Regeringen forbereder ny regulering af folkepensionen
Pensionen skal følge med hurtigere, når priserne stiger. Det har Faglige Seniorer foreslået med Fair Pension, og nu bekræfter Finansministeriet, at regeringen vil ændre reglerne.
Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2026
Der er en ændring af reglerne for regulering af folkepensionen på vej.
Det bekræfter Finansministeriet over for Faglige Seniorers nyhedsbrev.
“Regeringen vil forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation,” oplyser ministeriet.
Dermed følger ministeriet op på formuleringen i regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at overførselsindkomster fremover skal kunne tilpasses hurtigere ved høj inflation.
Finansminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at regeringen fortsat vil fastholde et system, hvor ydelserne følger løn- og produktivitetsudviklingen i den private sektor.
“Satsreguleringsmekanismen har i mange år fungeret som et godt og solidt værktøj til løbende at justere de offentlige ydelser i takt med de løbende løn- og produktivitetsstigninger i den private sektor,” siger han.
“Det er vigtigt for regeringen, at vi også fremover har et system, der er bred opbakning til. Derfor vil regeringen forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation,” siger Peter Hummelgaard.
Lovændring på vej
En ændring af satsreguleringen kræver, at den nuværende lovgivning bliver ændret.
Finansministeriets udmelding bekræfter derfor, at regeringen er på vej med et forslag til en ny model.
Ministeriet oplyser dog ikke, hvornår et lovforslag bliver fremsat, eller præcis hvordan den nye regulering skal indrettes.
Det står der om regulering af pension
I det politiske grundlag for Firkløverregeringen fra juni 2026 står der om regulering af pensionen:
“Regeringen vil forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation.”
Den konkrete model er heller ikke beskrevet i regeringsgrundlaget.
Det er derfor fortsat uvist, om regeringen vil tage udgangspunkt i den model, som De Økonomiske Vismænd har anbefalet, og som ligger tæt på Faglige Seniorers forslag om Fair Pension.
Reguleringen kommer to år efter
I dag bliver folkepensionen og andre overførselsindkomster reguleret på baggrund af lønudviklingen i den private sektor to år tidligere.
Det skyldes ifølge Finansministeriet, at der skal foreligge et endeligt datagrundlag, før reguleringen kan beregnes.
Det betyder eksempelvis, at satsreguleringen i 2027 tager udgangspunkt i den private lønudvikling i 2025.
Problemet ved systemet opstår især, når inflationen pludselig stiger kraftigt.
Så kan priserne stige langt hurtigere end pensionen og andre ydelser. Pensionisterne kan derfor opleve et betydeligt tab af købekraft, før den senere lønudvikling slår igennem i deres ydelse.
Det skete efter inflationshoppet i 2022, hvor priserne steg kraftigt, mens pensionerne først blev reguleret med forsinkelse.
Politisk løfte fra sidste uge
Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, bekræftede allerede i sidste uge over for Faglige Seniorers nyhedsbrev, at regeringen vil ændre systemet.
“Når priserne på varer stiger markant, og inflationen raser i Danmark, er det Socialdemokratiets og regeringens holdning, at vi skal gøre mere for, at personer på overførselsindkomst, herunder for eksempel folkepensionister, hurtigere kan få en tilpasning af deres ydelser,” sagde han.
Han understregede samtidig, at den konkrete model skal forhandles med Folketingets partier.
“Mange pensionister oplever en mistet købekraft, fordi reguleringen af pensionen sker med flere års forsinkelse. Vi vil se på, hvordan vi kan ændre dette, så der sker en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation,” sagde Rasmus Stoklund.
Ikke udsigt til høj inflation i 2027
Finansministeriet forventer dog ikke, at 2027 bliver et år med ekstraordinært store prisstigninger.
I “Økonomiske udsigter fra maj 2026” skønnes den private lønudvikling, der skal ligge til grund for reguleringen i 2027, til 2,9 procent.
Samtidig ventes forbrugerpriserne at stige med 1,6 procent.
Der er dermed foreløbig udsigt til, at lønudviklingen bliver højere end prisstigningerne.
Det betyder, at behovet for en særlig hurtig regulering ikke ventes at opstå i 2027, sådan som prognoserne ser ud nu.
