Peter Abrahamsen er mest kendt for sit samarbejde med arbejderdigteren Carl Scharnberg, men har prøvet meget andet i sit lange liv i musik og kultur. Foto: Lisbeth Holten.

78-årige Peter Abrahamsen: Sangene binder os sammen

Sangeren Peter Abrahamsen kom ud på arbejdspladserne og i fagforeningerne gennem sit samarbejde med digteren Carl Scharnberg. Han har været hele vejen rundt i dansk musik og er ikke mæt endnu.

Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2020

Peter Abrahamsen byder med et bredt smil velkommen på den nedlagte skole i Stubbekøbing på Falster, hvor han bor med hustruen Abelone Glahn

Over døren står de manende og profetiske ord: “Hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer”.

Manende, fordi de i sin tid var henvendt til skolebørnene, der skulle huske på, hvorfor det var så vigtigt at lære. Profetiske fordi den 78-årige sanger og musiker, der startede karrieren som 16-årig,  fortsætter sit virke både på en ny plade og rundt omkring i landet til koncerter, blandt andet for 3F’s Seniorer. Og hjemme ved ham selv, såmænd.

Det betyder meget, at vi har de her sange, som vi synger, og som er med til at binde vores historier sammen.

“En af fordelene ved at bo på en nedlagt skole er, at man kan have plads til stue-koncerter”, siger sangeren og viser os et stort lokale, hvor flere af egnens musikere har optrådt ved månedlige koncerter.

Musikken har altid været en del af Peter Abrahamsens liv. Han gik ud af Duevejens Skole på Frederiksberg med mellemskole-eksamen og direkte ind på et pladeselskab, der udgav hans musik, da han var 16 – under navnet Peter Abrams.

Troede jeg kunne få realen med

“Jeg troede egentlig, jeg kunne få realen med, fordi jeg var dygtig til at spille håndbold, og det var der meget fokus på. Men det var ikke nok, mente skolen. Jeg skulle bare ud!”, forklarer Peter Abrahamsen med et grin.

Serie: Ildsjæle

En lærere havde undervejs antydet over for hans mor, at unge Peter nok hang lige lovligt meget på gadehjørnerne om aftenen. Det gjorde han ikke, svarede moderen bestemt: Han sad derhjemme og øvede sig på guitaren!

Allerede dengang var den unge Peter målrettet, når det handlede om musik.

“Så hun mente, det var skolen, der var galt på den”, husker Peter Abrahamsen.

Han tog et kursus for at få sin realeksamen, fast besluttet på, at det skulle skolen ikke bestemme. Men undervejs kaldte musikken: Peter Abrahamsen var cykelbud på et pladeselskab og blev garderobemand på Jazzklub Montmartre, hvor han sad og lyttede til calypso, jazz og folkemusik. Ind imellem øvede sig på guitar og sang, mens der alligevel ikke var noget at lave,

En dag kom der “en fornæret plademand” og spurgte, om han ikke ville synge i hans studie.

“Det kastede den første plade af sig, og siden har jeg ikke lavet andet!”, konstaterer Peter Abrahamsen. Det er nu en sandhed med modifikationer, men det kommer vi tilbage til.

Han lærte kunsten at spille et publikum op på en blokvogn i Palles Tivoli i Jylland. Kunne man spille for folk dér, så var man godt rustet.

“Kontrakten løs på 3 x 20 minutter, men jeg fik besked på kun at spille ti minutter, for folk skulle jo gerne ud og bruge penge, og jeg måtte ikke holde på dem. Det var skægt, men udfordrende. Så er det nemmere at være ude og spille til kulturaftner nu om dage”, konstaterer sangeren.

Abrahamsen og arbejderdigteren

Rollen som folkelig formidler er fortsat gennem et helt liv.

For mange er Peter Abrahamsen måske mest kendt for sit samarbejde med arbejderdigteren Carl Scharnberg. Et samarbejde der bragte Peter Abrahamsen ud i fagforeningerne, på arbejdspladserne, til 1. maj-arrangementer og strejker i et hidtil uset omfang

“Jeg havde truffet Carl Scharnberg og prøvede at sætte musik til nogle af hans digte. Det sendte jeg til ham på et kassettebånd”.

Reaktionen kom prompte: Carl Scharnberg var ikke i tvivl om potentialet og ville fluks lave en plade med den københavnske musiker. Det blev ikke bare til ét album, men hele tre LP’er og utallige koncerter.

Sangene blev første gange præsenteret for et stuvende fyldt Jyske Telt på Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Og der var noget på spil.

“Carl Scharnberg var en stor digter og en blændende fortæller og agitator, når han var ude blandt folk. Men for ham var selve udtrykket vigtigt. Det var ham, der bestemte, og man skulle fandeme være stille, når han læste digte op!”, husker Peter Abrahamsen. Det var noget andet end tiden på blokvognen i Palles Tivoli. Ofte blev der spillet musik i en time og talt i en halv til de fælles optrædener på faglige møder og på skoler.

Selv om den nordjyske digter, Scharnberg, led af sceneskræk, ville han ud med sine budskaber. Han skånede hverken sig selv eller andre. Heller ikke kammeraterne i fagbevægelsen eller socialdemokraterne, der ofte fik et rap over nallerne. I de tilfælde tilegnede han ofte sangen den store socialdemokratiske digter, Oskar Hansen, fortæller Peter Abrahamsen.

