5 gode råd: Sådan møder du et menneske med demens

Du har måske oplevet det:

• En nabo, der pludselig virker forvirret.
• En bekendt, der begynder at gentage sig selv
• En ven, der ikke helt er sig selv længere.

Sygeplejerske Pia Østergaard har arbejdet med demens gennem mange år. Hun holder foredrag og underviser i demens i Silkeborg Kommune, underviser på SOSU- og sygeplejerskeuddannelserne og er med i bestyrelsesarbejdet i Demenskoordinatorer i Danmark.

Her har hun 5 gode råd til, hvordan vi tackler mødet med et menneske i hverdagen, der viser tegn på demens.

1. Mød personen med ro og anerkendelse

Mennesker med demens glemmer måske ordene – men ikke følelsen af, hvordan de bliver mødt. Det vigtigste handler ikke om at sige det rigtige – men om at få den anden til at føle sig tryg, set og forstået.

Mennesker vil glemme det, du sagde. Mennesker vil glemme det, du gjorde. Men de vil aldrig glemme det, du fik dem til at føle.

Derfor er kropssprog, tonefald og nærvær afgørende. Et smil, en rolig stemme og en venlig modtagelse kan gøre en stor forskel.

I stedet for at rette eller diskutere kan man vise forståelse og skabe tryghed. Følelser og sanser er nemlig ofte bevaret længere end hukommelsen.

2. Stil færre spørgsmål – giv flere svar

Mange spørgsmål kan skabe usikkerhed og nederlag.

Hvis du spørger:
“Kan du huske, hvor vi skal hen i dag?”
kan det opleves som en test, dit medmenneske ikke kan bestå.

I stedet er det bedre at give svarene direkte:

“I dag skal vi besøge Marianne og Torben.”

Det samme gælder i hverdagen generelt. Korte, klare beskeder og én ting ad gangen gør det lettere at følge med.

3. Undgå at tale ned til personen

Mennesker med demens kan hurtigt føle sig ydmyget eller misforstået, hvis omgivelserne bliver for konfronterende.

Et eksempel kan være en person, der ikke længere kan finde ud af at sætte en trailer fast på bilen. Her hjælper det sjældent at sige:
“Jeg har jo sagt det til dig mange gange!”

I stedet kan du med fordel møde situationen mere nænsomt:
“Den der trailer kan godt drille lidt – skal jeg lige hjælpe?”

Når kravene bliver for store, kan personen reagere med vrede eller frustration – ikke fordi vedkommende er aggressiv af natur, men fordi kontrollen og overblikket glipper.

4. Hjælp med struktur og genkendelighed

Mennesker med demens har ofte svært ved planlægning og abstrakt tænkning. Derfor hjælper det at skabe genkendelige rammer og konkrete situationer.

Hvis man skal besøge et familiemedlem på plejehjem, kan det være svært bare at “snakke sammen”. Det er bedre at tage noget med, man kan samles om: billeder, musik, sølvtøj eller andre ting med betydning.

Det handler om at være et skridt foran og hjælpe med at skabe aktiviteten:
“Skal vi kigge på de her billeder sammen?”
eller
“Vil du hjælpe mig med at pudse det her sølv?”

Genkendelighed og faste rutiner giver tryghed.

5. Vær åben – og bliv ved med at invitere

Et af de største problemer med demens er tabu og isolation.

Mange pårørende oplever, at venner og bekendte trækker sig, fordi de ikke ved, hvordan de skal være sammen med det ramte menneske.

Åbenhed er nøglen. Hvis omgivelserne ved, at en person har begyndende demens, mødes mærkelig adfærd ofte med forståelse i stedet for irritation.

Det vigtigste råd er måske derfor ganske enkelt:
Bliv ved med at komme. Bliv ved med at invitere. Og husk, at relationen stadig betyder noget – også selv om personen måske ikke længere kan huske navne eller detaljer.

Det vigtigste for mennesker med tegn på demens er, at de mærker, er, at der er nogen, der vil dem – på trods af alt.

Se eller gense webinar med Pia Østergård her:

Webinar: Demens i hverdagen – du kan gøre en forskel

Først publiceret: mandag 1. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 09:10