Chok-tal i ny undersøgelse: Tre ud af fire danskere har været udsat for forsøg på svindel

En besked om en pakke, du skal betale for at få leveret. Et opkald fra en falsk bankmedarbejder. Eller et tilbud på nettet, der viser sig at være fup.

Tre ud af fire voksne danskere – 74 procent – har mødt forsøg på svindel inden for det seneste år. I 2025 var andelen 67 procent. Det er en stigning på syv procentpoint.

Det viser en ny rapport fra den internationale organisation mod svindel, Global Anti-Scam Alliance, GASA. Rapporten er lavet i samarbejde med Punktum dk, der administrerer danske .dk-domæner.

Seks ud af 100 voksne oplyser i undersøgelsen, at de har mistet penge. De har enten selv sendt penge til svindlerne eller udleveret oplysninger, som bagefter er blevet brugt til at stjæle fra dem.

Vi tror, vi kan gennemskue det

De fleste føler sig ellers sikre på, at de kan genkende svindel.

Alligevel reagerer mange ifølge rapporten på svindlernes henvendelser. De svarer måske på en besked, klikker på et link eller følger de anvisninger, de får.

Blandt dem, der reagerede på et forsøg på svindel, endte hver fjerde med at miste penge.

Ifølge GASA’s administrerende direktør, Jorij Abraham, er der derfor brug for mere end at gøre borgerne opmærksomme på faren. Banker, teleselskaber og andre involverede skal også blive bedre til at forebygge svindlen og gribe ind undervejs.

“Oplysning er fortsat afgørende, men den skal understøttes af stærkere forebyggelse og indgriben fra de organisationer, der indgår undervejs i svindelforløbet,” siger han.

Mange bliver snydt igen

For mange slutter oplevelsen ikke, når pengene er væk. Over halvdelen af dem, der mistede penge, er blevet snydt mere end én gang i løbet af det seneste år.

Samtidig fortæller seks ud af ti, at svindlen har påvirket deres psykiske trivsel i moderat eller betydelig grad.

Nogle bliver mere mistroiske over for digitale tjenester. Andre bekymrer sig jævnligt om at blive snydt igen eller mister tilliden til deres egen dømmekraft.

Pengene mangler til husleje og mad

For nogle bliver svindlen så dyr, at de ikke længere kan betale hverdagens nødvendige udgifter.

Næsten hver femte af dem, der mistede penge, oplyser, at svindlen har gjort dem ude af stand til at betale for eksempel husleje, el og dagligvarer.

Dermed kan følgerne mærkes længe efter kontakten med svindlerne. Pengene, der skulle have dækket regninger og indkøb, er væk.

Andre oplever, at deres muligheder for at låne penge eller få kredit er blevet begrænset efter svindlen. Det kan gøre det vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen igen.

Svindlen kan altså både ramme opsparingen og det beløb, man har at leve for i hverdagen.

En anmeldelse sikrer ikke pengene tilbage

Undersøgelsen viser også, at hjælpen til ofre for svindlen varierer.

Blandt dem, der anmeldte deres tab til myndigheder eller andre organisationer, fik færre end halvdelen nogle af de mistede pengen tilbage.

Godt hver fjerde oplevede, at anmeldelsen blev modtaget, men at der ikke blev gjort mere. Andre svarede, at der ikke var sket noget i sagen, så vidt de vidste.

Mange opdager heller ikke selv, at de er blevet snydt. Næsten halvdelen blev gjort opmærksomme på det af andre, blandt andet banken, familie eller myndigheder. Banker og betalingsudbydere stod for flest af disse advarsler.

Flertal vil have banken til at gribe ind

Mange danskere er ifølge rapporten parate til at give banker og teleselskaber større mulighed for at stoppe svindlen, før den gør skade.

Tre ud af fire støtter, at banker må blokere overførsler over en vis størrelse uden kundens tilladelse, hvis banken mistænker svindel.

Et flertal støtter også, at teleselskaber og beskedtjenester må blokere opkald og beskeder, som de vurderer er ondsindede, uden først at spørge brugeren.

Et flertal støtter også, at banker, teleselskaber og politi må udveksle oplysninger om personer, som de mistænker enten bliver udsat for svindel eller medvirker til at snyde andre.

Svarene viser en udbredt vilje til at lade virksomheder og myndigheder gribe ind – også når det betyder, at en overførsel bliver stoppet, eller et opkald ikke når frem.

Faglige Seniorer: Større politisk ansvar

Hos Faglige Seniorer efterlyser landsformand Mette Kindberg større politisk opmærksomhed.

“Digital svindel skal langt højere op på den politiske dagsorden. Det er alvorlig kriminalitet, som kan koste mennesker både deres opsparing og trygheden i hverdagen. Vi har brug for, at politikere, banker, teleselskaber og de store digitale platforme tager et større ansvar for at stoppe svindlerne,” siger hun.

Hun efterlyser samtidig særlig opmærksomhed på seniorer.

“Når kriminelle udgiver sig for at være fra banken, politiet eller familien, udnytter de vores tillid til andre. Vi kan ikke lægge hele ansvaret på den enkelte for at gennemskue professionel manipulation. Og bliver man snydt, skal man kunne få hjælp – både til det økonomiske tab og til at genvinde trygheden.”

Hjælp til at beskytte sig

Faglige Seniorer står bag SeniorTryg.dk, hvor seniorer kan finde advarsler, råd om at beskytte sig og vejledning om hjælp efter svindel.

“Vi bruger også foredrag, webinarer og film med seniorer, der selv er blevet snydt, til at gøre flere opmærksomme på de kriminelles metoder. Og vi arbejder for, at ingen skal stå alene med skammen eller være bange for at bede om hjælp,” siger Mette Kindberg.

GASA’s undersøgelse bygger på svar fra 2.210 voksne i Danmark, indsamlet fra 16. marts til 13. april 2026. Svarene er vægtet efter alder, køn og region, så de afspejler den voksne befolkning.

Hvad mener du?

Gør politikere, myndigheder og banker nok for at stoppe svindel mod ældre? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: lørdag 14. november 2026
Artiklen er sidst opdateret lørdag 14. november 2026 kl. 12:22