Utallige fagforeningsmøder blev afsluttet med netop Oskar Hansens “Når jeg ser et rødt flag smælde”. Han er en af de andre arbejderdigtere, som Peter Abrahamsen senere satte musik til og indspillede. Norske Rudolf Nielsen er en anden.

Folk synger mere i Jylland

“Det betyder meget, at vi har de her sange, som vi synger sammen, og som er med til at binde vores historier sammen. Sådan var det med Carl og sådan er det, når jeg er ude til 3F Seniorer i dag”, siger Peter Abrahamsen.

Det er stadig sangene, der binder os sammen, mener han, selv om vi måske synger mindre.

“Traditionen bunder blandt andet i alsangen under besættelsen. Og det lykkes stadig, det med at få folk til at synge. Måske mere i Jylland, hvor nogle for eksempel synger med på Jeppe Aakjærs sange”, siger Abrahamsen, der i 2013 udgav pladen “Jeg er født på Jyllands sletter” med sange af Aakjær, selv om sangeren med egne ord er født midt på Kultorvet i København.

“Aakjær havde meget af den nationale romantik, som fylder meget i øjeblikket. Det er blevet en uro, der forplanter sig i sjælen hos mange”, siger Peter Abrahamsen, der har taget sæde på en stol i husets køkken, hvor Falsters sene eftermiddagssol sender gyldner baner op ad væggene.

Man kan ligeså godt synge en god tekst

På anlægget spiller sangen Rødtop fra Abrahamsens nye plade med musik til digteren Nis Petersen. Og netop digterne har spillet en stor rolle i Peter Abrahamsens arbejde.

Udover Scharnberg og Petersen har han blandt andet indspillet musik til Kaj Munk og Emil Aarestrups digte.

Som forlagsredaktør og producer grundlagde han det, der blev kendt som Den Litterære Bølge: Anne Linnet, der spillede Tove Ditlevsens Kvindesind, Sebastian, der spillede Bertold Brechts Tiderne Skifter og mange, mange flere.

Det skete på pladeselskabet Abracadabra, på Gyldendals pladeselskab Exlibris, som Abrahamsen byggede op og senere fra som direktør i Metronome Records.

Forklaringen på forkærligheden for de store digtere er lige så simpel, som den er logisk:

“Når man nu alligevel skal synge en tekst, kan man lige så godt synge en god tekst!”

Ville det hele selv

Som ung blev Peter Abrahamsen uddannet på et reklamebureau, og det viste sig at blive nyttigt.

“Den del manglede jeg. Jeg kunne synge og spille, men jeg ville gerne gøre det hele selv. Med min erfaring fra reklamebureauet kunne jeg få musikken ud”, forklarer Peter Abrahamsen.

Viljen til at tænke bredt og tilegne sig de færdigheder, han manglede betød, at han gennem årene kom vidt omkring. Abrahamsen blev blandt andet blev producer, manager, forfatter, komponist og krydderihandler.

Man skal ikke underkende Abrahamsens rolle i dansk musik, ifølge musikjournalisten Torben Bille:

“Peter Abrahamsen har siden sit gennembrud som rock’n’roll-sanger i 1958 udfyldt de fleste jobbeskrivelser inden for populærmusikken i Danmark. Som idémand og producer har han spillet en væsentlig rolle ved hele tiden at udfordre de store navne til at gå nye veje”,  skriver han i bogen Dansk Rock 1956-1997.

DR lader sig styre

Han blev også radiovært på P3. Og netop radio er alfa og omega for en musiker, men Peter Abrahamsen er ikke imponeret af musikken i dansk radio i dag.

“Danmarks Radio lader sig styre af playlister, der er alt for stereotype. Det betyder, at masser af store danske musikere stort set ikke bliver spillet. Som for eksempel Benny Holst. Jeg er heldig, at jeg starter med A, så de er kommet til at tage en af mine plader engang imellem, når de tager fra toppen af bunken,” griner musikeren.

Det levende musikalske møde mellem mennesker er der til gengæld ikke blevet gjort kål på. I morgen gælder det OK-klubben i Kolding og siden pensionist- og efterlønsklubben i 3F Esbjerg. Senere er der koncerter på den nedlagte skole.

“Jeg har altid gerne ville spille for mine samtidige og jævnaldrende. Vi har de samme referencer og er en del af de samme fortællinger. Dem vil jeg gerne være med til at bringe videre”.

Har du lyst til at se og høre Peter Abrahamsen optræde, kan du se sangerens turneplan her.

Peters mange ansigter

  • Allerede i 1958 debuterede den 16-årige Peter Abrahamsen med "Won’t you wear my ring", dengang under navnet Peter Abrams
  • Han stiftede sit eget musikbureau og pladeselskab, Abracadabra.
  • Opbyggede Gyldendals pladeselskab Exlibris og blev senere direktør i Metronome Records.
  • Peter Abrahamsen har blandt andet været producer, vært på P3 morgen- og natradio og giro 413 og medstifter og redaktør af musikbladet Hit.
  • Han har drevet en krydderi-butik på Strandvejen og udgav i 2016 digtsamlingen "Min tanke er fri."
  • Gennem årene fik Abrahamsen en stor kærlighed til cajun-musik og senere cajun-mad, der begge stammer fra Louisiana. I en årrække har han lavet mad til store selskaber og i perioder undervist i cajun-køkkenet.
  • Peter Abrahamsen er født 12. oktober 1941

Først publiceret: onsdag 16. oktober 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2020 kl. 10:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.