Tusinder af seniorer klar til at arbejde – hvis de bliver spurgt

Virksomhederne skriger på arbejdskraft, og politikere er indstilet på at hente ledige hænder ind fra hele verden.

Men herhjemme står seniorerne parate at tage jobbene.

De er klar til at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, hvis de bliver spurgt og får mulighed for at arbejde på mere fleksible vilkår og lavere arbejdstid.

Det viser en ny stor undersøgelse, som Institut for Lykkeforskning har gennemført blandt 13.000 seniorer.

Alene i 2024 forventer 45.000 seniorer i alderen 60-74 år at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Men ud af denne gruppe er 21 procent – svarende til 9.300 seniorer – interesserede i at forlænge arbejdslivet, såfremt deres behov for et mere fleksibelt arbejdsliv imødekommes. Også selvom det indebærer en proportional lønnedgang, viser undersøgelsen.

Omregnet svarer det til 5.000 fuldtidsstillinger i 2024. Da denne gruppe samtidig er villige til at forlænge arbejdslivet med 3,5 år, vil det i akkumuleret effekt svare til op mod 18.500 fuldtidsstillinger.

Stort potentiale

“Danmark har lige rundet rekordhøje tre millioner i arbejde, og seniorerne er en væsentlig årsag til den høje beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at potentialet og lysten til at forlænge arbejdslivet er endnu større, hvis seniorerne får de rigtige vilkår,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

“I løbet af de næste 10 år, kan vi samlet set udvide arbejdsudbuddet med flere end 46.000 fuldtidsstillinger, hvis vi giver de seniorer, der ellers har planlagt deres tilbagetrækning, mere fleksible vilkår, lavere arbejdstid og mulighed for at løse nye opgaver. Det er vel at mærke et potentiale der ligger ud over de mange, der allerede har besluttet sig for at forlænge arbejdslivet,” siger Palle Smed.

Undersøgelsen blev torsdag præsenteret på ”Seniorernes Topmøde” arrangeret af Seniorklar, som Faglige Seniorer og den uddelende forening Østifterne står bag.

Tusinder er klar til at arbejde

Undersøgelsen viser, at:

• 21% af de seniorer, der forventer at trække sig tilbage næste år, er parate til at fortsætte i arbejde, hvis deres behov for arbejdslivet som nedsat arbejdstid og ændrede arbejdsopgaver imødekommes – også selv om de skulle gå ned i indtægt.
• Det svarer til 5.000 fuldtidsstillinger alene i 2024.
• Seniorerne svarer, at de i gennemsnit er villige til at forlænge arbejdslivet med 3,5 år.
• Det vil betyde op mod 18.500 fuldtidsstillinger, der de næste ti år vil vokse til flere end 46.000 fuldtidsstillinger (akkumuleret).

Kun seniorpolitik på hver 3. arbejdsplads

Men undersøgelsen peger også på en række udfordringer, hvis de mange seniorer skal fastholdes på arbejdsmarkedet.

For virksomhederne spørger sjældent, om de har lyst til at blive – og hvad der skal til, for at de fortsætter.

Kun hver fjerde senior bliver således spurgt om, hvad der skal til for at de bliver på arbejdsmarkedet.

Samtidig er der kun en seniorpolitik på hver tredje arbejdsplads – og blandt medarbejderne kender kun blot hver femte til seniorordninger på deres arbejdsplads.

De fleste bliver aldrig spurgt

Undersøgelsen dokumenterer også, at færre end hver fjerde medarbejder har haft en samtale med arbejdsgiveren om mulighederne for at arbejde til efter folkepensionen.

”Langt de fleste seniorer bliver aldrig spurgt, om de vil fortsætte med arbejde,” konstaterer Palle Smed.

”Det er i den grad tydeligt, at en af de største udfordringer for at få forløst det store potentiale, der er hos seniorerne, er, at virksomhederne retter fokus mod dem. Det kræver en holdningsændring og et nyt syn på ledelse – både hos det offentlige og i det private,” siger han.

Seniorer med virkelyst

Palle Smed peger også på, at effekten ved at seniorer forlænger arbejdslivet, er langt større end den effekt på arbejdsudbuddet, som er beregnet ved at fjerne modregning i pension og forhøjelse af seniorpræmien.

Således betyder fjernelsen af modregning i pension 1.050 fuldtidsstillinger, mens den seneste forhøjelse af seniorpræmien vil øge arbejdsudbuddet med 636 fuldtidspersoner.

”Vores undersøgelse viser, at det først og fremmest er seniorernes virkelyst og arbejdsglæde, der driver værket, hvis de skal fortsætte. Og at økonomien selvfølgelig betyder noget – men at det er flere fridage, lavere arbejdstid og mere fleksibilitet, der først og fremmest skal til, hvis flere seniorer skal nogle ekstra år på arbejdsmarkedet,” siger Palle Smed.

Undersøgelsen er en del af projektet SeniorKlar, som Faglige Seniorer og Østifterne står bag.

Over de næste 5 år er målet at udvikle værktøjer til at sikre, at overgangen fra arbejdsmarkedet bliver tilrettelagt bedre end i dag. Både for den enkelte lønmodtager og i virksomhederne.

Se hele undersøgelsen her: 

Er du parat til at arbejde efter folkepension?

Vil du være parat til at tage nogle år mere i arbejde, selv om du kan gå på folkepension? 

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 2. november 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:32