
DSB: Nu kan du vælge din egen plads i appen
Drømmer du om en vinduesplads, når du rejser med DSB, men ender ofte ved gangen? Så er der gode nyheder.
Senest opdateret: mandag 20. januar 2025
Næste gang du bestiller en pladsbillet, kan du tage styringen og få netop den plads, du drømmer om.
DSB har netop offentliggjort, at det nu er muligt at vælge sin helt egen plads, når du køber en pladsbillet gennem deres app.
Tidligere har det kun været muligt via computer, men nu er funktionen endelig kommet til appen.
Med den nye funktion kan du nemt sikre dig en plads ved vinduet, hvor du kan læne dig tilbage og nyde udsigten.
DSB har på det sociale medie X delt en video, der viser, hvordan du vælger din plads direkte i appen.
Videoen giver en enkel gennemgang, så alle kan være med. Se med herunder:
Først publiceret: torsdag 16. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 20. januar 2025 kl. 12:53