Minister vil have arbejdsgivere til at droppe fordomme om seniorer
Alt for mange ledige seniorer møder barrierer på grund af deres alder. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen efterlyser en kulturændring på arbejdspladserne – men lægger ikke op til mere lovgivning. Faglige Seniorer kræver et bredere opgør med alderisme.
Senest opdateret: onsdag 26. august 2026
Arbejdsgiverne skal blive bedre til at se på seniorernes evner og erfaringer frem for deres fødselsdato.
Sådan lød budskabet fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på en konference arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tirsdag i Nyborg.
Her henviste ministeren til en undersøgelse, som viser, at 44 procent af de ledige over 50 år oplever barrierer på grund af deres alder, når de forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
“Der må man simpelthen bare sige, at der er noget, vi er nødt til at tale om,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Svært at komme tilbage
Aldrig før har så mange seniorer været i arbejde, og flere arbejdspladser er begyndt at tilbyde seniorordninger og mere fleksible arbejdsvilkår.
Men udviklingen har en alvorlig bagside:
Seniorer, der mister deres arbejde, har fortsat meget svært ved at finde et nyt.
“Vi ser, at der er flere seniorer end nogensinde på vores arbejdsmarked. Men samtidig må vi også dvæle ved, at dem, der mister deres arbejde, har utrolig svært ved at finde fodfæste igen,” sagde beskæftigelsesministeren.
Arbejdsgiveren skal spørge
Ane Halsboe-Jørgensen henviste også til en undersøgelse fra Faglige Seniorer. Den viser, at mange seniorer kunne være fortsat på arbejdspladsen, hvis deres arbejdsgiver blot havde spurgt dem.
Arbejdsgiverne skal derfor ikke automatisk gå ud fra, at en medarbejder ønsker at stoppe, så snart vedkommende når folkepensionsalderen.
Ifølge ministeren er flere arbejdsgivere blevet bedre til at tage samtalen om, hvad der skal til, for at en erfaren medarbejder har lyst til at fortsætte.
Vil ikke ændre loven
Det er allerede ulovligt at diskriminere medarbejdere og jobsøgende på grund af deres alder.
Samtidig er reglerne blevet ændret, så folkepensionister kan arbejde uden at blive modregnet i folkepensionen.
Derfor mener Ane Halsboe-Jørgensen ikke, at løsningen først og fremmest er mere lovgivning.
“Det, der mangler nu på den dagsorden, er sådan set ikke lovgivning. Nu har vi brug for en kulturændring,” sagde hun.
Det skal blandt andet ske ved at tale åbent om aldersdiskrimination og få politikere, arbejdsgivere og fagbevægelsen til at anerkende problemet.
Mere fleksible seniorår
Ministeren pegede samtidig på, at seniorer er forskellige.
Nogle er nedslidte og kæmper for overhovedet at nå frem til folkepensionsalderen. Andre har både lysten og kræfterne til at fortsætte, hvis arbejdspladsen kan tilbyde mere fleksible rammer.
“Vi vågner ikke alle sammen den dag, vi fylder 67 år, og tænker: Det var det. Nu har jeg ikke brug for mere,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Regeringen vil tage diskussionen med ind i arbejdet med et nyt velfærdsforlig. Her skal politikerne blandt andet drøfte pensionsalderen, mulighederne for fleksibilitet og et stærkere sikkerhedsnet for dem, der ikke kan holde til et langt arbejdsliv.
Alderisme findes i hele samfundet
Faglige Seniorers direktør, Palle Smed, er enig med ministeren i, at der er brug for at tale åbent om aldersdiskriminationen.
“Kun hvis vi taler åbent om den, kan vi gøre op med diskriminationen og de fordomme, der ligger bag,” siger han.
Men problemet rækker ifølge Palle Smed længere end arbejdsmarkedet.
“Alderisme findes mange steder i samfundet. Den kommer også til udtryk i den måde, vi taler om ældre og om det at blive ældre på,” siger han.
Når ældre igen og igen bliver fremstillet som mindre omstillingsparate, mindre produktive og teknologisk bagud, påvirker det både arbejdsgiverne, kollegerne og seniorerne selv.
“Sprog skaber forventninger. Negative forventninger til alder kan ende med at blive noget, vi selv begynder at tro på. Derfor handler kampen mod aldersdiskrimination også om vores kultur og om den måde, vi tænker og taler om alder på,” siger Palle Smed.
Har du oplevet at få afslag på et job på grund af din alder?
Oplever du alderisme?
Har du oplevet at blive diskrimineret på grund af alder? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.
Hvad er alderisme?
Alderisme rammer, når mennesker bliver vurderet ud fra deres alder frem for deres evner, erfaringer og behov. Det kan både være fordomme, måden vi taler om ældre på, og direkte diskrimination.
- På arbejdsmarkedet kan alderisme betyde, at en senior fravælges til et job, fordi arbejdsgiveren går ud fra, at personen er mindre omstillingsparat, mindre produktiv eller har svært ved ny teknologi.
- Alderisme findes også i blandt andet sundhedsvæsenet, medierne og den almindelige omtale af ældre.
- Negative forestillinger om alder kan påvirke seniorernes syn på sig selv og deres egne muligheder.
- Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af alder er forbudt. Det gælder blandt andet ved ansættelse, afskedigelse, løn og arbejdsvilkår.
Først publiceret: tirsdag 25. august 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 26. august 2026 kl. 13:32
