Svindlernes ABC: Sådan fupper vi seniorer

“Hallo, det er fra banken. Der er problemer med dit Dankort….”

Sådan kan en opringning lyde, når en kriminel har fat i dit telefonnummer og vil stjæle oplysninger – og i sidste ende penge – fra dig.

Metoderne er utallige, og der kommer hele tiden nye til.

For mens bankerne har gjort det nærmest umuligt at være bankrøver, så har de kriminelle istedet kastet sig over blandt andet digitale røverier fra seniorer.

Således var der sidste år ikke et eneste bankrøveri i Danmark – mens der alene gennem telefon-kriminalitet blev svindlet over 100 millioner kroner fra seniorer.

Her kan du blive klogere på, hvilke ABC svindlerne bruger, når de sætter kløerne i dig.

Phishing

Phishing involverer falske e-mails.

Phishing er en form for svindel, hvor kriminelle forsøger at narre og stjæle følsomme oplysninger fra intetanende brugere. Dette gøres ved at udgive sig for at være en pålidelig kilde som en myndighed, Sygesikringen Danmark eller en velkendt organisation, ofte via e-mails, beskeder eller websites, der ligner dem, ofrene normalt interagerer med.

Typisk vil en phishing-svindler sende en vildledende e-mail eller besked, der beder modtageren om at klikke på et ondsindet link eller downloade en vedhæftet fil.

Disse links og filer kan indeholde skadelig software, der forsøger at stjæle brugerens loginoplysninger, kreditkortnumre, adgangskoder eller andre personlige oplysninger.

Phishing forsøger ofte at skabe en følelse af presserende handling eller lokke med fristende tilbud for at få ofrene til at handle hurtigt og impulsivt uden at tænke sig om.

Svindlerne benytter sig af psykologiske manipulationsteknikker for at narre folk til at afsløre deres følsomme data.

For at undgå phishing er det vigtigt at være opmærksom på mistænkelige e-mails, beskeder eller websites.

Man bør undgå at klikke på links eller downloade filer fra ukendte kilder og altid dobbelttjekke afsenders identitet, især hvis det handler om personlige eller økonomiske oplysninger.

Desuden bør man altid sikre sig, at websider, hvor man indtaster følsomme oplysninger, er ægte og helt sikre ved at se efter HTTPS-protokollen i adresselinjen og validere web-adressen.

Vishing

Vishing involverer falske telefonopkald.

Vishing  – på dansk telefonfiskeri – er en form for svindel, hvor kriminelle forsøger at stjæle personlige oplysninger fra ofre ved at bruge telefonopkald.

Navnet “vishing” er en sammensmeltning af ordene “voice” (stemme) og “phishing” (fiskeri efter oplysninger).

Ved vishing ringer svindlerne til deres potentielle ofre og udgiver sig ofte for at være en person eller organisation, som ofret har tillid til, for eksempel en bank, en teknisk supportmedarbejder eller en tjenesteudbyder.

Svindlerne bruger manipulerende og overbevisende tale for at narre ofrene til at afsløre følsomme oplysninger som kreditkortnumre, adgangskoder, personlige identifikationsnumre, cpr-numre eller andre fortrolige data.

Vishing kan være meget farligt, da det er svært at identificere svindlerne, og de kan udnytte ofrenes tillid og mangel på mistro.

Det er vigtigt at være forsigtig, når man besvarer opkald fra ukendte numre eller numre, der ser mistænkelige ud, og aldrig afsløre personlige oplysninger over telefonen, medmindre man er 100 procent sikker på, hvem man taler med.

Smishing

Smishing (SMS-phishing) involverer falske SMS-beskeder.

Smishing (SMS-phishing) er en form for svindel, hvor kriminelle forsøger at narre og stjæle personlige oplysninger fra ofre ved hjælp af SMS-beskeder. Navnet “smishing” er en kombination af ordene “SMS” og “phishing” (fiskeri efter oplysninger).

Smishing-svindlere sender typisk SMS-beskeder, der udgiver sig for at være fra en troværdig kilde, såsom en bank, en tjenesteudbyder, en konkurrence eller en myndighed. Beskederne indeholder ofte et nødscenario eller en lokkende belønning for at få ofret til at reagere hurtigt uden at tænke sig om.

I SMS-beskeden opfordres ofrene ofte til at klikke på et link eller ringe til et telefonnummer, hvor de bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger som kreditkortnumre, adgangskoder, cpr-numre eller andre følsomme data.

Det er vigtigt at være forsigtig, når man modtager uventede SMS-beskeder fra ukendte afsendere eller beskeder, der beder om følsomme oplysninger.

Hvis man er i tvivl om en SMS’ ægthed, bør man kontakte afsenderen via en officiel hjemmeside eller telefonnummer, som man kender, i stedet for at reagere direkte på SMS’en.

