haven ældre mand kompost trillebør

Det er en myte, at noget kompost er bedre end andet. Den gratis kompost hos kommunen er lige så god som den du køber i havecentret.

Myter florerer om jord og kompost

Mange danskere snubler både i myter og mirakelkure, når havejorden skal optimeres. To eksperter fortæller her, hvad der er op og ned.

Senest opdateret: tirsdag 29. juni 2021

Jordbundsforhold kan lyde tørt og kedeligt.

Men faktisk er jordbunden en vigtig og afgørende faktor, som enten kan blive din mod- eller medspiller i haven.

Eksperterne luger her ud i de typiske misforståelser.

Dårlig jord

En hyppig misforståelse er, at mislykket plantevækst skyldes “dårlig jord”.

I stedet bør man kigge på, hvilke planter der vil trives i de jordbundsforhold, man nu engang har, råder Bente Mortensen, der er hortonom med speciale i jord og indehaver af rådgivningsvirksomheden GreenProject.dk.

“Planterne er tilpasset forskellige jordbundsforhold. Derfor oplever nogle at få succes med roser og rhododendron, mens andre skal kæmpe mere for det”, siger hun.

Samtidig kan jorden være sandet, leret, fugtig og mere eller mindre sur afhængig af geografi, tilføjer seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

“Derfor vil nogle arter trives bedre i din have end andre”, siger han.

Rådet lyder derfor, at du skal tilpasse dit plantevalg til din jordbund og dit givne mikroklima – i stedet for at tvinge noget igennem.

Bente Mortensen anbefaler opslagsværket “Hvilken plante hvor” af Jane Schul.

Gødning

En anden hyppig misforståelse er, at man for enhver pris skal bruge en masse krudt og kroner på at gøde jorden.

“Men som udgangspunkt indeholder jorden fornuftige mængder af de fleste næringsstoffer”, forklarer Peter Sørensen.

Bente Mortensen bakker op og sammenligner med træernes vækst og skovbunden i den vilde natur.

“Her gror tingene fint, uden at nogen aktivt gør noget”, konstaterer hun.

I stedet sker processen automatisk, fordi nedfaldsblade og organisk materiale bliver liggende og komposterer.

Dette kan du kopiere ved at lade nedfaldsblade og afklippet græs blive liggende i haven.

Købt er bedre end gratis

En anden udbredt myte er, at noget kompost er bedre og dårligere end andet, siger Bente Mortensen.

“Men der er lige så meget styr på den kompost, som koster nul kroner hos kommunen som den, der koster penge i butikkerne”, konstaterer hun.

Det bakkes op af en større rundringning fra Haveselskabet.

Eksempelvis opvarmes komposten så meget, at man dræber ukrudtsfrø, svampe, bakterier og snegleæg. Og der tjekkes både for tungmetaller og pesticider.

“Så man skal ikke være bange for kommunens gratis kompost. Og hvis man er i tvivl, kan man bede om en deklaration for, hvordan de behandler komposten”, siger Bente Mortensen.

Jordens byggeklodser

En sidste hyppig misforståelse er, at man ikke tager hensyn til jordens naturlige sammensætning og “byggesten”.

Eksempelvis er jorden i Vestjylland og ved Den Jyske Højderyg mere sandholdig end den fede, lerholdige jord på Midtsjælland.

Derfor vil jorden opføre sig – og derfor håndteres – forskelligt.

“I den sandede jord vil der eksempelvis være en større tendens til udvaskning af nitrat og næringsstoffer”, nævner Peter Sørensen.

I naturen håndterer plantelivet selv den udfordring ved, at der naturligt vokser nogle andre plantetyper ved stranden, end der gør i skovbunden.

“I haven kan der derimod være et behov for at gøde og tilsætte kompost, hvis man eksempelvis har en sandet jord”, forklarer Peter Sørensen.

Lav en bold af jorden

* Der skelnes typisk mellem lerjord eller sandjord.

* Hvis du er i tvivl om, hvilken jordtype du har, kan du grave et hul og tage en klump op.

* Hvis jorden kan samles til en "snebold" - uden at være fugtig efter et heftigt regnskyl - har du en lerjord.

* Hvis jorden derimod smuldrer, har du en sandjord.

Kilde: agronom og jordbundsanalytiker Bente Mortensen.

 

Først publiceret: onsdag 23. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 29. juni 2021 kl. 10:41

Emner: