mens han holder en smartphone - måske bruger han Fødevarecheck til at spare penge - og skubber en indkøbsvogn fyldt med varer i en supermarkedsgang.

Udbetalingen af fødevarechecken er nu igang som en økonomisk håndsrækning til mere end 2 millioner danskere på grund af dyrere fødevarer. Blandt modtagere er mange folkepensionister.

Fødevarecheck: Se alle, der får penge – tjek her om du er med på listen

Her er hele overblikket: Alle modtagere, beløb og betingelser for fødevarechecken.

Senest opdateret: mandag 4. maj 2026

Udbetalingen af fødevarechecken er i gang fra mandag 4. maj. Pensionister og modtagere af offentlige ydelser, der har ret til pengene, får dem først ind på kontoen.

Andre grupper må vente lidt endnu. Her sker udbetalingen senere.

Fødevarechecken er økonomisk håndsrækning til mere end 2 millioner danskere på grund af dyrere fødevarer. 

Men reglerne omfattende, og mange er i tvivl om, om de er med.

Derfor får du her det fulde overblik over, hvem der får fødevarecheck – og hvad der afgør det. 

Hvem får fødevarecheck i 2026?

Du kan få fødevarecheck, hvis du opfyldte betingelserne i november 2025 og tilhører en af de fastlagte målgrupper.

Hvor meget får man i fødevarecheck?

  • 2.500 kroner: Pensionister og ydelsesmodtagere
  • 1.000 kroner: Studerende og lærlinge
  • Op til 5.000 kroner: Børnefamilier

Skal jeg betale skat af fødevarechecken?

Nej, beløbet er skattefrit.

Hvem får fødevarecheck som pensionist?

Folkepensionister får 2.500 kroner, hvis de:

  • modtog folkepension i november 2025
  • har likvid formue under 350.000 kroner

Sådan opgøres din personlige likvide formue

I opgørelsen af den likvide formue indgår:  

  • Indestående i pengeinstitutter
  • Kursværdien af obligationer
  • Pantebreve i depot
  • Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
  • Kursværdien af investeringsforeningsbeviser

Formuen bliver opgjort ud fra de oplysninger, der er indberettet til din årsopgørelse for 2025. Der fradrages ikke beløb fra for erstatninger i formueopgørelsen.

Du får udbetalt 2.500 kroner 4., 5. eller 6. maj 2026. Pengene udbetales som udgangspunkt til din NemKonto.

Se spørgsmål og svar om fødevarecheck – video fra Faglige Seniorer Webinar

Hvilke ydelsesmodtagere får fødevarecheck?

Du får 2.500 kroner, hvis du i november 2025 modtog:

  • kontanthjælp
  • førtidspension
  • efterløn
  • tidlig pension
  • seniorpension
  • fleksydelse
  • ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
  • ressourceforløbsydelse under jobafklaring
  • arbejdsløshedsdagpenge
  • sygedagpenge
  • barselsdagpenge
  • ferieydelse
  • kompensation efter § 8 i lov om seniorjob
  • flekslønstilskud
  • tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
  • ledighedsydelse
  • revalideringsydelse

Du får udbetalt 2.500 kroner 4., 5. eller 6. maj 2026. Pengene udbetales som udgangspunkt til din NemKonto.

Du skal selv ansøge om fødevarechecken, hvis du modtager revalideringsydelse og samtidig får tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed.

Du kan ansøge fra 1. juli 2026.

Fristen for at søge er 30. september 2026.

Hvem får fødevarecheck som studerende?

Du får 1.000 kroner, hvis du i november 2025 modtog:

  • SU med udeboendesats
  • SU-slutlån
  • Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
  • Maritim uddannelsesstøtte
  • Skoleydelse til FGU-elever (udeboende, 18+)
  • Skoleoplæringsydelse (EUD)
  • Elevstøtte (TAMU)
  • Tilskud til skoleydelse (EUD via FGU)

Du får udbetalt 1.000 kroner 4., 5. eller 6. maj 2026. Pengene udbetales som udgangspunkt til din NemKonto.