At være opmærksom på smishing kan hjælpe med at beskytte sig selv mod denne form for svindel.

Afluring af kortoplysninger

Kortoplysninger aflures – enten fysisk eller med en speciel installation.

Skimming er en form for svindel, hvor kriminelle ulovligt indsamler kreditkort- eller debetkortoplysninger fra intetanende ofre.

Denne svindelmetode kan typisk involvere installation af en enhed, der kan kopiere kortoplysninger på hæveautomater og betalingskasser ved for eksempel tankstationer.

Men skimming kan også ske ved simpel afluring, hvor den kriminelle er tæt på kortholderen og med øjnene ”aflæser” kreditkort-oplysninger og koder. Det kan ske for eksempel ved kassen i et supermarked,

Når skimmeren har registreret kortoplysningerne og pinkoden, har svindlerne de nødvendige data til at foretage uretmæssige transaktioner eller kopiere kortet til senere misbrug.

Den kriminelle kan også stjæle kortet fra indehaveren ved forskellige trick og efterfølgende misbruge kortet.

Kriminelle kan bruge de stjålne oplysninger til at foretage køb eller hævninger uden ofrets viden.

Det er derfor en god idé at dække pinkoden med hånden, når man indtaster koden på tastaturet.

Brug af trusler og frygt

Kriminelle udnytter følelser som frygt, venlighed eller sympati.

Social Engineering er en form for manipulativ adfærd, hvor svindlere manipulerer ofre gennem psykologisk manipulation.

De kriminelle udnytter følelser såsom frygt, venlighed eller sympati for at få ofrene til at handle i overensstemmelse med deres ønske.

På den måde forsøger de kriminelle at få adgang til fortrolige oplysninger, systemer eller faciliteter ved at udnytte menneskers naturlige tilbøjelighed til at hjælpe eller samarbejde.

Den kriminelle bruger psykologiske tricks og manipulation til at narre folk til at afsløre informationer eller udføre handlinger, der kan give dem adgang til beskyttet information eller systemer.

Det kan være med vildledende e-mails, beskeder eller telefonopkald for at narre folk til at afsløre følsomme oplysninger som adgangskoder, brugernavne eller kreditkortoplysninger.

Den kriminelle kan også bruge pornografiske hjemmesider, online-quizzer eller undersøgelser for at narre folk til at afsløre personlige oplysninger som svar på spørgsmål, der kan bruges til at gætte adgangskoder eller sårbarheder.

Præmie-svindel

Ofres lokkes til at tro de har vundet en præmie.

Lotteri- og præmiesvindel er en form for svindel, hvor kriminelle narre folk til at tro, at de har vundet en præmie, penge eller en lotterigevinst, selv om det i virkeligheden ikke er tilfældet.

Denne type svindel udføres ofte via telefonopkald, e-mails, breve, sms’er eller sociale medier.

Typisk vil svindleren kontakte offeret og meddele, at de har vundet en stor præmie, en lottogevinst, et gavekort eller en pengepræmie. For at få præmien skal ofret dog betale et gebyr, skatter eller administrative omkostninger.

Svindleren kan bede om at få betalingen via bankoverførsel, kreditkort eller i nogle tilfælde endda i form af gavekort eller kryptovaluta som Bitcoin.

Ofret kan blive lokket af den tilsyneladende lukrative præmie og vil måske betale gebyret i håb om at modtage præmien. Desværre vil de aldrig modtage nogen præmie, da hele arrangementet er en svindel for at lokke penge ud af dem.

Det er vigtigt at være opmærksom på denne type svindel og være skeptisk over for uventede præmietilbud, der kræver betaling for at modtage præmien. Ægte lotterier og præmietilbud kræver normalt ikke, at vinderne betaler for at modtage deres præmie.

Hvis man er i tvivl om ægtheden af en præmie eller et tilbud, bør man kontakte det pågældende lotteri eller firma direkte for at bekræfte, om man virkelig har vundet en præmie, inden man foretager nogen form for betaling.

Pakke-svindel

Involverer udlevering af kreditkortoplysninger for modtagelse af pakke.

En type svindel kaldes for “pakke-svindel” eller “pakkeleveringsvindel”. I dette scenarie vil svindlerne typisk kontakte offeret via e-mail, sms eller telefon og hævde, at der er en pakke til dem, der ikke kunne blive leveret, fordi der mangler et gebyr eller importafgift, der skal betales.

Ofret kan narres til at tro, at pakken indeholder noget vigtigt eller værdifuldt, og at de skal betale gebyret for at få den leveret. Svindlerne kan bede om betaling via bankoverførsel, kreditkort eller endda kryptovaluta som Bitcoin.

