68-årige John Kurt Lindholms specialviden er af så stor betydning for virksomheden, at han har valgt at fortsætte med at arbejde. Foto: Stefan Cavalieri

Fra pensionist til nøglemedarbejder: John har fundet opskriften på arbejdsglæde

John Kurt Lindholm fra Svendborg har været på arbejdsmarkedet siden 1973. Selvom han oprindeligt planlagde at gå på pension som 67-årig, har han valgt at fortsætte sin karriere på en fleksibel aftale, der giver både ham og hans arbejdsgiver stor værdi.

Senest opdateret: mandag 16. december 2024

68-årige John Kurt Lindholm arbejder som produktspecialist i emballage hos en større dansk emballageudbyder, hvor han har været ansat i 17 år.

Da han fyldte 67 år, var det oprindeligt planen, at han skulle gå på pension. Men i samtale med sin arbejdsgiver kom det frem, at hans specialviden var at stor betydning for virksomheden.

I stedet for at trække sig helt tilbage, blev de enige om en fleksibel løsning, hvor John Kurt Lindholm arbejder en uge om måneden.

Læs om andre seniorer i job

Knap 360.000 af i alt 988.000 danskere mellem 60 og 74 år var en del af arbejdsstyrken i 2023, viser beregningerne fra Dansk Erhverv på baggrund af opgørelser fra den europæiske arbejdskraftsundersøgelse. Det svarer til, at 37,4 procent i aldersgruppen er i arbejde.

Her er Faglige Seniorers historier om 7 af dem.

En elektriker, der fortsætter for fællesskabets skyld

71-årige Jens vil ikke stoppe på arbejdet: Det er vigtigt at holde sig i gang

Fotografen der fandt sin plads i specialsektoren

Fra gårdmand til fleksjob: Jimmy Rosco fortsætter trods helbredsudfordringer

Fra pensionist til nøglemedarbejder: John har fundet opskriften på arbejdsglæde

Efter 40 år i kommunen: Helle vil have mere tid til børnebørnene

Claus har råd til at gå men vil stadig arbejde for politiet

Læs mere om seniorer og job her

Denne aftale sikrer, at hans viden stadig er tilgængelig for virksomheden og kollegaerne, samtidig med at han nyder en mere afslappet tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Det er den der fleksibilitet, der gør, at jeg stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet og kan nyde mine fantastiske kollegaer og gode chefer,” fortæller John Kurt Lindholm.

Kurt Lindholm

Aftale til 2026

John Kurt Lindholm og hans arbejdsgiver arbejder på at forlænge deres aftale, så den løber indtil januar 2026.

“Vi aftaler for et år ad gangen med endelig afgørelse hvert år i oktober-november,” forklarer John Kurt Lindholm.

En af de afgørende grunde til, at John Kurt Lindholm har valgt at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, er ændringerne i skattelovgivningen. Tidligere ville hans indkomst blive modregnet i folkepensionen, men de nye regler har gjort det mere attraktivt at arbejde.

“Ellers kunne det ikke betale sig for mig at arbejde videre,” siger John, som samtidig understreger vigtigheden af den fleksibilitet, som både han og hans arbejdsplads udviser.

Arbejdsglæde og helbred i fokus

John Kurt Lindholm har et stort engagement i sit arbejde, og han nyder de udfordringer, det medfører. “Jeg laver kun de komplicerede opgaver, som jeg synes er udfordrende og sjove,” siger han.

Arbejdsglæden er en stor drivkraft for ham, og han ser gerne sig selv arbejde til han fylder 72 år.

“Jeg glæder mig til at gå på arbejde, når jeg står op om morgenen.”

For John Kurt Lindholm er det også vigtigt at tage hensyn til sit helbred. Han erkender, at der kan komme en tid, hvor helbredet ikke længere tillader ham at arbejde.

“Selvfølgelig med de skavanker, man har, når man bliver ældre,” siger han, men tilføjer, at så længe han føler sig rask, vil han fortsætte med at bidrage på arbejdsmarkedet.

Samspil med arbejdspladsen

John Kurt Lindholm var en af de første på sin arbejdsplads til at indføre en seniorordning.

Tre år før han nåede pensionsalderen, begyndte han at få en ekstra uges ferie om året, og i det sidste år fik han endda 10 ekstra feriedage.

Denne ordning har været en del af en løbende dialog mellem John og virksomheden, hvor begge parter har været interesserede i at finde den bedste løsning.

“Det har været et rigtig godt samspil,” siger John, som føler, at der er blevet taget hensyn til hans alder og ønsker.

3 ting, der kan få John til at udskyde sin tilbagetrækning:

  1. Skattelovgivningen er ændret, så det økonomisk kan betale sig for ham at arbejde efter pensionsalderen.
  2. En fantastisk arbejdsplads med et personalerettet lederskab og et stærkt kollegialt forhold.
  3. Spændende og udfordrende opgaver, der holder hans arbejdsglæde og engagement i live.

Først publiceret: mandag 9. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 16. december 2024 kl. 21:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.