Hvad er forskellen på fregner, leverpletter og modermærker?

Den dér brune plet, der pludselig var der en morgen – er det en fregne eller en leverplet?

Og hvad med den plet på ryggen, der ligner et modermærke, men som er mere flad og mørkere end de andre. Er det et modermærke eller en mørk fregne?

Her forklarer vi, hvordan du ser forskel på fregner, leverpletter og modermærker – og hvornår du skal bestille tid hos lægen for at få tjekket, om der er tale om hudkræft.

Fregner

Fregner, der på lægesprog kaldes ‘ephelides’, er små, flade, lysebrune pigmentpletter.

Fregner pibler oftest frem på personer med lys hud og rødt eller lyst hår, da disse personer er mere tilbøjelige til at have MC1R-genet, hvilket fører til dannelse af fregner.

Fregner, som opstår, når huden bliver udsat for sollysets UV-stråler, er mere synlige om sommeren.

Når sollyset rammer huden, producerer melanocytterne, som er overhudens pigmentceller, melanin. Det er melanin, som giver huden farve og beskytter os mod sollys.

Hos nogle personer ophober det brune pigment sig i små pletter, som vi kalder fregner.

Fregnerne dukker som regel op i barndommen, og de falmer med alderen, især hvis soleksponeringen reduceres.

Vi producerer mindre melanin, i takt med at vi bliver ældre, og mængden af melanin bliver nedbrudt eller spredt, hvilket resulterer i mindre tydelige eller færre fregner.

Brug af solcreme og beskyttende tøj kan hjælpe med at afværge, at nye fregner udvikler sig, især i ansigtet og på armene.

Selvom fregner er fuldstændig harmløse, er de et tegn på, at man genetisk har større risiko for at udvikle hudkræft.

Leverpletter

Leverpletter bliver i daglig tale også kaldt alderdomspletter og på latin ‘solar lentigo’ (som direkte oversat betyder ‘solpletter’).

Leverpletter har på trods af navnet intet med leveren at gøre. De er større end almindelige fregner – til tider på størrelse med en lille mønt – og typiske flade og ensfarvede brune.

I modsætning til fregner, der har tendens til at blive lysere med mindre soludsættelse, falmer leverpletterne ikke med tiden. De kan endda blive mørkere ved fortsat soleksponering.

En del forsøger at fjerne deres leverpletter af kosmetiske årsager ved hjælp af enten laser, kemisk peeling eller med receptpligtig topisk (påføres direkte på huden) creme.

Selvom leverpletter ikke er farlige, øger de risikoen for andre former for hudkræft i det berørte område.

Det er vigtigt at holde øje med leverpletterne, fordi langsomt voksende melanomer (modermærkekræft) i begyndelsen kan ligne leverpletter.

Hvis du bemærker, at en leverplet ændrer størrelse, form eller farve, skal du kontakte din læge for at udelukke hudkræft.

Modermærker

Vi har næsten alle modermærker, som er typisk er mørke, hævede eller flade hudvækster, der kan forekomme overalt på kroppen.

Selvom modermærker kan være medfødte, vokser de typisk i barndommen, ungdommen og den tidlige voksenalder (også under graviditeten, hvor hormonerne ændrer sig), indtil omkring 40-årsalderen.

Modermærkerne kan blive større, og nye kan også dukke op.

De fleste voksne har mellem 10 og 40 modermærker på kroppen. Nogle af os har særligt mange modermærker, over 50, mens andre kan have virkelig mange – 100 eller flere.

Modermærker er ophobninger af de celler i huden, der danner pigment, de såkaldte melanocytter, som i modermærker vokser i klynger i stedet for at spredes jævnt over huden.

Modermærker kan enten være hævede eller flade, afhængigt af type, dybde og alder.

På latin hedder et modermærke et nævus. Det kan være hævet over hudens niveau og har typisk pigment i hudens dybe lag.

Et modermærke kan have farve fra blegt til næsten sort. De fleste modermærker er i sig selv ufarlige.

Nogle modermærker har hår, som vokser ud fra dem, og nogle modermærker forsvinder, mens andre bliver mørkere eller ændrer sig i takt med alder eller hormonelle ændringer.

Nogle modermærker kan udvikle sig ondartet, og du skal derfor være opmærksom på ændringer i dine modermærker.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Fregner og leverpletter er som udgangspunkt fuldstændigt harmløse, men modermærker kræver mere opmærksomhed – især hvis de ændrer størrelse, form, farve eller tekstur.

Du kan bruge de såkaldte ABCDE-regler til at holde øje med dine modermærker:

• A – Asymmetri: Et normalt modermærke har som oftest et symmetrisk udseende, hvorimod et sygt modermærke ofte vil være asymmetrisk.
• B – Border (grænse): Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt, særligt hvis det har brunsorte udstikkere i kanten.
• C – Colour (farve): Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt.
• D – Diameter: Hvis modermærket er større end seks millimeter i diameter, skal du være særligt opmærksom på ændringer.
• E – Evolution/Elevation (udvikling/fortykkelse): Vækst i modermærket, både i højden og over tid, hvad angår størrelse, facon, farve, kløe eller blødning i mere end et par uger, er mistænkeligt.

Vores forskning viser, at kun 21,7 procent kan identificere modermærkekræft korrekt på egen hånd, så det er afgørende at søge læge, hvis du har mistanke.

Først publiceret: tirsdag 30. september 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:35