Faglige Seniorers socialrådgiver Lea Munk Staugaard var inviteret til at live-blogge på TV 2 og svare på spørgsmål om seniorpension.

Lea svarer på spørgsmål om seniorpension

Mere end en tredjedel af alle, der søger seniorpension, får afslag. Det sker, selvom flere har lægens ord på, at de er slidt ned, afslører TV2. Faglige Seniorers socialrådgiver Lea Munk Staugaard var inviteret til at svare på spørgsmål fra seerne. Se svarene her.

Senest opdateret: onsdag 2. oktober 2024

Der er gang i afslagene til dem, der søger seniorpension. 

Det afslører TV 2 i en række indslag og artikler. 

TV 2’s afdækning viser, at mere end en tredjedel af alle, der søger seniorpension, får afslag. Det sker, selvom flere har lægens ord på, at de er slidt ned.
 
Mediet har talt med en række danskere, der har fået afvisning på seniorpension, selvom arbejdsevnen er nedsat eller ikke til stede.
 
Mandag fik seerne mulighed for at stille spørgsmål om seniorpension. Faglige Seniorers socialrådgiver Lea Munk Staugaard var inviteret til at live-blogge og svare på spørgsmålene.
 

Fakta: Seniorpension

Er du nedslidt eller syg med højst 6 år til din folkepensionsalder, kan du søge seniorpension.  Din fagforening kan hjælpe dig med at søge.

Hvad er betingelserne for at få seniorpension

  • Du skal have højst 6 år til din folkepensionsalder.
  • Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år.
  • Du skal have nedsat arbejdsevne og vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
  • Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.

Du skal ikke gennem arbejdsprøvning eller andre indsatser. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

Du skal vurderes af din egen læge. Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning målrettet nedslidte seniorer.

Hvor meget får jeg i seniorpension?
I 2024 er satserne:

Enlig max. 20.370 kr. pr. måned.

Gift/samlevende max.  17.315 kr. pr.  måned.

Beløbet er skattepligtigt og til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt.

Læs mere om seniorpension i Seniorhåndbogen

Hvad er din oplevelse?

Har du søgt seniorpension? Hvad har din oplevelse været? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Spørg socialrådgiveren om seniorpension

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om seniorpension, førtidspension, folkepension og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: tirsdag 1. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 2. oktober 2024 kl. 08:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.