Det er ikke bare snorken: Disse tegn bør du tage alvorligt
Risikoen stiger med alderen, og mange ved ikke, at de har sygdommen. Den kan påvirke både hjerte, hjerne og sikkerheden bag rattet. Se 17 ting, du bør vide om søvnapnø.
Senest opdateret: fredag 25. september 2026
Du snorker måske. Du er blevet mere træt om dagen. Hukommelsen driller, og om natten skal du oftere på toilettet.
Det er let at tænke:
“Jeg er jo heller ikke 40 længere.”
Men der kan være en anden forklaring.
Søvnapnø er meget udbredt blandt ældre. Internationale forskningsgennemgange peger på, at omkring hver tredje til næsten hver anden ældre kan have søvnapnø.
Samtidig vurderes et stort antal danskere at have sygdommen uden at vide det.
Her er 17 ting, du bør vide om søvnapnø, når du er blevet ældre.
1. Du kan stoppe med at trække vejret igen og igen
Ved obstruktiv søvnapnø lukker luftvejene helt eller delvist til, mens du sover.
Vejrtrækningen stopper eller bliver kraftigt reduceret, iltmætningen kan falde, og kroppen reagerer ved kortvarigt at vække dig nok til, at luftvejene åbner igen.
Derefter sover du videre.
Hos nogle mennesker sker det igen og igen natten igennem.
Problemet er, at du normalt ikke selv husker opvågningerne næste morgen.
2. Søvnapnø bliver mere almindelig med alderen
Søvnapnø forbindes ofte med midaldrende, overvægtige mænd.
Men sygdommen er også meget udbredt blandt ældre.
Store internationale forskningsgennemgange har fundet søvnapnø hos omkring 36-46 procent af ældre.
Tallene betyder ikke, at næsten hver anden dansk senior har søvnapnø. Undersøgelserne er gennemført i forskellige lande og med forskellige metoder.
Men de peger klart på, at søvnapnø bliver mere almindelig med alderen.
3. Hundredtusinder kan gå rundt uden at vide det
Her er mørketallet interessant.
Omkring 110.000 danskere har ifølge et aktuelt skøn fra Sygehus Sønderjylland fået konstateret søvnapnø.
Sygehuset vurderer samtidig, at omkring 200.000 yderligere danskere kan have sygdommen uden at være diagnosticeret.
Dansk Søvnapnø Forening vurderer mørketallet endnu højere og anslår, at omkring 300.000 danskere kan have søvnapnø uden at vide det.
Der findes ikke et præcist nationalt tal for, hvor mange udiagnosticerede der er.
Men både sundhedsvæsenet og patientforeningen peger altså på et betydeligt mørketal.
4. Du opdager måske aldrig selv dine vejrtrækningsstop
Du sover jo, mens det sker.
Derfor er det ofte ægtefællen eller partneren, der opdager problemet.
Det kan begynde med høj snorken. Pludselig bliver der stille, fordi vejrtrækningen stopper. Efter en pause kan personen gispe efter luft og begynde at snorke igen.
Men ikke alle med søvnapnø snorker voldsomt.
Og snorken betyder heller ikke nødvendigvis, at du har søvnapnø.
5. Trætheden er ikke nødvendigvis bare alderen
Det, der foregår om natten, kan i stedet vise sig om dagen.
Du bliver måske mere træt end tidligere.
Du falder hen foran fjernsynet eller bliver søvnig, når du læser. Måske mangler du energi, selv om du synes, at du har sovet længe nok.
Fordi forandringen ofte sker langsomt, kan man vænne sig til den.
Derfor er det let at forklare trætheden med alderen.
Men udtalt søvnighed og manglende energi bør ikke automatisk affejes som en naturlig del af det at blive ældre.
6. Hukommelsen kan drille
Problemer med hukommelse og koncentration kan også forekomme ved søvnapnø.
Søvnen bliver afbrudt igen og igen, og iltmætningen kan falde gentagne gange i løbet af natten.
Du kan derfor have tilbragt otte timer i sengen uden at have fået otte timers god og sammenhængende søvn.
Det er værd at have i baghovedet, hvis hukommelsen eller koncentrationen begynder at svigte samtidig med andre tegn på søvnapnø.
7. Forskere har fundet en forbindelse til demens
Det er et af de områder, der forskes meget i.
En stor international forskningsgennemgang har fundet, at personer med søvnapnø havde 34 procent højere risiko for senere at få en demensdiagnose.
For Alzheimers sygdom var risikoen 28 procent højere.
Det er vigtigt ikke at læse mere ind i tallene, end forskningen kan bære.
