Det er godt en halv million af de folkepensionister, som har mindst, der skal have 1.000 kroner ekstra om måneden, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Udspil: Ekstra 1.000 kroner om måneden til trængte pensionister

Dansk Folkeparti vil afsætte lige under 34 milliarder i nyt udspil på ældreområdet.

Senest opdateret: mandag 4. marts 2024

De mest “trængte” pensionister skal have 1.000 kroner mere om måneden efter skat.

Seniorpræmien skal udvides med 60.000 kroner i tre år efter folkepension.

Sådan lyder et udpluk af forslagene i Dansk Folkepartis nye ældreudspil, der er en del af en større økonomisk 2030-plan, som partiet præsenterer frem mod påske.

Gør en forskel

Det er godt en halv million af de folkepensionister, som har mindst, der skal have 1.000 kroner ekstra om måneden, lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

“Vi er ude i 12.000 skattefrit om året. Jeg ved, at der er rigtig mange pensionister, der også her igennem de seneste år har følt en forringelse af folkepensionen med de stigende priser og den manglende regulering,” siger han.

Han mener, at de 1.000 kroner ekstra om måneden vil kunne gøre en stor forskel.

“Det er klart, træerne vokser jo ikke ind i himlen, men jeg mener det er en markant håndsrækning at kunne tilbyde de hårdest stillede pensionister.”

Nogle vil ikke få

Om en pensionist kan få de 1.000 kroner eller ej, handler om, hvor stor en del af pensionstillægget, vedkommende modtager, lyder det.

Hvis en pensionist får 100 procent af pensionstillægget, så får vedkommende de 1000 kroner ekstra, og sådan falder det forholdsvis ned efter.

– Der er cirka 15 procent af de danske pensionister, der ikke vil kunne modtage pengene, siger Morten Messerschmidt.

Et andet forslag går på, at ældreplejen skal løftes til det, som partiet kalder et “værdigt niveau”, hvilket der skal afsætte 6,5 milliarder kroner til.

Opererer med råderum

Et andet forslag går på, at ældreplejen skal løftes til det, som partiet kalder et “værdigt niveau”, hvilket der skal afsætte 6,5 milliarder kroner til.

Til ældreudspillet skal der samlet afsættes lige under 34 milliarder kroner, hvis alle forslag skal gennemføres.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Præcis, hvor de penge skal findes, vil blive præsenteret i partiets økonomiske 2030-planen op mod påske, lyder det fra Messerschmidt.

Han løfter kun lidt af sløret for, inden for hvilke områder pengene skal komme fra.

“Vi opererer med det råderum, der er i dansk økonomi, men vi anviser også en række besparelser, hvor vi vil finde pengene. Blandt andet ved at fjerne unødig administration og bureaukrati.”

“Når vi fremlægger vores fulde plan, vil man se, at vi har et helt afsnit, der handler om potentielle besparelser, som formodentlig vil være mellem 20 og 30 milliarder. En stor del af de penge skal disponeres til de ældre,” siger Morten Messerschmidt.

DF er ikke med

Det er ikke første gang Dansk Folkeparti præsenterer et lignende udspil på ældreområdet.

I 2015 fremlagde partiets sin økonomiske 2020-plan, hvor der blev afsat 25 milliarder til sundheds- og ældreområdet. Med deres nye udspil skruer de endnu højere op.

Fredag blev det meldt ud, at Dansk Folkeparti ikke har fået plads ved bordet i forhandlingerne om en ny ældrereform.

Det skyldtes ikke manglende lyst, men partiet blev, sammen med Enhedslisten, ikke inviteret til forhandlingerne, lød det fra Pia Kjærsgaard.

Hvad mener du?

Hvad siger du til udspillet fra Dansk Folkeparti? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 4. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. marts 2024 kl. 15:18

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.