Minister til arbejdsgivere: Stop med at sortere seniorer fra

Arbejdsgiverne skal holde op med at sortere seniorer fra, blot fordi fødselsåret på deres cv afslører, at de har passeret 50 eller 60 år.

Så klart var budskabet fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun talte på VIVE-konferencen ”Fleksibilitet for seniorer: Hvad er mulighederne, og hvad virker?” i Fællessalen på Christiansborg.

Her slog ministeren fast, at aldersdiskrimination er et reelt problem – også selv om den ofte er vanskelig for den enkelte senior at bevise.

“Jeg tror, vi bliver nødt til at tage de her svar alvorligt, når folk fortæller, hvordan de oplever at blive valgt fra,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

44 procent føler sig fravalgt

Ifølge tal, der blev fremhævet på konferencen, oplever 44 procent af de ledige over 50 år, at de er blevet valgt fra på grund af deres alder.

Den enkelte jobsøger får sjældent at vide, at alderen var årsagen til afslaget. Men oplevelsen går igen på tværs af landet, brancher og køn.

Undersøgelser med fiktive jobansøgninger understøtter problemet. De viser ifølge forskerne på konferencen, at fravalget begynder omkring 50-årsalderen og vokser med alderen.

“Der er 44 procent af de ledige over 50 år, der sidder med den følelse, at der alene på grund af deres alder ikke er brug for dem. Det synes jeg er et voldsomt tal,” sagde ministeren.

Loven kan ikke stå alene

Det er allerede ulovligt at forskelsbehandle ansøgere på grund af alder. Ane Halsboe-Jørgensen lagde derfor ikke op til endnu et lovforbud.

“Vi har loven, fordi vi mener, at diskrimination ikke bør finde sted. Men den kan ikke stå alene,” sagde hun.

I stedet pegede ministeren på kulturen på arbejdspladserne og de ofte ubevidste forestillinger, der kan påvirke en ansættelse.

Seniorer kan blandt andet blive mødt af fordomme om, at de er mindre produktive, mindre kreative, dårligere til IT og mindre villige til at lære nyt. Sådanne forestillinger siger imidlertid ikke noget om den enkelte ansøgers evner.

Hvorfor fravælge de erfarne?

Ministeren undrede sig især over, at virksomheder fravælger erfarne ansøgere i en tid, hvor mange mangler arbejdskraft.

“Den virksomhed, der mangler medarbejdere – hvorfor afskriver den sig selv fra alle over en bestemt alder? Tænk nu, hvis der var en, der var fuldstændig perfekt til jobbet,” sagde hun.

Arbejdsgiverne er ifølge Ane Halsboe-Jørgensen blevet bedre til at fastholde seniorer, der allerede er ansat.

Men de skal også blive bedre til at invitere ledige seniorer til jobsamtale og ansætte dem i nye stillinger. lød det.

Minister fremhæver Faglige Seniorer

I sin tale fremhævede Ane Halsboe-Jørgensen en undersøgelse fra Faglige Seniorer blandt personer, der var trådt tilbage ved pensionsalderen.

De blev spurgt, hvad der kunne have fået dem til at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet.

“For overraskende mange var svaret: Mester skulle bare have spurgt,” sagde ministeren.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen viser svaret, at arbejdspladserne skal tage samtalen med medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen, frem for automatisk at gå ud fra, at de vil stoppe.

Samtalen kan handle om nedsat arbejdstid, andre arbejdstider, nye opgaver, opkvalificering eller mindre fysisk belastende arbejde.

“Vi risikerer at miste uhyre mange kompetencer, erfaringer og ressourcer, hvis ikke mester husker at spørge,” sagde ministeren.

Fleksibilitet afhænger af den lokale leder

En ny undersøgelse fra VIVE, som blev præsenteret på konferencen, viser samtidig, at en seniorpolitik på papiret ikke er nok.

