AI skal frigøre tid i ældreplejen – men bliver der mere tid til de ældre?

Mindre tid ved computeren. Mere tid til den ældre, der har brug for hjælp, nærvær og en samtale.

Det er et af håbene, når kunstig intelligens – AI – rykker ind i ældreplejen. Teknologien kan blandt andet hjælpe medarbejderne med at dokumentere plejen, planlægge kørslen og holde øje med, om en ældre borger har brug for hjælp.

Men sparet tid bliver ikke af sig selv til mere omsorg. Det kræver, at kommuner og ledere prioriterer at bruge tiden på de ældre.

Det er en central pointe i et nyt forskningsbrief fra CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet. Her har Agnete Meldgaard Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, samlet viden fra 43 forskningsartikler og ni interviews med danske kommuner og organisationer på ældreområdet.

Hvem får glæde af tiden?

I interviewene fortæller både medarbejdere og ledere om et ønske om at flytte tid fra dokumentation, kørsel og rutinemæssige tilsyn til de borgere, der har størst behov for menneskelig hjælp.

AI kan understøtte det. Men teknologien kræver også oplæring, ændrede arbejdsgange og medarbejdere, der får systemerne til at fungere i hverdagen.

Derfor er det ikke nok at indføre et nyt system og regne med, at der både bliver færre udgifter og bedre pleje. Gevinsterne skal skabes i praksis, og det skal besluttes, hvordan de bruges.

For den ældre er det afgørende, om teknologien giver bedre hjælp og mere frihed i hverdagen.

En sensor kan give ro – og registrere ældres privatliv

En sensor kan for eksempel registrere et fald eller ændringer i bevægelser og søvn, som kan være tegn på sygdom. Det kan gøre det muligt at få hjælp hurtigere og give tryghed til både den ældre og familien.

Samtidig kan registreringerne give et detaljeret indblik i livet derhjemme.

”For eksempel kan et ønske om større tryghed også betyde mindre privatliv,” siger forskeren bag undersøgelsenAgnete Meldgaard Hansen.

Men teknologien kan også beskytte privatlivet. Nogle ældre kan opleve det som en lettelse at slippe for hyppige tilsynsbesøg og få mere tid for sig selv.

Undersøgelsen peger derfor på, at den samme løsning kan opleves meget forskelligt. Det afhænger af den enkeltes ønsker, behov og hverdag.

Ældres ønsker skal have plads

Teknologien kan hjælpe ældre med at klare flere ting selv og blive mindre afhængige af hjælp. Men den kan også få indflydelse på, hvilke muligheder de bliver tilbudt.

Hvis et system vurderer, at en borger har en bestemt risiko eller et bestemt behov, kan vurderingen komme til at veje tungt. Her er det vigtigt, at både den ældres egne ønsker og medarbejderens faglige vurdering får plads.

Oplysninger om søvn og bevægelser kan give nyttig viden. Men fortæller ikke alt om, hvordan et menneske har det.

Det er heller ikke tilstrækkeligt at tale om teknologien én gang, når den bliver indført. Både behov og ønsker kan ændre sig.

”Når nye AI-løsninger indføres, bør der skabes rum for dialog mellem medarbejdere, ledere, borgere og pårørende om de værdier, teknologien skal understøtte,” siger Agnete Meldgaard Hansen.

Robotter kan skabe glæde og kontakt

Sociale robotter kan bidrage med aktivitet, selskab og glæde. De kan også give ældre, pårørende og medarbejdere noget at være sammen om.

”Sociale robotter og andre AI-løsninger kan i nogle situationer bidrage til aktivitet, selskab og støtte. Men de kan ikke uden videre erstatte relationer mellem mennesker,” siger Agnete Meldgaard Hansen.

I de danske interviews understreges det, at der ikke er ønsker om at lade AI erstatte menneskelige relationer i ældreplejen.

Et af ønskerne er netop at bruge teknologien til at give medarbejderne mere tid hos de ældre, der har størst behov for kontakt og hjælp.

Hvad mener du?

Er kunstig intelligens (AI) en mulighed for at skabe bedre vilkår for ældre på plejehjem og i ældreplejen? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 26. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 26. oktober 2026 kl. 11:26