Mange døjer med det, men du behøver ikke at finde dig i det

Må du pludselig skynde dig mod toilettet, uden varsel?

Skal du tisse både nat og dag – og måske oftere, end det føles normalt? Så kan der være tale om det, lægerne kalder overaktiv blære.

Tilstanden rammer rigtig mange – faktisk anslår man, at op mod 500.000 danskere lever med forskellige former for urininkontinens, og her spiller overaktiv blære en stor rolle.

Professor og overlæge Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital fortæller i netdoktor.dk:

“Det er ikke ualmindeligt, at nogle mennesker med overaktiv blære begynder at trække sig fra sociale aktiviteter. De kan være bange for uheld og mister trygheden i hverdagen.”

Hvad sker der i kroppen?

Ved overaktiv blære opstår der en slags forstyrrelse mellem blærens signaler og hjernen.

Det betyder, at du kan få en pludselig og voldsom tissetrang, selvom blæren ikke er fyldt.

Det kan føles som en alarm, der går i gang uden grund, og det kan være svært at nå toilettet i tide.

Især nætterne kan blive forstyrrede, hvis du skal op flere gange, og det går ud over både søvn og livskvalitet.

Som tommelfingerregel siger man, at hvis du tisser mere end otte gange i døgnet, og måske også flere gange hver nat, så kan der være tale om overaktiv blære, medmindre du drikker meget mere væske end normalt.

Hvem bliver ramt?

Alle kan få overaktiv blære, men risikoen stiger med alderen. Kvinder rammes oftere end mænd, især efter overgangsalderen, hvor østrogenniveauet falder.

Slimhinderne i urinrøret bliver tørre og mindre elastiske, og det påvirker blærens funktion.

Hos mænd kan årsagen være en forstørret prostata, som trykker på urinrøret og irriterer blæren.

Derudover kan sygdomme som diabetes, Parkinsons, sclerose og blodprop i hjernen øge risikoen. Også overvægt og visse typer medicin spiller ind.

Du skal ikke gå med det alene

Det er vigtigt at vide, at overaktiv blære kan behandles. Du skal ikke affinde dig med det eller trække dig fra sociale aktiviteter.

Første skridt er at tale med din egen læge. Herfra kan du blive henvist til en urologisk klinik, hvor man kan undersøge blærens funktion nærmere.

Hvis diagnosen overaktiv blære bliver stillet, er der flere muligheder for behandling, og mange oplever forbedringer.

Du kan selv gøre en forskel

Ofte kan tilstanden lindres ved en kombination af træning og ændrede vaner.

Du kan for eksempel:

• Træne blæren ved gradvist at vente lidt længere, før du går på toilettet.
• Lave bækkenbundsøvelser (knibeøvelser) for at styrke musklerne.
• Holde øje med dit væskeindtag – og særligt farven på urinen. Er den mørkegul, har du brug for væske. Er den klar, har du fået nok.
• Undgå for meget koffein og alkohol, da det øger tissetrangen.

Det kan tage tid, men med tålmodighed kan du lære blæren, at det er dig, der bestemmer.

Når det kræver mere end træning

Hvis blæretræning og ændringer i vaner ikke er nok, findes der flere former for medicinsk behandling.

Nogle præparater dæmper nervesignalerne i blæren, mens andre får blæren til at slappe af, så den kan rumme mere urin.

I visse tilfælde kan man også behandle med botox, som sprøjtes ind i blæremusklen. Det får blæren til at reagere mindre voldsomt.

Kirurgiske indgreb kan være en mulighed, men det bruges sjældent og først, hvis anden behandling ikke virker.

Du er ikke alene – og der findes støtte

Overaktiv blære kan gå ud over både selvværd og livsglæde. Heldigvis er der steder, hvor du kan få hjælp:

• På urologiske klinikker er sygeplejersker og fagpersoner vant til at tale om både de fysiske og psykiske sider af problemet.
• Fysioterapeuter kan hjælpe med at tilrettelægge effektiv bækkenbundstræning.
• Kontinensforeningen tilbyder viden, vejledning og muligheden for at tale med andre i samme situation.

Først publiceret: onsdag 5. november 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 5. november 2025 kl. 13:52