VIVE har interviewet 40 ledere, medarbejdere samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på et offentligt hospital og i en privat produktionsvirksomhed.

Selv om medarbejderne på samme arbejdsplads formelt har adgang til de samme ordninger, kan mulighederne være meget forskellige fra afdeling til afdeling.

Det afhænger blandt andet af den lokale leder, organiseringen af arbejdet og kulturen blandt kollegerne.

En leder kan give mulighed for kortere arbejdstid, færre vagter eller mindre belastende opgaver. Men den uformelle fleksibilitet er også vigtig. Det kan være kolleger, der hjælper hinanden, bytter arbejdstider eller overtager en belastende opgave.

Gode kolleger får seniorer til at blive

VIVE-undersøgelsen viser, at medarbejderne i afdelinger med et stærkt fællesskab og gode muligheder for fleksibilitet har større arbejdsglæde og mere lyst til at blive.

I en teknikerafdeling blev seniorerne anerkendt for deres erfaring og viden. Samtidig var lederen villig til at tilbyde eksempelvis nedsat arbejdstid. Det gjorde afdelingen attraktiv for både yngre og ældre medarbejdere.

Omvendt havde ældre medarbejdere i en produktionsafdeling svært ved at forestille sig at fortsætte ud over pensionsalderen. Her arbejdede medarbejderne mere alene, mens tunge opgaver og belastende arbejdstider var ujævnt fordelt.

VIVE peger derfor på, at den lokale leder spiller en afgørende rolle. Fleksibilitet skal ikke kun stå i en seniorpolitik. Den skal kunne mærkes i hverdagen.

Fleksible arbejdstider kan få seniorer til at blive længere

Fleksibilitet kan få flere seniorer til at udskyde pensionen – men ikke alle ordninger har samme virkning. Det viser en anden ny rapport fra VIVE.

Næsten hver fjerde senior svarer, at nedsat arbejdstid kan motivere dem til at blive længere på arbejdsmarkedet.

18 procent peger på fleksible arbejdstider og arbejdsdage, mens 7 procent ønsker ekstra ferie- eller seniordage.

Muligheden for selv at vælge arbejdsdage samt møde- og gåtider ser ud til at have størst effekt. Seniorer, der efterspørger denne fleksibilitet, forventer at blive lidt over syv måneder længere på arbejdsmarkedet. Da de ikke samtidig arbejder færre timer om ugen, kan ordningen øge det samlede arbejdsudbud.

Nedsat arbejdstid kan derimod betyde, at seniorerne samlet set arbejder færre timer, selv om de udskyder pensionen. Til gengæld kan kortere arbejdstid give større livskvalitet i de sidste år på arbejdsmarkedet.

Arbejde eller pension er ikke de eneste valg

Ane Halsboe-Jørgensen efterlyste på konferencen et mindre fastlåst syn på overgangen fra arbejdsliv til pension.

Man behøver ikke enten at arbejde på fuld tid eller forlade arbejdsmarkedet helt. Nogle vil gerne gå ned i tid, skifte branche eller vende tilbage til et mindre job efter først at have trukket sig tilbage.

“Der er virkelig mange, der bestemmer sig om og tænker, at de alligevel godt kunne have lyst til at lave lidt. Det kan være en enkelt dag om ugen. Det behøver ikke at være enten-eller,” sagde ministeren.

Hun understregede samtidig, at ikke alle kan fortsætte. Seniorer, der er nedslidte efter mange år i fysisk krævende arbejde, skal fortsat have en reel mulighed for at trække sig tilbage.

Men de seniorer, der både kan og vil arbejde, skal ikke mødes af en lukket dør, lød det fra ministeren.

Hent rapporten “Seniorers præferencer for fleksibilitet og senere tilbagetrækning” her

Hent VIVE-rapporten “Kulturen, der bærer” her

Først publiceret: tirsdag 1. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. september 2026 kl. 11:09