Men i virkeligheden er der ingen pakke, og svindlerne er bare ude efter at lokke penge ud af ofret ved at udnytte deres ønske om at modtage en pakke eller besvære dem med påståede problemer med leveringen.

Som med alle former for svindel er det vigtigt at være opmærksom og skeptisk over for uventede meddelelser eller krav om betaling.

Hvis man ikke forventer at modtage en pakke eller har mistanke om, at meddelelsen kan være en svindel, bør man kontakte den påståede afsender eller kurerfirma direkte for at verificere oplysningerne, inden man foretager nogen form for betaling.

Falsk IT-support

Narrer folk til at tro, at der er problemer ofrets computer.

Tech Support Scam er en form for svindel, hvor svindlere udgiver sig for at være teknisk-supportmedarbejdere fra kendte teknologiske virksomheder, som for eksempel Microsoft, Apple eller antivirusfirmaer.

Målet med denne svindel er at narre ofre til at tro, at der er problemer med deres computer, og derefter overtale dem til at give adgang til deres computer under påskud af at løse tekniske problemer.

Svindlerne kan kontakte ofrene via telefonopkald, e-mails, pop-up-meddelelser på internettet eller falske teknisk supportwebsites. De påstår typisk, at ofrets computer er blevet inficeret med malware eller har alvorlige tekniske problemer, der skal løses øjeblikkeligt.

For at narre ofrene til at samarbejde, bruger svindlerne ofte skræmme- eller overbevisningstaktikker. De kan vise ofrene falske fejlmeddelelser, udføre skadelige handlinger på computeren eller insistere på, at ofrene skal downloade fjernsupportsoftware, der giver svindlerne fjernadgang til computeren.

Når svindlerne har fået adgang til ofrets computer, kan de installere skadelig software, stjæle personlige oplysninger, som adgangskoder eller kreditkortnumre, eller kræve betaling for “teknisk support”, der aldrig bliver leveret.

For at undgå Tech Support Scam er det vigtigt at være opmærksom på mistænkelige opkald eller meddelelser, der påstår at være fra teknisk-supportmedarbejdere.

Ægte teknisk support fra store teknologiske virksomheder vil aldrig kontakte dig uventet og bede om fjernadgang til din computer.

Hvis du er i tvivl om ægtheden af teknisk support, skal du kontakte den pågældende virksomhed direkte ved hjælp af officielle kontaktoplysninger for at verificere deres henvendelse.

Romantik-svindel

Svindlere udgiver sig for at være attraktiv person og vil have sendt penge.

Romance Scam – på dansk romantik-svindel – er en form for svindel, hvor svindlere opretter falske profiler på datingwebsites, sociale medier eller online-platforme for at udnytte folk følelsesmæssigt og finansielt.

Målet med denne svindel er at opbygge et romantisk forhold eller en tæt følelsesmæssig forbindelse til ofret og derefter narre dem til at sende penge eller yde økonomisk støtte under forskellige påskud.

Svindlerne udgiver sig ofte for at være en attraktiv person med en tiltalende personlighed og livshistorie. De bruger charme, komplimenter og flatterende ord for at få ofrets opmærksomhed og tillid. Over tid opbygger de et tillidsfuldt forhold og udnytter ofrets ønske om at finde kærlighed og en følelsesmæssig forbindelse.

Når forholdet er etableret, vil svindleren ofte påstå at være i en nødsituation, såsom en ulykke, sygdom eller økonomisk krise, og bede om økonomisk hjælp fra ofret. De kan også foregive at have brug for penge til at besøge ofret eller arrangere et møde, men i virkeligheden vil de bare narre pengene ud af ofret.

Romance Scam er ofte meget manipulativ og kan være ekstremt skadelig for ofrene, både følelsesmæssigt og økonomisk. Ofre kan ende med at miste store summer penge og opleve en dyb følelsesmæssig nedtur, når de indser, at den person, de troede de havde et forhold til, var en bedrager.

For at undgå Romance Scam er det vigtigt at være forsigtig med at dele personlige oplysninger eller sende penge til personer, man har mødt online. Man bør være opmærksom på mistænkelig adfærd, såsom at bede om penge eller undgå at mødes personligt.

Hvis man har mistanke om, at man er offer for Romance Scam, bør man stoppe al kommunikation med personen og rapportere det til de relevante myndigheder eller platforme, hvor svindlen fandt sted.

Identitetstyveri

Med identitetstyveri kan svindleren stjæle følsomme oplysninger.

Identitetstyveri er en form for svindel, hvor en person stjæler en andens personlige oplysninger med det formål at forfalske eller misbruge den stjålne identitet til at begå kriminelle handlinger.