Hvem får fødevarecheck som lærling eller elev?

Du får 1.000 kroner, hvis du i november 2025 var:

  • var påbegyndt skoleundervisning eller oplæring i en oplæringsvirksomhed omfattet af en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal være indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser
  • var under uddannelse til fængsels- eller transportbetjent
  • var under uddannelse til politibetjent eller politikadet
  • var i lønnet praktik og tidligere har modtaget udeboende SU eller slutlån til uddannelse, til den uddannelse, hvor du var i lønnet praktik
  • var under uddannelse som militær elev, herunder sergentelev, officerskadet eller elev på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

Du får udbetalt 1.000 kroner 4., 5. eller 6. maj 2026. Pengene udbetales som udgangspunkt til din NemKonto.

Hvilke børnefamilier får fødevarecheck?

Du har ret til fødevarechecken, hvis du opfylder 2 betingelser:

  • Du skal modtage børne- eller ungeydelse for april 2026. 
  • Dit indkomstgrundlag i 2025 var under 475.300 kr.

Hvis du ikke har en årsopgørelse for 2025, så vil Udbetaling Danmark tage udgangspunkt i din årsopgørelse for 2024. Her gælder en indkomstgrænse på 457.500 kr.

Fødevarechecken til børnefamilier bliver beregnet ud fra det yngste barn, som du modtog børne- og ungeydelse for i april 2026.

Hvor meget du får, afhænger af, hvordan ydelsen er fordelt:

Fuld ydelse: Hvis du får hele børne- og ungeydelsen for barnet, får du 5.000 kroner

Delt ydelse: Hvis ydelsen deles mellem forældre, får du 2.500 kroner

Reduceret beløb: Beløbet kan være lavere, hvis du kun har fået børne- og ungeydelsen for en del af perioden, eller hvis barnet fylder 18 år i april 2026.

Flere målgrupper: Hvis du tilhører flere målgrupper, får du ikke flere fulde beløb. Har du allerede fået en fødevarecheck, bliver den trukket fra.

Det betyder for eksempel, at hvis du både har fået 1.000 kroner som SU-modtager og senere har ret til fødevarecheck som børnefamilie, får du udbetalt forskellen.

Du får udbetalt 1.000 kroner 4., 5. eller 6. maj 2026. Pengene udbetales som udgangspunkt til din NemKonto.

Udbetaling Danmark står for udbetalingen og vil sende dig en afgørelse om udbetalingen, hvis du er berettiget.

Pengene udbetales til den konto, som din børne- og ungeydelse udbetales til.

Kilde: Borger.dk

Følg med i nyhedsbrevet fra Brian & Susanne

Er du i tvivl om, om du får fødevarechecken – og hvor meget du har ret til? Vi følger med hver uge med nyheder. Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Brian & Susanne – det er gratis.

Hvem står bag fødevarechecken?

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderatere) blev i januar sammen Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at afsætte i alt 4,5 milliarder kroner i 2026 til en fødevarecheck til de grupper, som i særlig høj grad er hårdt ramt af højere fødevarepriser.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Imod stemte Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Alternativet og Borgernes Parti. 

Læs spørgsmål og svar om fødevarechecken

Se oversigt over spørgsmål og svar her:

Fødevarecheck til folkepensionister

Fødevarecheck til førtidspensionister og seniorpensionister

Fødevarecheck til efterlønnere

Fødevarecheck for pensionister på Tidlig Pension

Fødevarechecken

Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb til grupper, som vurderes i særlig grad at være ramt af højere fødevarepriser. Modtagergruppen omfatter:

• 2.500 kroner til modtagere af forsørgelsesydelser.

• 2.500 kroner til folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner.

• 1.000 kroner til blandt andet modtagere af SU med udeboendesats, SVU, maritim uddannelsesstøtte, andre skole- og uddannelsesydelser, og til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne med en uddannelsesaftale med videre.

• 5.000 kroner til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på under 498.200 kr.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom, har ikke ret til checken.

Først publiceret: lørdag 2. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. maj 2026 kl. 10:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form