Hver tiende ældre har ikke været hos tandlægen i ti år

Omkring hver tiende ældre dansker har ikke været i kontakt med en tandlæge i de seneste ti år.

Samtidig har langtidsledige, førtidspensionister og andre med en svag eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet dårligere tænder og går sjældnere til tandlæge end personer med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viser en undersøgelse fra VIVE, som har kortlagt sociale, geografiske og strukturelle forskelle i ældres tandsundhed.

Blandt personer med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet går de højestlønnede desuden oftere til tandundersøgelse end personer med lavere indkomst.

Langtidsledige og førtidspensionister får også færre tandbehandlinger end andre.

Store sociale forskelle

De sociale forskelle er særligt tydelige blandt 60-årige.

Her har langtidsledige og førtidspensionister markant oftere dårlige tænder, mens tandsundheden generelt bliver bedre i takt med højere indkomst og en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Også blandt 70- og 80-årige er der sociale forskelle, men de er mindre end blandt de 60-årige.

VIVE finder desuden, at mænd har omkring 10 procent større sandsynlighed for dårlig tandsundhed end kvinder. Ældre, der har været enlige gennem de seneste ti år, har omkring 20 procent højere risiko.

Barndommen sætter spor i tænderne

Undersøgelsen viser samtidig, at forskellene i tandsundhed kan begynde mange årtier før pensionsalderen.

Blandt 70-årige er risikoen for dårlig tandstatus omkring 30 procent højere for personer, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn.

Også fluorindholdet i barndommens drikkevand har haft betydning.

Ældre, der voksede op i områder med mere end 0,3 milligram fluor pr. liter drikkevand, har 30-50 procent lavere risiko for dårlig tandstatus end personer, der voksede op i områder med mindre fluor i vandet.

“Ulighed i tandsundhed handler ikke kun om vaner, livsstil og økonomi i voksenlivet. Vores analyse peger på, at geografiske og strukturelle forhold under opvæksten spiller en væsentlig rolle for tandsundheden som ældre – og måske endda en større rolle end brugen af tandlægeydelser senere i livet,” siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Skoletandplejen kom sent til hele landet

Den kommunale skoletandpleje blev først gjort lovpligtig for alle i 1972.

Mange af nutidens ældre voksede derfor op i en tid, hvor tilbuddet afhang af, hvilken kommune familien boede i.

Det samme gælder fluorindholdet i drikkevandet, som varierede fra område til område.

Undersøgelsen peger dermed på, at både geografi og offentlige tilbud under opvæksten kan have betydning for tandsundheden resten af livet.

Flere ældre beholder deres egne tænder

Trods de store forskelle er udviklingen samlet set positiv.

Ældres tænder er blevet markant bedre gennem de seneste årtier. Nutidens 60-årige har langt mindre risiko for at have færre end 15 naturlige tænder end personer, der blev født 20 år tidligere.

Flere ældre kan derfor se frem til at beholde deres egne tænder længere.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at behovet for behandling falder.

“Man kunne tro, at bedre tandstatus blandt fremtidens ældre vil reducere behovet for tandbehandling. Men når flere ældre beholder egne tænder og samtidig lever længere, ofte med kroniske sygdomme, der kan påvirke tandsundheden, vil behovet for tandlægebistand ikke nødvendigvis falde,” siger Jakob Kjellberg.

VIVE finder også en tydelig sammenhæng mellem dårlig tandstatus og sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og psykisk sygdom.

Faglige Seniorer: Tandbehandling skal være gratis

VIVE-undersøgelsen understreger ifølge Faglige Seniorers landsformand, Mette Kindberg, behovet for at gøre tandbehandling gratis.

“Det er stærkt bekymrende, at hver tiende ældre ikke har været hos tandlægen i ti år. Når mennesker med lav indkomst samtidig går sjældnere til tandlæge og oftere har dårlige tænder, viser det tydeligt, at pengepungen har alt for stor betydning for tandsundheden,” siger hun.

“Tænderne er en del af kroppen. Derfor bør det ikke koste noget at få nødvendig behandling hos tandlægen, ligesom det ikke koster noget at blive behandlet hos lægen. Ingen ældre skal leve med smerter eller dårlige tænder, fordi de ikke har råd til regningen,” siger Mette Kindberg.

Politikere vil mindske regningen hos tandlægen

Politikerne har varslet store ændringer af voksentandplejen.

Den tidligere regering indgik i december 2025 en aftale med samtlige partier i Folketinget om en tandkonto til alle voksne over 21 år.

Efter aftalen skulle seniorer hvert år have mellem cirka 500 og 850 kroner på kontoen afhængigt af deres alder. Pengene skulle kunne bruges til både tandtjek og behandling, og alle skulle kunne få et regelmæssigt tandtjek uden egenbetaling.

Tandkontoen skulle efter planen træde i kraft i slutningen af 2027. Aftalen indeholdt også gratis tandpleje til kontanthjælpsmodtagere og mulighed for fuld betaling til andre økonomisk trængte efter en konkret vurdering.

Den nye regering vil gå videre.

I regeringsgrundlaget fra juni 2026 er ambitionen, at ikke-kosmetisk tandpleje på sigt skal være gratis for hele befolkningen.

Ordningen skal begynde med sårbare grupper og førtidspensionister, og en ekspertkommission skal udarbejde en model med det mål, at gratis tandpleje er fuldt indfaset i 2035.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af VIVE i samarbejde med analysevirksomheden i2minds og Københavns Universitet med støtte fra VELUX FONDEN.

Den bygger blandt andet på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen samt historiske oplysninger om skoletandpleje og fluorindholdet i drikkevandet.

Læs hovedresultaterne fra rapporten her

Først publiceret: mandag 20. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 20. juli 2026 kl. 21:55