Ældrereform: Mange ældre oplever mere indflydelse – men kender ikke alle deres rettigheder
Der er kommet mere indflydelse og tillid i ældreplejen. Til gengæld er samspillet med pårørende og frivillige fortsat en udfordring, viser den første temperaturmåling af ældrereformen.
Senest opdateret: mandag 19. januar 2026
Selvbestemmelse for de ældre og tillid til medarbejdere og ledelse er ved at få fodfæste i ældreplejen. Men værdien om tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund er sværere at omsætte i praksis.
Det viser den første temperaturmåling af ældrereformen.
Målingen “Afrapportering om ældrereformens bærende værdier” er gennemført kort tid efter, at ældreloven trådte i kraft 1. juli 2025, og giver et tidligt indblik i, hvordan reformens tre bærende værdier opleves i hverdagen.
Undersøgelsen er lavet af INVI – Institut for Vilde Problemer for Ældreministeriet og bygger på input fra et praksispanel med 1.026 deltagere.
Panelet består af ældre borgere, pårørende, medarbejdere og ledere i ældreplejen samt aktører fra civilsamfundet.
Intentioner og virkelighed
Overordnet viser målingen god overensstemmelse mellem intentionerne i ældreloven og den måde, værdierne bliver forstået på i praksis. Det gælder især selvbestemmelse og tillid.
Mange forbinder selvbestemmelse med konkrete valg i hverdagen. Det handler om indflydelse på, hvornår hjælpen gives, og hvordan den tilrettelægges.
Tillid handler ifølge deltagerne blandt andet om respekt for faglighed, mulighed for at træffe beslutninger tæt på den ældre og færre bureaukratiske benspænd.
Minister: Opmuntrende
Ældreminister Mette Kierkgaard kalder resultaterne opmuntrende.
“Ældrereformen skal kunne mærkes i hverdagen både hos den enkelte ældre og hos dem, der arbejder i ældreplejen. Når vi løbende tager temperaturen på reformen, får vi mulighed for at rette til undervejs, hvis noget ikke opleves, som det var tænkt,” siger hun.
Hun peger samtidig på, at målingen viser, at reformen allerede er ved at få greb i praksis.
“Målingen indikerer, at ældrelovens intentioner ikke bare er ord på papir, men at de langt hen ad vejen bliver forstået i praksis. Det gælder særligt selvbestemmelse for de ældre og tillid til medarbejdere og ledelse,” siger ministeren.
Mange kender ikke deres ret
Temperaturmålingen peger dog også på en klar udfordring. Mange ældre kender ikke deres ret til at vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af pleje.
“Selvbestemmelse er helt afgørende for en god ældrepleje, men det forudsætter jo, at man ved, at man har den. Derfor skal vi blive bedre til at gøre valgene tydelige for både ældre og pårørende,” siger Mette Kierkgaard.
Den største udfordring ligger ifølge målingen i værdien om samspil. Her er der kun delvis overensstemmelse mellem lovens intentioner og deltagernes forståelse. Samspillet opleves som vanskeligere at få til at fungere i praksis end de to andre værdier.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Deltagerne peger blandt andet på behov for klarere rammer, bedre forventningsafstemning med pårørende og mere systematisk inddragelse af lokale fællesskaber og frivillige.
“Et godt ældreliv handler netop ikke kun om den hjælp, man bliver tildelt, men i lige så høj grad om fællesskaber og relationer i hverdagen,” siger ældreministeren.
Sammen om ældreplejen
Indsigterne fra temperaturmålingen er allerede drøftet med aftalekredsen bag ældrereformen. De skal nu bruges i det videre arbejde i partnerskabet Sammen om Ældreplejen, hvor centrale aktører på ældreområdet deltager.
Temperaturmålingen er den første af i alt tre.
De næste målinger skal vise, om reformens værdier i stigende grad bliver tydelige i praksis – set med både ældres, pårørendes og medarbejderes øjne.
Det viser første måling af ældrereformen
• Ældrelovens værdier om selvbestemmelse for de ældre og tillid til medarbejdere og ledelse bliver i vid udstrækning forstået og genkendt i praksis.
• Værdien om tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund er sværere at omsætte og kræver yderligere arbejde.
• Mange ældre kender ikke deres ret til at vælge mellem en kommunal og en privat leverandør af pleje.
• Selvbestemmelse opleves især som mulighed for indflydelse på hjælpens indhold og tidspunkt i hverdagen.
• Tillid forbindes med respekt for faglighed, lokale beslutninger og færre bureaukratiske krav.
• Faste teams og tidlig forventningsafstemning med pårørende peges på som vigtige greb til at styrke flere af reformens værdier.
• De største barrierer er stramme tidsplaner, rigide regler og mangel på fast og faglært personale.
Først publiceret: torsdag 15. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. januar 2026 kl. 12:44