Undersøgelserne viser en sammenhæng. De beviser ikke, at søvnapnø forårsager demens.
Det er heller ikke bevist, at behandling af søvnapnø kan forhindre demens.
8. Natteture på toilettet kan være et tegn
Når du bliver ældre, er det nærliggende at forbinde natlige toiletbesøg med prostata eller blære.
Men hyppig vandladning om natten kan også forekomme ved søvnapnø.
Der kan naturligvis være mange andre årsager.
Men hvis du samtidig snorker kraftigt, har vejrtrækningspauser og er usædvanligt træt om dagen, kan natteture på toilettet være endnu et tegn, der er værd at nævne for lægen.
9. Morgenhovedpine kan være endnu et signal
Vågner du ofte med hovedpine, kan søvnapnø være en mulig forklaring.
Morgenhovedpine er et kendt symptom.
Det betyder ikke, at hovedpine om morgenen nødvendigvis skyldes søvnapnø.
Men sammen med snorken, vejrtrækningsstop og træthed om dagen kan det være endnu en brik i puslespillet.
10. Kvinder kan lettere blive overset
Søvnapnø er ikke kun en mandesygdom.
Risikoen hos kvinder stiger efter overgangsalderen, og symptomerne kan være mindre typiske end den klassiske forestilling om den højlydt snorkende mand.
Dansk Søvnapnø Forening fortæller, at den møder kvinder, som i årevis har haft symptomer, der blandt andet er blevet forklaret med stress eller overgangsalder, før de fik konstateret søvnapnø.
Det er patientforeningens erfaring og ikke et mål for, hvor ofte det sker.
Men det understreger, at søvnapnø også bør overvejes hos kvinder.
11. Du behøver ikke være overvægtig
Overvægt er en vigtig risikofaktor.
Men normal vægt er ingen garanti mod søvnapnø.
Alder, anatomien omkring kæben og svælget og andre forhold kan også have betydning.
Derfor bør mistanken ikke afvises alene, fordi man er slank eller normalvægtig.
12. Hjertet og kredsløbet kan blive belastet
Søvnapnø handler om mere end snorken og en dårlig nats søvn.
Når vejrtrækningen stopper gentagne gange, kan iltmætningen falde, og kroppen reagerer igen og igen.
Søvnapnø er forbundet med blandt andet forhøjet blodtryk, atrieflimren, blodprop i hjertet og slagtilfælde.
Studier blandt ældre har også fundet en højere risiko for slagtilfælde og hjerte-kar-død blandt personer med svær, ubehandlet søvnapnø.
Det betyder ikke, at alle med søvnapnø får hjerte-kar-sygdom.
Men det er en af grundene til, at sygdommen bør tages alvorligt.
13. Søvnapnø kan være farligt bag rattet
Det her er værd at vide, hvis du stadig kører bil.
Et stort dansk studie omfattede mere end 48.000 personer med diagnosticeret søvnapnø.
Forskerne sammenlignede dem med danskere på samme alder og af samme køn.
Personerne med søvnapnø havde 29 procent højere risiko for at blive involveret i en motorkøretøjsulykke.
Selv efter yderligere justering for blandt andet diabetes, forhøjet blodtryk og tidligere sygdom i hjernens blodkar var risikoen fortsat forhøjet.
En mulig forklaring er den træthed og søvnighed, som søvnapnø kan give om dagen.
Rådet for Sikker Trafik oplyser samtidig, at træthed eller søvn medvirkede i 8 procent af 270 trafikulykker, som Havarikommissionen havde undersøgt frem til 2020.
Det betyder ikke, at søvnapnø var årsagen til disse ulykker. Træthed kan have mange årsager.
Men søvnapnø er en af de sygdomme, der kan give alvorlig søvnighed.
14. Søvnapnø kan få betydning for dit kørekort
En diagnose betyder ikke automatisk, at du mister kørekortet.
Men søvnapnø indgår i de danske helbredskrav til kørekort.
Der bliver blandt andet lagt vægt på, om sygdommen giver udtalt søvnighed, om tilstanden er tilstrækkeligt behandlet, og om behandlingen bliver fulgt.
Er du så træt eller søvnig, at du ikke kan køre forsvarligt, skal du ikke sætte dig bag rattet.
15. Du kan blive undersøgt, mens du sover
Snorken eller træthed kan ikke i sig selv afgøre, om du har søvnapnø.
Ved mistanke kan din vejrtrækning undersøges, mens du sover.
