Niels betalte en halv million: Ville stoppe Alzheimers
Niels Vestergaard rejste til London og betalte selv for medicin, der kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom. Nu venter danske patienter på Medicinrådets vurdering af, om behandlingen skal være et offentligt finansieret tilbud herhjemme.
Senest opdateret: tirsdag 27. oktober 2026
Ti behandlinger i London og en regning på omkring 500.000 kroner. Det er det forløb, Niels Vestergaard fra Lind ved Herning har været igennem for at få behandling med lægemidlet donanemab.
Sammen med sin datter, Lykke Kastbjerg, har han rejst til England, fordi behandlingen ikke tilbydes som standard på danske hospitaler.
Til TV Midtvest fortæller familien, at behandlingen har hjulpet. Ifølge familien har en scanning efter behandlingen vist en reduktion af de proteinaflejringer i hjernen, som medicinen er rettet mod. Aflejringerne kaldes amyloidplak.
Niels Vestergaards positive erfaringer med donanemab flugter den optimisme, der præger internationale forskere. De taler om et gennembrud i behandling af Alzheimers.
Donanemab kan forsinke forværringen af hukommelse og evnen til at klare daglige gøremål hos nogle patienter med tidlig Alzheimers sygdom. Behandlingen helbreder ikke sygdommen.
Dansk afgørelse rykket en måned
Medicinrådet forventer at tage stilling til donanemab den 25. november 2026. Tidligere var den forventede dato 28. oktober.
Rådet skal vurdere, om behandlingen skal anbefales som et offentligt finansieret tilbud på danske hospitaler. Ifølge rådets sagsoversigt har vurderingen været sat på pause to gange: Først fordi ansøgningen ikke var fyldestgørende og senest, fordi virksomheden ønskede mere tid til at fremsende materiale.
Donanemab er udviklet af medicinalvirksomheden Eli Lilly og sælges under navnet Kisunla. Medicinen har allerede en markedsføringstilladelse i EU til en afgrænset gruppe patienter med tidlig Alzheimers sygdom.
Den tilladelse giver ikke automatisk adgang til behandlingen som et offentligt finansieret standardtilbud i Danmark.
Alzheimerforeningen håber på en anbefaling. Foreningens videnskonsulent Sofie Dunkerley peger på, at udskydelsen forlænger patienternes ventetid på afklaring, men anerkender samtidig behovet for et grundigt beslutningsgrundlag.
En anbefaling er første skridt
Hvis Medicinrådet anbefaler donanemab, skal behandlingen derefter gøres tilgængelig på hospitalerne.
En generel analyse omtalt af Medicinrådet i 2023 viste, at nye, anbefalede lægemidler normalt var til rådighed på hospitalerne efter 1–14 dage. Det siger dog ikke, hvornår patienter konkret vil kunne begynde behandling med donanemab.
Behandlingen kræver specialiseret personale, grundig udredning og gentagne scanninger. Lægerne skal blandt andet undersøge, om patienten opfylder betingelserne, og om risikoen for bivirkninger er acceptabel.
En eventuel anbefaling den 25. november vil derfor ikke i sig selv være en startdato for den enkelte patient.
Effekt, bivirkninger og pris skal vejes mod hinanden
Et ja i november er ikke givet. Medicinrådet skal vurdere, om gevinsten for patienterne står mål med behandlingens samlede omkostninger. Her indgår også de undersøgelser og den kontrol, der følger med medicinen.
Donanemab er kun godkendt til udvalgte patienter i sygdommens tidlige fase. Medicinen kan give hævelse og blødninger i hjernen, som i nogle tilfælde er alvorlige. Derfor skal patienterne udvælges omhyggeligt og følges tæt under behandlingen.
For Niels og hans datter har vejen til behandling været rejser til London og en stor privat regning.
For andre danske familier kan afgørelsen i november få stor betydning for, om behandlingen bliver en mulighed på et offentligt hospital herhjemme.
Alzheimers og donanemab: Det skal du vide
Hvad sker der i hjernen?
Alzheimers er en hjernesygdom, hvor nerveceller gradvist mister forbindelsen til hinanden og går til grunde. Det kan svække hukommelsen, sproget og evnen til at klare hverdagen. Sygdommen er den hyppigste årsag til demens.
Hvad er plak?
Proteinfragmenter kaldet beta-amyloid kan klumpe sammen mellem hjernens nerveceller og danne aflejringer, som kaldes plak. Ved Alzheimers ses også sammenfiltringer af proteinet tau inde i nervecellerne. Begge forandringer indgår i sygdomsprocessen.
Hvordan virker donanemab?
Donanemab er et antistof, der binder sig til amyloid i aflejringerne. Det fungerer lidt som en mærkeseddel til hjernens immunceller, der hjælper med at fjerne plakken. Medicinen sælges under navnet Kisunla.
Kan behandlingen gøre en rask?
Nej. Donanemab kan forsinke forværringen hos nogle patienter med tidlig Alzheimers, men helbreder ikke sygdommen. En scanning med færre amyloidaflejringer er derfor ikke i sig selv dokumentation for, at sygdommen er standset eller forsvundet.
Hvem er behandlingen godkendt til?
EU-godkendelsen omfatter udvalgte voksne med tidlig Alzheimers: let svækkelse af blandt andet hukommelse og tænkning eller let demens samt påvist amyloidophobning i hjernen. En gentest skal vise, at patienten har højst én kopi af genvarianten ApoE4, som har betydning for risikoen for bivirkninger. Andre helbredsforhold og visse typer medicin kan også udelukke behandling.
Hvordan gives medicinen – og hvad er risikoen?
Medicinen gives som drop i en blodåre hver fjerde uge. Behandlingen varer højst 18 måneder og kan afsluttes tidligere. Den kan give hævelse og blødninger i hjernen, som i nogle tilfælde er alvorlige. Derfor skal patienterne have MR-scanninger før og under behandlingen.
Kan man få behandlingen på danske hospitaler?
Donanemab tilbydes endnu ikke som offentligt finansieret standardbehandling i Danmark. Medicinrådet forventer at tage stilling den 25. november 2026. En eventuel anbefaling og lægens vurdering vil få betydning for, hvem der kan tilbydes behandlingen.
Først publiceret: tirsdag 27. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 27. oktober 2026 kl. 10:32
