Danmark får nøglerolle i EU-kamp mod diskrimination mod ældre

Et vigtigt direktiv om ligebehandling i EU er blevet reddet i sidste øjeblik.

Det såkaldte “Horisontale Ligebehandlingsdirektiv”, der har været på tegnebrættet siden 2008, var i begyndelsen af 2025 blevet taget af Kommissionens arbejdsprogram – fordi man ikke så nogen udsigt til enighed.

Direktivet skal sikre bedre beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, handicap, religion og seksuel orientering – og det gælder i hele samfundet, ikke kun på arbejdsmarkedet. Det er netop det, der gør forslaget banebrydende.

Men efter voldsom kritik fra blandt andet europæiske ældreorganisationer og Europa-Parlamentet er forslaget nu tilbage på bordet.

Den danske regering: Det har politisk prioritet

Siden 1. juli 2025 har Danmark haft formandskabet for EU’s ministerråd, og den danske regering har allerede meldt ud, at direktivet er en politisk prioritet.

Målet er at opnå enstemmighed blandt EU’s medlemslande, så direktivet kan vedtages.

“Hvis forslaget bliver liggende på bordet, vil det danske formandskab arbejde for, at der opnås enighed i Rådet om at indføre princippet om ligebehandling,” lyder det i programmet for det danske EU-formandskab.

Forslaget har dog stadig ikke opbakning fra alle medlemslande. Blandt andet Tjekkiet, Tyskland og Italien modsætter sig den nuværende udformning.

For at direktivet kan vedtages, kræver det enstemmighed i Ministerrådet.

Civilsamfundet pressede Kommissionen

Det var især kritik fra civilsamfundsorganisationer og medlemmer af Europa-Parlamentet, der fik Kommissionen til at ændre kurs.

Da forslaget i februar blev taget af arbejdsprogrammet, kaldte svenske Alice Bah Kuhnke fra De Grønne beslutningen for “en skandale”, og adskillige organisationer advarede om, at EU risikerede at svigte marginaliserede grupper midt i en global bølge af tilbageslag for ligestilling og rettigheder.

Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentets forskningsenhed vil et direktiv mod diskrimination kunne forbedre sundhed, uddannelse og social sammenhængskraft – og samtidig give EU en samfundsøkonomisk gevinst på op mod en halv milliard kroner om året.

Faglige Seniorer: Gør en forskel for millioner

Hos Faglige Seniorer er der stor tilfredshed med, at direktivet om ligebehandling af blandt andet ældre fortsat er på forhandlingsbordet.

“Direktivet kan skabe reel forskel for millioner af ældre europæere. Derfor er det meget positivt, at Danmark som formandskabsland har gjort det til en prioritet,” siger landsformand Mette Kindberg,

Hun finder det helt uacceptabelt, at ældre i EU stadig kan opleve diskrimination, når de for eksempel  søger bolig, bruger sundhedsvæsenet eller har behov for sociale ydelser.

“Det er ikke kun en kamp for rettigheder. Det handler om at tage ansvar i en tid, hvor ligeværd og respekt for ældre ikke længere kan tages for givet. Vi bakker helhjertet op om det videre arbejde – både i EU og herhjemme,” siger Mette Kindberg.

Hvad sker der nu?

Det danske EU-formandskab har bekræftet, at direktivet vil blive taget op på ministermødet for social- og arbejdsmarkedspolitik i december 2025.

Målet er at opnå enstemmighed og sende direktivet videre til forhandling mellem Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet.

Faglige Seniorer følger forhandlingerne tæt i samarbejde med den europæiske ældreorganisation “AGE Platform Europe”, som har spillet en central rolle i at få direktivet genoplivet.

Fakta: Kampen om direktivet

Det Horisontale Ligebehandlingsdirektiv er et foreslået EU-direktiv, der har til formål at udvide EU’s antidiskriminations-lovgivning ud over arbejdsmarkedet til også at omfatte områder som adgang til varer og tjenester, uddannelse og bolig – baseret på religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Forslaget blev oprindeligt fremsat i 2008, men har i årevis været blokeret i Rådet for Den Europæiske Union og blev for nylig trukket tilbage af Europa-Kommissionen. Men er nu genoplivet.

Formål

Direktivet har til hensigt at skabe et minimumsniveau af beskyttelse mod diskrimination i hele EU for personer, der oplever diskrimination på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering – inden for en række sektorer uden for beskæftigelsesområdet.

Anvendelsesområde

Direktivet ville have udvidet antidiskriminationslovgivningen til også at omfatte områder som sundhedsvæsen, uddannelse, bolig og social sikring – som supplement til de eksisterende EU-regler, der primært dækker arbejdsmarkedet.

Kommission trak forslaget

Det foreslåede direktiv har mødt betydelig modstand fra nogle medlemslande og har været blokeret i Ministerrådet siden 2008. Europa-Kommissionen besluttede for nylig at trække forslaget tilbage med henvisning til manglende enighed og den lange tid, der er gået. Men er nu igen på forhandlingsbordet.

Konsekvenser

Tilbagetrækningen af direktivet blev af mange set som et tilbageskridt for EU’s engagement i ligestilling og menneskerettigheder – især for de grupper, der er mest udsatte for diskrimination. Det vil efterlade et uensartet system i EU, hvor nogle medlemslande tilbyder mere omfattende beskyttelse end andre.

Argumenter imod

Nogle medlemslande har rejst bekymringer om nærhedsprincippet (at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, red.), fordelingen af kompetencer mellem EU og de nationale regeringer samt de potentielle omkostninger ved at implementere direktivet.

Argumenter for

Fortalere for direktivet har fremhævet, at det ville skabe større retssikkerhed, harmonisere levevilkår på tværs af EU og sikre lige adgang til grundlæggende ydelser for alle borgere.

Først publiceret: torsdag 24. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. august 2025 kl. 09:20