Seniorerne i højt gear: Motion får et ekstra hak

Træningstøjet bliver ikke lagt på hylden, når danskerne går på pension. Tværtimod får motionen et ekstra hak hos mange nybagte seniorer, viser undersøgelse. Kvinderne de mest ivrige.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Danskerne er flittige til at dyrke motion, når de går på pension. Det mener de i hvert fald selv i følge en undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

Epinion har spurgt seniorer, hvordan deres fysiske aktivitet har ændret sig, efter at de fyldte 65 år.

Mere end hver femte – 22 procent – siger, at de er mere fysisk aktive end før, og halvdelen er fortsat på det samme niveau som tidligere.

Det er især kvinderne, der er gode til at holde sig i gang.

Det er især kvinderne, der er gode til at holde sig i gang. Her oplyser 26 procent, at deres fysiske aktivitet nu er højere, end før de fyldte 65 år, skriver Sampension i en pressemeddelelse.

Læs også artiklen: Fordom eller overrasket – her er den sport seniorerne sveder mest over

Holder vanerne vedlige

Epinion konkluderer ud fra undersøgelsens resultater, at de mennesker, der havde gode og aktive vaner, inden de nåede pensionsalderen, ofte formår at opretholde vanerne efter at være fyldt 65.

Sampension

Sampension er pensionselskab for blandt andet HK'ere ansat i kommunerne og offentligt ansatte i staten.

“Det hænger også sammen med, at tilværelsen som pensionist giver mere tid til at dyrke fritidsinteresser, som måske blev skubbet i baggrunden i et travlt arbejdsliv,” fremgår det.

Læs også artiklen: Efterlønsmodtagere blandt de danskere der er mest fysisk aktive

Nye seniorer mere aktive

I undersøgelsen spørger Epinion også folk under 65 år, hvordan de forventer, at deres fysiske aktivitet udvikler sig efter 65.

Her tror 85 procent på, at de enten bliver mere aktive eller i det mindste opretholder deres aktivitetsniveau.

Ikke mindst i hovedstaden er forventningerne store. Her regner 90 procent med, at de som minimum er mindst lige så aktive som nu.

Først publiceret: mandag 16. juli 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.