Få overblikket: Sammenlign regeringens forslag med nuværende ordninger

Regeringen har fremlagt et forslag om tidlig tilbagetrækning.

Det er regeringens mål, at en eventuel ny lov skal træde i kraft 1. januar 2021, så man kan begynde at søge i 2021, og så de første kan gå på tidlig pension fra 2022. Men det kræver, at der er politisk enighed.

Vi informerer igen i nyhedsbrevet, når der er nyt fra forhandlingerne. Får du ikke Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her  

Her kan du se, hvad regeringen forslag indeholder, og hvilke andre muligheder der findes for seniorer i dag.

Regeringens forslag til tidlig tilbagetrækning

Dette er regeringens forslag, som der skal forhandles om. Det er altså langt fra sikkert, at det bliver vedtaget i denne form.

Alder:

Antal år på arbejdsmarkedet, som opgøres når du er 61 år.

42 år = 1 år før din folkepensionsalder

43 år = 2 år før din folkepensionsalder

44 år = 3 år før din folkepensionsalder

Perioder med arbejdsløshed, sygdom, barsel, deltid, lærlingeperiode med elevløn, fleksjob, løntilskud og selvstændig virksomhed tæller også med.

Dokumenteret arbejde i EU, EØS-lande og Schweiz og Storbritannien også tæller med.

Det gør perioder på SU, andet ophold i udlandet, integrationsydelse og kontanthjælp ikke.

Opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet vil blive lavet på baggrund af tal fra ATP-indbetalinger.

Beløb: 13.560 kroner om måneden før skat uanset om du er gift, samlevende eller enlig.

Modregning:

• Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.
• Du må tjene op til 24.000 kroner om året uden modregning. Indtægt over dette beløb vil betyde, at ydelsen bliver sat ned med 64% af beløbet over bundgrænsen.
• Udbetaling af egne pensioner som arbejdsmarkedspension vil ikke blive modregnet.
• Ydelsen sættes dog ned, hvis du har en pensionsformue på mere end 2 millioner. Ydelsen vil blive sat ned med 4% af pensionsformuen over bundgrænsen.

Vurdering af læge: Nej

Tilbagetrækning: Nuværende løsninger

Efterløn

Alder:

• Er du født fra den 1.4.1955, er din efterlønsalder 5 år før din folkepensionsalder
• Er du født fra den 1.4.1956, er din efterlønsalder 4,5 år før din folkepensionsalder
• Er du født fra den 1.7.1956, er din efterlønsalder 4 år før din folkepensionsalder
• Er du født fra den 1.1.1959, er din efterlønsalder 3,5 år før din folkepensionsalder
• Er du født fra den 1.7.1959, er din efterlønsalder 3 år før din folkepensionsalder

Betingelser:

• Du skal være medlem af en dansk a-kasse.
• Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest startet betalingerne, da du fyldte 30 år.
• Du skal have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn. Du skal altså være til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde. Derudover skal du opfylde beskæftigelseskravet. Det vil sige, at du skal have arbejdet 1924 timer inden for de seneste 3 år. Du skal også opfylde et indkomstkrav. Det vil sige, at du skal have tjent mindst 238.512 kroner inden for en 3-årig periode – der kan højst medregnes 19.876 kroner pr. måned.
• Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz eller et EU-land.

Beløb:

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn.

91 procent: max 17.366 kroner om måneden før skat (2020)
100 procent: max 19.083 kroner om måneden før skat (2020)

Modregning:

Pensioner og indtægt fra arbejde kan betyde modregning i din efterløn. Læs mere om modregning i efterlønnen

Ingen modregning på grund af ægtefælle eller samlevers indtægt

Vurdering af læge:  Nej, men du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde.

Seniorpension

Alder: Fra 6 år før din folkepensionsalder

Betingelser:

• Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.
• Nedsat arbejdsevne. Du skal vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
• Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
• Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

Beløb: Seniorpensionen svarer til førtidspension.

Enlige: max 19.092 kroner om måneden før skat. Gifte og samlevende: max 16.229 kroner om måneden før skat.

Modregning: Egen indtægt og ægtefælles indtægt kan blive modregnet.

Vurdering af læge: Ja

Fastholdelsesfleksjob for seniorer

Hvis du er nedslidt, bliver ramt af sygdom eller ulykke, kan et fleksjob være en god mulighed for at fortsætte på din arbejdsplads.

Alder: Fra 6 år til folkepensionsalderen.

Betingelser:

• Din arbejdsevne er varigt nedsat i væsentligt omfang.
• Du skal søge fleksjob på jobcentret i din kommune, som skal behandle din ansøgning hurtigt.
• Vurderingen skal ske ud fra din lægejournal og din sociale- og arbejdsmæssige situation.
• Hensigten er at fastholde nedslidte ansatte på arbejdsmarkedet gennem en hurtig sagsbehandling.

Beløb: Når du ansættes i et fleksjob, får du løn fra din arbejdsgiver for de arbejdstimer, du er på arbejdspladsen. Derudover får du fleksløntilskud som i 2020 er op til 18.701 kroner om måneden afhængigt af din løn.

Modregning: Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt.

Vurdering af læge: Ja

Folkepension

Alder:

Lige nu er folkepensionsalderen 66 år, men den stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født.

• Er du født fra den 1.7.1954, er din folkepensionsalder 66 år.
• Er du født fra den 1.1.1955, er din folkepensionsalder 66,5 år.
• Er du født fra den 1.7.1955, er din folkepensionsalder 67 år.
• Er du født fra den 1.1.1963, er din folkepensionsalder 68 år.
• Er du født efter den 1.1. 1967 er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Det bliver den i efteråret 2020, hvor den forventes at stige i takt med at levealderen stiger.
• Er du født efter 1.1 1979 må du forvente at skulle arbejde til du bliver 72 år eller længere.

 Beløb:

Grundbeløbet er 6.419 kroner + et pensionstillæg, som er afhængig af anden indkomst. Maksimalt pensionstillægget for enlige er 7.122 kroner om måneden. Gifte og samlevende 3.576 kroner om måneden.

En enlig folkepensionist, som kun får folkepensionen, får ca. 13.541 kroner om måneden før skat i grundbeløb og pensionstillæg.

Et almindeligt ægtepar på folkepension, som kun har folkepensionen, får tilsammen 19.990 kroner om måneden før skat i grundbeløb og pensionstillæg. 

Modregning:

Ægtefælles indtægt og egen indtægt fra arbejde og andre pensioner kan modregnes.

For at få fuldt pensionstillæg må din indtægt ud over folkepensionen ikke være højere end 88.700 kroner om året.

Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af din indtægt udover 88.700 kroner og bortfalder helt, hvis du tjener cirka 365.300 kroner om året. 

Vurdering af læge: Nej

Først publiceret: tirsdag 18. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:02