Her registreres blandt andet vejrtrækningen og iltmætningen, så man kan se, hvor ofte vejrtrækningen stopper eller bliver kraftigt reduceret.
Resultaterne bruges til at vurdere, om du har søvnapnø, og hvor alvorlig den er.
16. Behandling kan gøre en mærkbar forskel
Den mest kendte behandling er CPAP.
Her sover du med en maske over næsen eller over næse og mund. En lille maskine skaber et let overtryk, der hjælper med at holde luftvejene åbne.
Det kræver tilvænning for nogle.
Men undersøgelser blandt ældre viser, at CPAP kan mindske søvnigheden om dagen og forbedre livskvaliteten.
Der findes også andre muligheder. Afhængigt af graden og årsagen til søvnapnø kan blandt andet vægttab, ændret sovestilling og en særlig tandskinne komme på tale. I udvalgte tilfælde kan operation være en mulighed.
17. Lyt til din partner – og brug eventuelt mobilen
Den person, du deler seng med, kan være den første, der opdager problemet.
Hvis din partner fortæller, at du snorker voldsomt, gisper efter luft eller holder pauser i vejrtrækningen, er det værd at tage alvorligt.
Dansk Søvnapnø Forening har et meget konkret råd:
Hvis din partner hører mistænkelig vejrtrækning om natten, kan vedkommende lave en kort lydoptagelse på mobilen, som du kan tage med til lægen.
En mobiloptagelse kan ikke afgøre, om du har søvnapnø.
Men den kan hjælpe med at beskrive, hvad der rent faktisk foregår, mens du sover.
8 tegn du bør reagere på
Tal med din læge, hvis du har mistanke om søvnapnø. Vær især opmærksom, hvis flere af disse tegn optræder samtidig:
- Høj og vedvarende snorken
- Pauser i vejrtrækningen under søvn
- Du vågner og gisper efter luft
- Markant træthed eller søvnighed om dagen
- Morgenhovedpine
- Problemer med koncentration eller hukommelse
- Hyppige toiletbesøg om natten
- Din partner fortæller, at din vejrtrækning stopper under søvnen
Så mange kan gå rundt uden at vide det
Der findes ikke et præcist officielt tal for, hvor mange danskere der har udiagnosticeret søvnapnø.
Sygehus Sønderjylland oplyste i 2026, at omkring 110.000 danskere har fået stillet diagnosen, mens yderligere cirka 200.000 vurderes at have sygdommen uden at være diagnosticeret.
Dansk Søvnapnø Forening vurderer mørketallet til omkring 300.000.
Tallene er skøn og skal derfor ikke læses som en præcis optælling.
Kilder
Artiklen bygger blandt andet på følgende danske og internationale kilder:
- Sleep Medicine 2024 – international meta-analyse om søvnproblemer blandt ældre – 252 studier, næsten 1 million deltagere på 60 år og derover.
- International meta-analyse om forekomsten af søvnapnø blandt ældre – 39 studier med 33.353 deltagere.
- Meta-analyse om søvnapnø og risiko for demens – bygger på 15 studier med mere end 5,2 millioner deltagere.
- sundhed.dk – Patienthåndbogen om obstruktiv søvnapnø – danske oplysninger om symptomer, udredning og behandling.
- Sygehus Sønderjylland – om søvnapnø i Danmark – oplyser, at omkring 110.000 danskere er diagnosticeret, mens yderligere omkring 200.000 anslås at have sygdommen uden at vide det.
- Dansk landsdækkende studie af søvnapnø og trafikulykker – registerstudie med 48.168 personer med søvnapnø.
- Rådet for Sikker Trafik – træthed i trafikken – om træthed, søvn og risikoen i trafikken.
Bemærk: Internationale undersøgelser finder forskellige tal for, hvor udbredt søvnapnø er blandt ældre. Det skyldes blandt andet forskelle i deltagernes alder, undersøgelsesmetoder og definitionen af søvnapnø. Tallene kan derfor ikke direkte overføres til alle danske seniorer.
Har du problemer med søvnen?
Søvnapnø? Her kan du få mere at vide
Dansk Søvnapnø Forening er en patientforening for mennesker med søvnapnø og deres pårørende.
På foreningens hjemmeside kan du blandt andet læse om symptomer på søvnapnø, undersøgelser og behandling samt få råd om, hvad du kan gøre, hvis du har mistanke om, at du selv eller din partner har søvnapnø.
Foreningen arbejder også for bedre diagnosticering og behandling af mennesker med søvnapnø.
Har du mistanke om søvnapnø, bør du kontakte din læge.
Først publiceret: tirsdag 8. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:47
