Nu bliver der vendt op og ned på, hvad vi troede om lang levetid
Nyt studie viser, at dine forældres gener kan have større betydning for, hvor gammel du bliver, end din livsstil.
Senest opdateret: mandag 9. marts 2026
Mange tror, at en sund livsstil med motion og grøntsager er vejen til et langt liv. Det er det også, men måske ikke i så høj grad, som vi har troet.
Et internationalt forskerhold har nemlig genbesøgt gamle tvillingestudier, og konklusionen er klar:
Genetik spiller en langt større rolle for vores livslængde, end tidligere antaget.
Tidligere mente forskere, at gener stod for cirka 10-25 procent af forskellen i, hvor gamle vi bliver.
Det nye studie peger på, at arveligheden måske nærmere ligger på 55 procent.
Gamle data – nye øjne
Forskerne bag det nye studie har brugt data fra ældre undersøgelser af tvillinger, blandt andet fra Danmark.
Det nye er, at de har frasorteret dødsfald, der skyldtes ulykker eller infektioner, og i stedet fokuseret på dem, der døde af aldersrelaterede sygdomme.
Det gav et tydeligere billede af geners betydning for aldring.
Sund livsstil spiller stadig en rolle
Aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet har læst studiet grundigt og mener, det rummer vigtig viden.
Men han understreger, at man stadig kan gøre meget selv.
“Vi ved fra anden forskning, at rygning tager syv år af dit liv, og omvendt lever de, som motionerer hyppigt, syv år længere i gennemsnit end dem, som slet ikke motionerer”, siger han i Politiken.
Han mener, at man stadig bør spise sundt, motionere og undgå tobak – uanset hvilke gener man har arvet.
En professor er skeptisk
Ikke alle er enige i konklusionerne.
Professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet mener, at det er for forenklet at skelne mellem dødsårsager, som kommer “indefra” og “udefra”.
Han påpeger, at det ofte er en kombination, for eksempel når en svækket person dør efter et fald.
Og han advarer mod at tro, at vi kan finde en helt præcis opskrift på lang levetid ved blot at kigge på generne.
Både Kaare Christensen og Morten Scheibye-Knudsen er dog enige om én ting: At der findes familier, hvor mange lever længe, og hvor genetikken uden tvivl spiller en rolle.
Men de understreger også, at man kan få meget ud af at “spille sine kort rigtigt”, selvom man måske ikke er født med de bedste helbredsmæssige kort på hånden.
Prøv aldersberegneren hos Experimentarium her – KLIK
Hvad påvirker levealderen?
I Danmark er middellevetiden for en nyfødt omkring 81-82 år, men den varierer mellem køn, hvor kvinder lever lidt længere.
En nylig opgørelse for mænd er cirka 84,2 år og for kvinder 86,7 år for en 67-årig.
Levealderen stiger generelt, drevet af bedre sundhed og levevilkår, selvom Danmark halter efter nabolande som Sverige og Norge.
Det påvirker levealderen:
* Genetik og biologi: Vores grundlæggende biologiske forhold
* Livsstil: Sundhedsvaner, kost og motion
* Levevilkår: Økonomi, hygiejne og sociale forhold
* Sundhedsvæsenet: Forebyggelse og behandling.
Først publiceret: mandag 9. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 17:54
