Forskere jubler: Vi er tættere på at kunne bremse Alzheimers

I mange år har læger og forskere kæmpet for at finde behandlinger, der kan stoppe eller bremse Alzheimers sygdom.

Hidtil har mulighederne været begrænsede, og de lægemidler, der har været til rådighed, har primært kunnet lindre nogle af symptomerne.

Men nu er der sket noget, som giver forskerne grund til optimisme. Nye lægemidler har vist, at det faktisk er muligt at påvirke den sygdomsproces, der ligger bag Alzheimers.

Det fremgår af en ny rapport fra Alzheimer’s Disease International (ADI), som er en international sammenslutning af Alzheimer- og demensforeninger, skriver Berlingske.

Forskere taler om et gennembrud

Ifølge Chris Lynch, der er konstitueret direktør for ADI, har de seneste 30 års forskning været præget af mange skuffelser, men nu ser situationen anderledes ud.

“Nu står vi endelig på tærsklen til en revolution i behandling af Alzheimers,” udtaler han til Berlingske.

Og det er en udtalelse, som Steen Hasselbalch er enig i.

Steen Hasselbach er overlæge og professor på Rigshospitalet, og så er han en af landets førende eksperter i demens.

Han peger på, at der inden for de seneste år er kommet to nye lægemidler, som har vist lovende resultater.

Det drejer sig om lægemidlerne lecanemab og donanemab. Begge er blevet godkendt til brug i Europa til udvalgte patienter med Alzheimers sygdom.

Det særlige ved lægemidlerne er, at de ikke kun forsøger at lindre symptomerne. De kan også bremse udviklingen af den underliggende sygdom.

Det betyder dog ikke, at sygdommen kan helbredes, eller at udviklingen kan standses fuldstændigt.

Nye lægemidler er endnu ikke tilgængelige for alle danskere

Selvom de nye behandlinger har skabt optimisme, er de ikke uden problemer.

De er både dyre og kan medføre alvorlige bivirkninger.

Derfor har der været stor debat om, hvorvidt de skal tilbydes til patienter i de europæiske sundhedsvæsener.

I Danmark besluttede Medicinrådet sidste år ikke at anbefale lecanemab som standardbehandling.

Begrundelsen var blandt andet, at effekten blev vurderet som for begrænset i forhold til risikoen for bivirkninger og de høje omkostninger.

Det andet lægemiddel, donanemab, er ifølge den oprindelige artikel fortsat under vurdering. Men forskerne forventer, at der i de kommende år vil blive udviklet nye og muligvis bedre behandlinger.

Og det er netop her, at mennesker med demens kan spille en vigtig rolle.

Forskerne mangler tusindvis af frivillige

Ifølge den nye rapport fra ADI er der på verdensplan behov for omkring 55.000 flere deltagere i kliniske forsøg med behandlinger mod demens.

Men fordi ikke alle opfylder kravene for at deltage, er der brug for langt flere frivillige.

Forskerne vurderer, at omkring 350.000 personer skal melde sig, hvis det nødvendige antal deltagere skal findes.

Det er en stor udfordring, fordi mange mennesker slet ikke ved, at de har mulighed for at deltage i forskningsprojekter.

Derfor kommer Chris Lynch nu med en direkte opfordring til mennesker med demens og deres pårørende.

Hvis man har fået konstateret demens i et tidligt stadie, kan man spørge sin læge, om der findes relevante kliniske forsøg.

Lægen kan eventuelt henvise til en speciallæge, som har større kendskab til den forskning, der foregår.

Også i Danmark søger forskerne deltagere

Ifølge Chris Lynch er der omkring 23 kliniske forsøg i gang i Danmark på demensområdet.

Nogle af dem kan muligvis være åbne for nye deltagere.

Steen Hasselbalch fra Rigshospitalet bakker op om opfordringen.

Han understreger, at frivillige deltagere er afgørende for, at forskerne kan udvikle bedre behandlinger. Men han peger samtidig på, at det altid skal være den enkelte patients eget valg.

