En skattereform uden pensionister
Mandag præsenterede SVM-regeringen sin nye skattereform, der skal give skattelettelser for milliarder. Pensionisterne er dog ikke tilgodeset, påpeger Faglige Seniorer.
Senest opdateret: tirsdag 7. november 2023
3,3 millioner danskere står til at få lettet deres personskat med regeringens nye skattereform, der rummer skattelettelser for 10 milliarder kroner.
Selvom det er en god nyhed for mange danskere, er der ifølge Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer, ikke noget at komme efter for pensionisterne. Og det ærgrer hende.
”Pensionisterne er den befolkningsgruppe, som har haft den største forringelse af købekraft under den senere tids høje inflation og nu med en høj rente. Alligevel får de ikke del i regeringens kommende skattelettelser. Det er simpelthen mangel på forståelse for de økonomiske udfordringer, som mange pensionister står i,” siger Mette Kindberg.
Det kan man gøre
Faglige Seniorer håber, at pensionisterne kommer med, når folketingets partier i den kommende tid skal forhandle indholdet af en kæmpe skattereform.
”Det bedste folketinget kan gøre, er at indføre en mere retfærdig regulering af folkepensionen. Pensionerne er siden 2020 blev reguleret 7 % mindre end lønningerne. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at pensionisterne er den befolkningsgruppe, der har haft det største tab af købekraft,” siger Mette Kindberg.
Regeringen har tidligere vendt tommelfingeren nedad for forslaget om en fair regulering af pensionerne.
”Faglige Seniorer ønsker, at pensionen reguleres efter den aktuelle lønudvikling – og ikke, som det er nu, efter tal, der er to år gamle. Det er temmelig arrogant bare at afvise forslaget uden at gå ind i en egentlig vurdering. Vi taler altså om mere en 1,4 millioner danskere, der er afhængige af, at de kan betale husleje, varme og mad her og nu – også når priserne stiger,” tilføjer hun.
Seniorpræmie
Faglige seniorer anbefaler samtidig, at der gøres mere for at gøre det attraktivt at arbejde for den gruppe, som forventer at trække sig lige før den officielle folkepensionsalder. Det kan være en særlig seniorpræmie. Seniorpræmien kan også udvides til at omfatte en større målgruppe ved at nedsætte det fastsatte timekrav for at få en seniorpræmie.
Samtidig bør der også gennemføres et bundfradrag for at modregne indtægter bl.a. pensionsindtægter i de forskellige pensionsydelser. Ikke mindst modregning i boligydelsen sluger en stor del af den indtægt, seniorerne kan supplere deres folkepension med.
Det ved vi om regeringens skatteudspil
* Det almindelige beskæftigelsesfradrag skal hæves fra 10,65 procent til 12,75 procent. Skattelettelsen vil påvirke 3,3 millioner danskere i arbejde.
* Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere hæves fra 6,25 procent til 11,5 procent.
* Regeringen vil indføre en ny mellemskat på 7,5 procent i indkomstintervallet fra 618.400 kroner til 750.000 kroner om året før AM-bidrag. Hvis man tjener over 750.000 kroner om året før AM-bidrag, betales topskat på 15 procent. Regeringen vil desuden indføre en toptopskat på 5 procent for årslønninger over 2,5 millioner kroner før AM-bidrag.
* Regeringen vil afsætte 0,5 milliarder kroner til en forhandlingsreserve. Hvad de skal bruges til, vil altså blive bestemt under forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier.
* De samlede skattelettelser vil være på 10 milliarder kroner, hvilket ifølge regeringens beregninger vil koste statskassen 6,75 milliarder kroner i 2030.
* Regeringen har som målsætning, at indfasningen skattelettelserne skal begynde fra 2025, inden de er fuldt implementerede i 2030.
Kilder: Økonomiministeriet og Ritzau.
Først publiceret: mandag 6. november 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. november 2023 kl. 09:38
