Fjernelse af modregning i pension kan blive gratis for staten
Udgifterne for det offentlige har været mindre end ventet ved ændring af reglerne, så arbejdsindtægt ikke længere fører til nedsættelse af blandt andet folkepension. Omvendt vokser skatteindtægter, fordi flere seniorer arbejder.
Senest opdateret: onsdag 18. september 2024
Det kan ende som en god forretning for staten, at pensionsreglerne er ændret. En forventet milliardudgift forvandler sig måske til et rundt 0.
Det viser beregninger, som Faglige Seniorers nyhedsbrev har foretaget. Hvis udviklingen fortsætter, kan det offentlige måske ligefrem få overskud på ændringerne.
De nye regler består af to dele. Folkepensionisters egen arbejdsindtægt fører ikke længere til nedsættelse af deres folkepension, hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
Faglige Seniorer: Seniorer elsker deres arbejde
Det er helt forventeligt, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen vil ende med at blive en god forretning for staten. På trods af Finansministeriets regnestykke.
Det siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, i en kommentar.
“I Faglige Seniorer kunne vi alle før lovgivningen se, at interessen for at fortsætte på arbejdsmarkedet blandt seniorerne voksede voldsomt. Modregningen er ikke den eneste årsag, men sætter positivt fokus på seniorarbejdsmarkedet og har så at sige fået proppen til at springe af flasken,” siger Palle Smed.
Den egentlige årsag er, at seniorerne elsker deres job, at det giver mening og at fællesskabet på arbejdspladsen er stærkt og rummeligt, lyder det.
“Vi har nu i flere undersøgelser dokumenteret, at 2 ud af 3 er parate til at udsætte deres planlagte pensionering, hvis de mødes af en lille smule fleksibilitet i form af kortere arbejdstid og færre arbejdsdage. Det gælder også dem, der søger de førtidige pensionsordninger, hvor over halvdelen drømmer om at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det synes jeg er ret vildt.”
“Det er starten på en megatrend blandt seniorerne, der for første gang føler, at det er okay at blive i arbejde, selv om man er lidt oppe i årene. Men udviklingen skal støttes af politikerne og ikke mindst virksomhederne, der først og fremmest skal række ud til medarbejderne og spørge om ikke de kunne tænke sig at fortsætte et år eller to eller tre endnu,” siger Palle Smed.
Den anden del er, at en partners arbejdsindtægt ikke længere fører til nedsættelse af en persons folkepension, førtidspension eller seniorpension. Begge ændringer har haft virkning fra 1. januar 2023.
Mindre udgifter
En foreløbig opgørelse fra Beskæftigelsesminister viser, at de nye regler har givet modtagerne samlet cirka 2,5 milliarder kroner mere i fjor. Det er mange penge.
Men de to lovforslag, som har ført til ændringerne, ventede langt større udgifter. Samlet anslog de bruttoudgiften til 4 milliarder kroner.
Omkostningen er altså 34-40 procent lavere. Det offentlige har betalt 1,5 milliard kroner mindre end forventet.
Gevinst for staten
De to lovforslag fortalte også om gevinster for det offentlige ved at gennemføre ændringerne. Blandt andet skal modtagerne betale skat af, hvad de får udbetalt ekstra.
Desuden skal stadig arbejdende folkepensionister og andre seniorer også betale skat af deres arbejdsindtægt. Flere af dem vil arbejde eller arbejde mere, når de selv eller eventuelt en partner undgår modregning.
På den baggrund anslog lovforslagene den samlede nettoudgift for det offentlige til lidt over 1,2 milliarder kroner. Men det beløb er siden formentlig skrumpet.
I yderste fald til 0 kroner eller ligefrem en gevinst for staten.
Mange flere arbejder
Årsagen er, at folkepensionisters og andre seniorers beskæftigelse er steget betydeligt. De to lovforslag anslog, at der samlet ville komme cirka 2.600 flere personer på arbejdsmarkedet som følge af ændringerne.
Men de nyeste tal viser, at der i juni 2024 var 6.400 flere arbejdende lønmodtagere i folkepensionsalderen end i samme måned året før. Nogle af dem arbejder på deltid, men de har i snit også øget, hvor mange timer de arbejder.
Beregnet i fuldtidslønmodtagere er der nu 5.100 flere i folkepensionsalderen end for et år siden. Oveni kommer selvstændigt erhvervsdrivende. Der findes ikke nye tal for, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig for dem i den gruppe, der er i folkepensionsalderen.
Men alene for lønmodtagere er stigningen i beskæftigelsen næsten det dobbelt af, hvad lovforslaget anslog. Det giver væsentlig større skatteindtægter.
Også stigning blandt yngre seniorer
Antallet af beskæftigede lønmodtager-seniorer under folkepensionsalderen er også steget det sidste år. Fremgangen er på cirka 8.000 for aldersgruppen +55 år.
Samtidig arbejder de i snit lidt flere timer. Beregnet på fuld tid er væksten på knap 6.000 personer.
Nogle af dem kan have valgt at arbejde eller at arbejde mere, fordi deres partner ikke længere sættes ned i folkepension, seniorpension eller førtidspension på grund af arbejdsindtægt.
Det siger ministeriet
Faglige Seniorers nyhedsbrev har forelagt beregningerne for Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet har ikke gjort bemærkninger i forhold til selve tallene.
Men ministeriet kommer med to forbehold.
For det første er opgørelsen af udgifter ved ændringerne af reglerne foreløbig.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Det skyldes, at der endnu ikke ligger et endeligt datagrundlag for udbetalinger af social pension for 2023. Den foreløbige opgørelse er blandt andet foretaget på baggrund af pensionisters forskudsopgørelser, og opgørelsen afhænger således blandt andet af, at de er fuldt opdaterede.
Det andet forbehold drejer sig om effekten på beskæftigelsen.
Ministeriet mener, det generelt ikke er muligt at konkludere, at pensionisters og deres ægtefællers/samleveres ændrede beskæftigelse éntydigt kan tilskrives lovændringerne.
”Flere mere eller mindre midlertidige elementer kan påvirke adfærden som for eksempel gunstige konjunkturforhold. Ligeledes er det erfaringen, at der kan være udsving de første år efter nye ordninger træder i kraft,” skriver ministeriet i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Fakta: Flere seniorer arbejder
| Folkepensionister i job som lønmodtagere | |||
| Antal personer | Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad | Omregnet til fuldtidspersoner | |
| Juni 2023 | 85.718 | 0,51 | 43.716 |
| Juni 2024 | 92.155 | 0,53 | 48.842 |
| Ændring | 6.437 | 5.126 | |
| Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering | |||
Se tallene her
Her er beregningerne, som Faglige Seniorers nyhedsbrev har foretaget: Det er en god forretning for staten, at pensionsreglerne er ændret. En forventet milliardudgift forvandler sig måske til et rundt 0.
Download beregninger her (pdf)
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Hvad er din holdning?
Hvad mener du? Er det godt eller skidt, at politikerne gør det mere attraktivt for folkepensionister og seniorer at arbejde?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 17. september 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 18. september 2024 kl. 14:02
