Tommy fortsætter i bussen så længe han kan
Tommy Funcke er så glad for sit arbejde som chauffør, at han ikke har skænket pensionistlivet en eneste tanke, selvom han er ved at være der, hvor det i den grad er aktuelt.
Senest opdateret: fredag 20. oktober 2023
Mange mennesker går og drømmer om alle de ting, man kan lave, når arbejdet ikke længere er en del af hverdagen, og tid pludselig får en anden betydning.
Men ikke Tommy Funcke fra Nyrup på Sjælland – tværtimod, for den 64-årige buschauffør vil fortsætte arbejdet, så længe han kan.
“Jeg kan godt lide at være ude blandt andre mennesker, og så kan jeg godt lide at køre. Jeg har altid kørt, det ligger i blodet. Derfor ved jeg heller ikke, hvornår jeg vil stoppe med at arbejde,” siger Tommy og fortsætter:
“Det, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, gør jo også, at jeg har lyst til at arbejde, når jeg bliver pensionist, fordi så kan jeg også lægge noget ekstra til side til at holde ferie og rejse for. Min kone og jeg rejser nemlig en del.”
Ingen indflydelse på arbejdstider
Selvom buschaufføren gerne vil sidde bag rattet så længe som muligt, er han også opmærksom på sin alder, og derfor kunne han godt tænke sig at have fri i weekenderne.
Bliv Seniorklar
Har du en plan for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Måske er du endnu ikke helt seniorklar.
På seniorklar.dk kan du få hjælp til at lægge en plan for den gode overgang og få svar på nogle af de mange spørgsmål, som kommer, når du er over 55 år.
Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv.
Derfor har Faglige Seniorer og Østifterne investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne i deres mange overvejelser.
Læs mere på seniorklar.dk
Men det kan ikke lade sig gøre, fordi Tommy arbejder i en fast turnus, der også inkluderer weekendvagter.
“Man skal tænke på sin alder, hvis man gerne vil holde i nogle flere år endnu,” siger han.
“Jeg kører i en fast turnus, og hvis jeg går ind til dem og siger, at jeg kun vil arbejde 32 timer om ugen, så kan jeg ikke køre i den turnus, fordi turnusserne er lagt timemæssigt, så det er fuldtid. Jeg vil helst køre i fast turnus, fordi der har jeg mere indflydelse på min mødetid. Ellers bliver det meget skiftende mødetider, når man ikke kører en fast turnus, og det vil jeg helst ikke ud i, og det er grundet familien.”
Kan snakke om alt med chef
Tommys arbejdsplads har en seniorsamtale, så de ældre medarbejdere kan komme til et møde en gang om året for at lufte deres tanker om arbejdet og komme med eventuelle ønsker omkring deres arbejdsliv.
Men her nytter det ikke noget at tale om arbejdstider, forklarer buschaufføren, fordi det kun er firmaet, der har indflydelse på det.
Derfor er det sjældent, han gør brug af den ordning.
Og det er måske heller ikke nødvendigt, da Tommy kan snakke om alt med sin chef, siger han.
Væk med modregning
Når tingene er, som de er, kan Tommy glæde sig over den nye lovændring om modregning, så han kan holde noget mere ferie, når han rammer pensionsalderen om knap 2,5 år.
“Det er en gulerod, at man ved at blive længere tid på arbejdsmarkedet efter pension kan tjene penge ved siden af uden at blive modregnet. Så kan jeg tillade mig at holde noget mere ferie, og det er min arbejdsplads også indforstået med.”
De 3 bedste ting ved at have et job som senior ifølge Tommy
Det sociale: Det føles godt at være ude blandt andre og have en relation til folk.
Fællesskabet: Når man er sammen med gode kollegaer, går tiden hurtigere, og det er rart at være i godt selskab.
Økonomi: Der bliver mulighed for at spare lidt ekstra op, så man kan tage på flere og længere rejser.
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Først publiceret: fredag 20. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 20. oktober 2023 kl. 13:06