Nyt råd skal gøre Danmark aldersvenligt: Vi mangler en plan for, at vi lever længere

Danmark er midt i en historisk demografisk forandring. Om ikke så mange år vil hver fjerde dansker være 67 år eller ældre, og hele 500.000 vil være fyldt 80.

Den udvikling får store konsekvenser for arbejdsmarkedet, civilsamfundet, sundhed, boligpolitik – og for den måde vi taler om alder på. Alligevel har Danmark ikke haft en samlet strategi for, hvordan et samfund med markant flere ældre skal indrettes.

Det skal det nyoprettede Rådet for et aldersvenligt Danmark nu ændre på.

Rådet får 15 medlemmer fra vidt forskellige dele af samfundslivet – blandt dem Faglige Seniorers direktør, Palle Smed – og skal allerede til foråret levere et samlet visionsoplæg til regeringen.

Alle vil gerne leve længere

På et pressemøde på Christiansborg præsenterede ældreminister Mette Kierkgaard (M) formandsskabet og rammerne for arbejdet.

Hun lagde ikke skjul på, at Danmark står midt i en afgørende forandring i befolkningens alderssammensætning. Og at flere bliver ældre. Men at ældre også kan mere end tidligere.

“Alle vil gerne leve længere, men der er ingen, der vil være gamle,” sagde hun.

“Vi står med en generation af ældre, der er sundere og mere ressourcestærke og aktive end nogensinde før. Det er en enorm styrke for vores samfund. Virkeligheden er bare den, at mange ældre i dag bliver mødt med diskrimination og fordomme om, hvad de kan og ikke kan. Derfor går et kæmpe potentiale til spilde. Det bliver vi nødt til at ændre på. Når 86 procent af de ældre lever selvstændigt uden pleje, så er det på tide, at vi får en strategi for et mere aldersvenligt Danmark,” sagde hun.

Regeringen giver projektet høj prioritet

Ministeren beskrev arbejdet som en helt central regeringsopgave de kommende år på niveau med den netop vedtagne ældrereform for plejeområdet.

“Det er meget vigtigt, og jeg er utrolig glad for, at regeringen samlet set bakker op,” sagde hun.

“Det her går på tværs af næsten alle ministerområder – arbejdsmarked, bolig, digitalisering, kultur og civilsamfund.”

Mette Kierkgaard ønsker, at ældrepolitikken fremover bygger på to ben:

“Både plejen og så et aldersvenligt Danmark. Vi har et kæmpe potentiale, vi skal have forløst.”

Ministeren beskrev ældre som en ofte overset styrke i samfundet – både på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet – men samtidig som en gruppe, der møder strukturelle barrierer: for lidt fleksibilitet, utilstrækkelig transport, forældede boligmiljøer og digital eksklusion.

“Mit håb er, at vi kommer til at tale mindre om arbejdsbyrde og mere om arbejdsstyrke,” sagde hun.

“Man går ikke fra kompetent til ubehjælpsom efter 65”

Rådets formand, Lisbeth Knudsen, lagde på pressemødet ikke skjul på, at Danmark står foran et nødvendigt opgør med måden, vi taler om og indretter os på i forhold til alder.

Hun beskrev sit engagement i rådet som en konsekvens af en udvikling, der længe har været overset politisk.

“Det er afgørende, at vi kommer til at tænke anderledes omkring den store gruppe; det store potentiale, der ligger i de 65+ årige,” sagde hun.

Hvis ikke det sker, advarer hun, kan Danmark stå over for et voksende problem:

“Hvis ikke vi gør det, så får vi et eskalerende samfundsproblem.”

Lisbeth Knudsen kritiserede især den måde, hvorpå ældre ofte fremstilles i den offentlige debat.

“Man går ikke fra at være kompetent til at være totalt ubehjælpsom, når man er 65+,” sagde hun.

Alligevel oplever mange, at samfundet behandler dem, som om de mister deres evner fra den ene dag til den anden. Det er en fortælling, hun mener, skal ændres grundlæggende.

Vi mangler en plan

Lisbeth Knudsen pegede også på, at Danmark trods befolkningens stigende levealder stadig mangler en systematisk tilgang til seniorlivet.

“Vi mangler simpelthen den plan, der gør, at vores samfund bliver indrettet på, at vi faktisk lever længere,” sagde hun.

I hendes øjne handler det om langt mere end pleje og omsorg – det handler om at fjerne de barrierer, der forhindrer seniorer i at leve aktive og meningsfulde liv.

Lisbeth Knudsen henviste samtidig til nye undersøgelser, som viser, at livskvaliteten ikke falder med alderen – tværtimod.