Men regeringen vil have et nyt system klar til fremtidige situationer, hvor inflationen igen stiger voldsomt.
Ligner tidligere forslag
Faglige Seniorer har i flere år arbejdet for, at folkepensionen hurtigere skal følge med, når priserne stiger kraftigt.
Organisationens forslag om Fair Pension blev fremsat som borgerforslag og fik over 60.000 underskrifter, men fik ikke flertal i Folketinget.
Organisationens landsformand, Mette Kindberg, glæder sig derfor over formuleringen i regeringsgrundlaget.
“Det har været en topprioritet for Faglige Seniorer at få ændret reguleringen af folkepensionsydelserne. Det har vi gjort med vores forslag om Fair Pension,” siger hun.
Hun understreger samtidig, at det afgørende bliver, hvordan regeringen konkret indretter den nye ordning.
Vismænd peger på hurtigere regulering
De Økonomiske Vismænd har tidligere i år anbefalet, at den nuværende satsregulering ændres.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Vismændene har blandt andet peget på en model, hvor reguleringen tager højde for den forventede inflation i det kommende år. Hvis inflationsskønnet senere viser sig at være forkert, skal der korrigeres efterfølgende.
På den måde kan ydelserne hurtigere reagere på pludselige prisstigninger, mens de over tid fortsat følger lønudviklingen.
Regeringen har endnu ikke oplyst, om det er denne model eller en variant af den, der skal danne grundlag for det kommende forslag.
Følg med når der er nyt i sagen – tilmeld dig gratis nyhedsbrev fra Faglige Seniorer her
Hvad mener du?
Er det en god eller dårlig ide at ændre på reguleringen af folkepensionen og andre overførselsindkomster? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Dokumentation: Det anbefaler vismænd om regulering af pension
De økonomiske vismænd skriver i deres hovedkonklusioner og anbefalinger til den økonomiske politik:
Den nuværende løbende satsregulering af overførselsindkomster følger lønudviklingen med to års forsinkelse. Det gør modtagerne sårbare over for pludselige stigninger i inflationen. Det kan overvejes at justere ordningen, så reguleringen på kort sigt inddrager opdaterede inflationsskøn uden at bryde med den langsigtede overensstemmelse med lønudviklingen.
Ændring i satsreguleringen
De gentagne kompensationsordninger til overførselsmodtagere kan give anledning til at overveje mere strukturelle løsninger på udfordringer relateret til pludselige stigninger i inflationen.
Overførslerne reguleres for nuværende med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, som er baseret på lønudviklingen i den private sektor to år før finansåret. Det betyder, at satsreguleringen kan beregnes på baggrund af endelige tal for lønudviklingen. Eksempelvis er satsreguleringsprocenten for 2026 bestemt på baggrund af lønstigningerne i 2024. Formålet med satsreguleringen er, at udviklingen i overførselsindkomsterne skal følge udviklingen i lønningerne i den private sektor.
Andersen mfl. (2026) foreslår en ændring af satsreguleringen, så den ud over lønudviklingen to år tidligere bygger på et skøn for det pågældende års inflation. Et korrektionsled sikrer, at overførslerne over tid vil afspejle den faktiske lønudvikling på samme måde som i dag. Større ændringer i forbrugerpriserne vil derfor hurtigere føre til en højere regulering af overførslerne, såfremt den højere inflation fanges af skønnet for inflationen.
Andersen mfl. (2026) viser, at overførselsindkomstmodtagerne med denne model ikke ville have oplevet et så stort eller langvarigt fald i realindkomsten i og efter 2022, som tilfældet var med den eksisterende ordning. Modellen kan tænkes at mindske behovet for mere ad hoc-prægede ændringer i overførslerne, som er begrundet i prisstigninger. Det er derfor værd at overveje at indføre modellen eller en variant heraf.
Som eksempel bygger reguleringen af forskellige overførsler i Norge på et skøn for det kommende års lønudvikling med efterfølgende korrektion for fejlskøn. Såfremt beregningen af satsreguleringen skal baseres på skøn, så vil det blandt andet kræve, at der er gennemsigtighed bag metoden og beregningsforudsætningerne for skønnet.
Kilde: Dansk Økonomi, forår 2026, Det økonomiske Råds formandskab
Først publiceret: tirsdag 30. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2026 kl. 17:26