Identitetstyveri kan have alvorlige konsekvenser for ofret og kan medføre økonomisk tab, skade på omdømme og personlige udfordringer.

Når en person bliver udsat for identitetstyveri, kan svindleren stjæle følsomme oplysninger som cpr-numre, adgangskoder, kreditkortnumre, bankoplysninger eller andre personlige data.

Med disse oplysninger kan svindleren foretage uretmæssige transaktioner, åbne kreditkonti, tage lån, ansøge om regeringstjenester eller forsikringsydelser og begå andre former for bedrageri eller ulovlig aktivitet i ofrets navn.

Identitetstyveri kan ske på forskellige måder, herunder phishing, skimming, hacking, stjålne dokumenter eller andre teknikker. Det kan være svært at opdage identitetstyveri tidligt, da ofret muligvis ikke bemærker aktiviteterne, før der er sket betydelig skade.

For at beskytte sig mod identitetstyveri er det vigtigt at være opmærksom på sikkerheden omkring personlige oplysninger.

Det handler om at undgå at dele følsomme data med ukendte kilder, sikre, at man bruger stærke adgangskoder og opdaterer dem regelmæssigt, undgå phishing-forsøg, beskytte personlige dokumenter og sørge for at overvåge bankkonti og kreditrapporter for mistænkelig aktivitet.

Hvis man opdager, at man er offer for identitetstyveri, bør man straks kontakte relevante myndigheder, bank eller kreditinstitut for at tage de nødvendige skridt for at begrænse skaden.

Velgørenhedssvindel

Ofre bliver bedt om støtte til påstået velgørenhed.

Velgørenhedssvindel er en form for svindel, hvor svindlere udnytter folks ønske om at hjælpe velgørende formål eller bidrage til nødhjælp for at narre penge ud af dem. Svindlerne opretter ofte falske velgørenhedsorganisationer eller udgiver sig for at være repræsentanter for ægte velgørenhedsorganisationer for at narre ofrene til at donere penge.

De kan kontakte folk via e-mails, telefonopkald, sms’er, på sociale medier eller møde op på torve, gader eller på hjemadressen og bede om økonomisk støtte til påstået velgørenhed, som for eksempel nødhjælp efter naturkatastrofer, hjælp til syge børn eller beskyttelse af dyr.

Svindlerne kan bruge hjertegribende historier eller appeller for at lokke folk til at donere medfølende og uden at tænke sig om.

Men i virkeligheden vil pengene ikke gå til nogen velgørende formål, og donationerne vil bare ende i svindlernes lommer. Ofrene opdager ofte ikke, at de er blevet narret, før det er for sent, og svindlerne er allerede forsvundet.

For at undgå velgørenhedssvindel er det vigtigt at være forsigtig med at donere penge til ukendte velgørenhedsorganisationer eller personer, der kontakter dig uventet.

Gør din research, inden du donerer, og sørg for, at organisationen er legitim og anerkendt. Du kan tjekke velgørenhedsorganisationens skatte-ID-nummer og kontrollere dens legitimitet hos velrenommerede velgørenhedsregistre eller kontaktpersoner.

Det er også en god idé at donere direkte til velkendte velgørenhedsorganisationer, som du allerede kender og stoler på, i stedet for at reagere på uventede anmodninger om donationer.

Porno-svindel

Truer sig til penge for påstået kompromitterende materiale.

Porn scam – porno-svindel – er en form for svindel, hvor svindlere forsøger at afpresse eller narre folk ved at true med at afsløre følsomme oplysninger eller billeder af dem, som de hævder at have fået adgang til gennem pornografisk materiale.

Typisk fungerer porn scam ved, at svindleren sender en e-mail eller besked til offeret og hævder at have kompromitterende billeder eller videoer af dem, som de angiveligt har fået adgang til gennem pornografiske hjemmesider eller sociale medier.

Svindleren truer med at offentliggøre eller dele de påståede kompromitterende materialer med offerets kontakter, familie, kollegaer eller på sociale medier, medmindre de betaler en løsesum eller udfører en bestemt handling.

Ofte er det bare et skræmmende bluff, og svindleren har ikke faktisk noget kompromitterende materiale. De forsøger bare at skræmme ofret til at betale uden grund.

Porn scam er en ondsindet form for svindel, der er designet til at skabe frygt og panik hos ofrene og tvinge dem til at handle impulsivt.

Det er vigtigt at huske, at reelle trusler og afpresning er ulovligt, og ofre skal ikke give efter for kravene fra svindlere. I stedet bør man kontakte de relevante myndigheder og rapportere svindlen.

For at undgå at blive offer for porn scam, er det en god idé at være forsigtig med at åbne mistænkelige e-mails eller beskeder, ikke klikke på

Først publiceret: tirsdag 25. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:11