“Livskvaliteten topper, når man er 74,” sagde hun, og brugte tallene som eksempel på, at debatten om ældre i Danmark er præget af misvisende forestillinger.

Men selv om opgaven er national, understregede hun, at løsningerne i høj grad skal findes lokalt:

“Det er i kommunerne, at udfordringerne er tættest på,” sagde hun og pegede på boligområder, mobilitet, byrum og fællesskaber som centrale brikker i et ældrevenligt Danmark.

Stærke økonomiske forudsætninger

For rådets næstformand, Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden, er det afgørende, at Danmark er økonomisk godt rustet til flere ældre.

“Vi har faktisk fået puttet rigtig mange af de her problemer af vejen,” sagde han.

“Nu skal vi finde ud af, hvordan vi skaber et samfund, hvor de ældre trives og bidrager. Det skal være en win-win.”

Ældre i Danmark lever i dag længere, sundere og mere aktive liv end tidligere generationer. Mange har derudover stærke sociale relationer og oplever høj livskvalitet.

Den voksende gruppe af ældre rummer et betydeligt potentiale og udgør en vigtig ressource – både på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og i lokalsamfundet.

Komplekse udfordringer

Den demografiske udvikling indebærer dog en række komplekse udfordringer.

Det gælder blandt andet i forhold til ældres trivsel og livskvalitet, boligforhold, deltagelse i den digitale udvikling samt mulighederne for at fastholde flere seniorer i arbejde og i foreningslivet.

Samtidig er det dokumenteret, at ældre danskere oplever diskrimination på arbejdsmarkedet, i økonomiske henseende og i den offentlige debat. Det vil regeringen gøre op med.

Både muligheder og udfordringer skal gribes rettidigt, lød det fra Jan Rose Skaksen.

“Demografiske ændringer kommer til at præge det danske velfærdssamfund i de kommende årtier. At flere lever længere, er i sig selv en stor succes – men det kræver også, at vi nytænker både arbejdsmarkedet og velfærden, så vi dels udnytter det potentiale, der ligger i de ekstra leveår, dels er klar til at tackle udfordringerne ved det, sagde Jan Rose Skaksen.

Et opgør med den passive alderdom

Forfatter og næstformand Hanne-Vibeke Holst talte for et kulturelt opgør med en gammeldags forståelse af alderdommen.

“Jeg er 66 år og bliver pensionist til februar. Men jeg forestiller mig ikke, at jeg skal henslæbe mit liv i seniorstolen og se Barnaby eller Matador for 27. gang,” sagde hun.

Holst advarede mod, at mange ældre oplever “sive-punktering” – følelsen af at blive skubbet ud af både samfund og arbejdsmarked.

“Mange mænd syner helt hen. Den ressource skal vi have op af stolen.”

Kommunerne bliver motoren

Når rådets vision er afleveret, flytter arbejdet ud i kommunerne. Det fremhævede både Lisbeth Knudsen og ældreministeren.

“Det er kommunerne, der står med udfordringerne helt tæt på,” sagde Lisbeth Knudsen.

“Nye boformer, bedre mobilitet, stærkere fællesskaber. Det sker ikke her på Christiansborg.”

For mange af Faglige Seniorers medlemmer vil netop kommunernes indsats i lokalsamfundet få størst betydning i hverdagen.

“Seniorer bliver mødt med en mur af fordomme”

Blandt rådets medlemmer er også Faglige Seniorers direktør, Palle Smed.

Han ser frem til arbejdet og understreger, at et af de største problemer i dag er holdningerne til seniorer.

“Der er en bølge af seniorer på arbejdsmarkedet, som ikke er til at standse. Og der er en mur af fordomme om seniorer, som vi ikke længere kan ignorere,” siger han.

For mange handler debatten om, hvornår ældre skal ud af arbejdsmarkedet og ikke om, hvorfor så mange faktisk bliver.

“Det skaber et billede af trætte seniorer, der står på kanten af arbejdslivet. Det er misvisende,” siger Palle Smed.

“Mange bliver længere, fordi de trives. Og mange flere ville blive, hvis rammerne var mere fleksible.”

Han peger på, at stigma skaber barrierer – både for den enkelte og for et arbejdsmarked, der allerede mangler hænder og hoveder.

“Når den offentlige samtale kun handler om tilbagetrækning, mister vi blikket for alt det, seniorerne faktisk bidrager med.”

Ifølge Palle Smed afspejler den skæve debat sig også i synet på ældre generelt.

“Ældreplejen fylder næsten alt, selv om kun en mindre del har behov for pleje. Den skævvridning er med til at svageliggøre seniorerne,” mener han. 

Først publiceret: torsdag 13. november 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 14. november 2025 kl. 23:13