Lægernes vigtigste opgave er først og fremmest at sikre, at mennesker med demens får den bedst mulige rådgivning og behandling.

Deltagelse er ikke en garanti for behandling

Selvom forskningen giver håb, er det vigtigt at være opmærksom på, at deltagelse i et klinisk forsøg ikke nødvendigvis betyder, at man selv får gavn af behandlingen.

Det understreger Kasper Bendix Johnsen, der er sektionsleder i Nationalt Center for Etik.

Formålet med kliniske forsøg er nemlig at undersøge, om en behandling virker, og om den er sikker.

Nogle deltagere kan derfor få et lægemiddel, mens andre får placebo, som ikke indeholder det aktive stof.

Der kan også være bivirkninger og andre gener forbundet med at deltage. Derfor skal alle deltagere informeres grundigt om både fordele og risici, inden de beslutter sig.

Det er særligt vigtigt ved demenssygdomme, fordi sygdommen kan påvirke evnen til at forstå information og træffe beslutninger.

Kun personer i de tidlige stadier kan deltage i de omtalte forsøg

Ifølge Chris Lynch er de aktuelle forsøg med de nye behandlinger rettet mod personer, der befinder sig i et tidligt stadie af demenssygdommen.

Det skyldes blandt andet, at deltagerne skal kunne forstå, hvad forsøget indebærer, og selv tage stilling til, om de ønsker at være med.

Han understreger, at der ikke bør slækkes på sikkerhedskravene.

Samtidig mener han, at mange mennesker med demens gerne vil bidrage til forskningen, selvom de ikke nødvendigvis selv får glæde af resultaterne.

Ved at deltage kan de nemlig være med til at hjælpe fremtidige generationer.

Kan vi snart helbrede Alzheimers?

Selvom forskerne er optimistiske, er der stadig lang vej til en egentlig kur mod Alzheimers.

Chris Lynch vurderer, at en behandling, der helt kan helbrede sygdommen, sandsynligvis ligger mere end 20 år ude i fremtiden. Men fremskridtene er alligevel betydelige.

Hvor man tidligere primært har kunnet lindre symptomerne, er det nu blevet muligt at bremse sygdommens udvikling hos nogle patienter.

Steen Hasselbalch forventer, at der vil komme flere lægemidler med lignende eller bedre virkninger i de kommende år.

Det kan på længere sigt betyde, at mennesker med Alzheimers får mulighed for at leve længere med færre symptomer og en bedre livskvalitet.

Sådan finder du kliniske forsøg i Danmark

Hvis du selv har demens i et tidligt stadie eller er pårørende til en person med sygdommen, kan du undersøge, hvilke kliniske forsøg der foregår i Danmark.

Til Berlingske oplyser Kasper Bendix Johansen, der er sektionsleder i Nationalt Center for Etik, at man på hjemmesiden Nationalt Forsøgsoverblik kan søge efter forskningsprojekter inden for forskellige sygdomsområder, herunder demens.

Hjemmesiden er en offentlig oversigt over kliniske forsøg og ikke en direkte tilmeldingsportal.

Du kan også tale med din egen læge eller en speciallæge om mulighederne.

Det er vigtigt at huske, at deltagelse altid skal være frivillig, og at man skal have grundig information om forsøget, før man beslutter sig.

Nyt håb efter mange års forskning

Omkring 50.000 danskere lever med Alzheimers sygdom, ifølge Alzheimerforeningen.

For dem og deres familier kan de nye fremskridt være et vigtigt tegn på, at fremtidens behandlinger kan blive bedre end dem, vi kender i dag.

Der findes endnu ingen kur, og de nye lægemidler er ikke egnede til alle.

Men forskerne er nu nået til et punkt, hvor de for første gang har behandlinger, der kan bremse den sygdomsproces, som fører til Alzheimers.

Og med flere kliniske forsøg håber de at kunne tage endnu større skridt i de kommende år.

Først publiceret: mandag 26. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 26. oktober 2026 kl. 12:53