5 gode råd: Hvad gør du, hvis du ikke vil risikere at ligge dine børn til last?

”Jeg elsker mit hus, jeg vil bæres herfra”.

Er du senior, kan du måske kende dig selv i den tankegang? Så er der måske grund til at overveje, om du har fået planlagt tingene, så du ikke kommer til at lægge dine børn til last på et tidspunkt, når kræfterne og overblikket måske svigter.

Først på sommeren udkom min bog ”10 fortællinger: Vores forældre blev vores børn”, hvor jeg har interviewet 10 mænd og kvinder, som har – eller har haft – forældre, som ikke længere kunne klare sig selv. 

Nægtede at flytte fra huset

Flere har oplevet, at deres forældre endte med at blive en belastning. Derfor ønsker de ikke at blive en byrde for deres egne børn, og har gjort sig forskellige overvejelser om det.

Man har pligt til at hjælpe, når det brænder på, mener én af dem:

“Men børnene skal ikke være forudsætningen for, at deres hverdag kan fungere,” siger han.

Hans egne forældre boede i et stort hus. Men da de blev gamle, nægtede de at flytte derfra. Forældrene fik heller ikke planlagt deres alderdom i øvrigt. Det betød, at de tre voksne børn blev mere og mere involverede i at få forældrenes hverdag til at hænge sammen.

Vil ikke blive en byrde

En kvinde, som også er interviewet til bogen siger, at hun ikke vil blive en byrde for sine børn, som hendes egen mor blev. Hun har i årevis taget sig af sin mor.

“Bare mine børn vil komme og drikke en kop kaffe. Det er jo dét, som jeg gerne ville hos min mor, men samtidig dét som er sværest,” siger hun.

Pointen er, at det kan være opslidende, hvis man hele tiden skal slukke brande og løse en stribe af praktiske opgaver hos sin gamle, svækkede – og eventuelt demensramte – mor eller far. For man vil hellere være sammen om andre ting.

Sådan undgår du selv at blive en byrde

Men hvordan undgår man at ende som en belastning for sine børn, når man selv bliver gammel og svækket? Her er nogle bud.

1. Tilpas din bolig

Overvej hvor du vil bo, når du bliver gammel. For nogle kan det være en fordel at flytte til en mindre bolig i ét plan, til en ejendom med elevator eller på anden måde ældrevenlig. Flytter du i god tid, kan du eventuelt også nå at etablere et nyt socialt netværk. Desuden kan du selv styre og planlægge selve flytningen.

Vælger du derimod at blive boende i et stort hus, kan du planlægge og forberede det, hvis du ikke længere selv kan overkomme det praktiske. Kan du betale en havemand? Omlægge haven, så den bliver nem at holde? Få hjælp med rengøring, vinduespudsning? Kan du få leveret mad?

2. Ryd op

Det kan lyde lidt banalt. Men hvis du ikke selv får gjort det, så bliver det dine børn eller andre, der skal rydde ud i de ting, du har gemt i skuffer, skabe, på loft eller i kælder. Samtidig risikerer du, at børnene overser noget vigtigt.

Du ved bedst, om nogle af dine ting har en værdi som familieklenodier eller kontant værdi. Derfor er du sikkert den, som er bedst til at sortere og rydde ud, og ved hvad der skal gemmes til andre. Måske ligger der en gammel fagforeningsbog, et gammelt kørekort, et næringsbrev, nogle særlige billeder (husk at skriv ned, hvem der er hvem!), eller særlige breve?

Hvad med at lave en kasse til dine børn og børnebørn med minder og ting og sager, måske med et lille brev vedlagt fra dig?

Resten af det, du ikke skal bruge og som ikke skal arves, kan du sælge eller give til genbrug. Og den dag, du er væk, bliver det enkelt for dine børn at rydde op.

3. Få orden i papirerne

Ud over det almindelige testamente, kan du i dag også oprette et plejetestamente, hvis du får konstateret en demenssygdom. Her kan du skrive ned, hvordan du gerne vil plejes.

Der findes også et livstestamente (også kaldet behandlingstestamente): Hvordan vil du gerne behandles, hvis du ikke selv kan give besked?

Så er der fremtidsfuldmagten. Det kan du oprette nu, men det træder først i kraft, hvis du engang ikke længere for eksempel ikke længere kan klare din økonomi selv, eller øvrige personlige forhold.

Informer et nært familiemedlem/børn, om vigtige papirer, pension, forsikringer.

4. Få snakket med din familie

Du gør det lettere for dine efterkommere, hvis du på forhånd har bestemt, hvordan du skal herfra. Hvis det er svært at tale om, kan du skrive din sidste vilje ned, om begravelse, tøj, kistepynt, salmer og så videre. På nettet findes der skabeloner, du kan bruge.

Du kan også tale med din familie om værgemål. Har du selv ønsker til, hvem der skal være din værge, hvis du får brug for det?

5. Din digitale arv

I dag kan det måske også være en ide at snakke med sine børn/børnebørn om den ”digitale arv”. Hvad sker der med dine sider på Facebook og så videre? Desuden er der dine koder til forskellige sider og til din telefon. Du kan gemme dine koder et sikkert sted, og fortælle et barn eller barnebarn, hvor det ligger, hvis du får brug for hjælp. Man kan for eksempel lave en form for dokument, hvor man fortæller, hvordan børnene kan logge ind på Google end OneDrive, hvor der så ligger et dokument med alle kodeordene.

Google og Facebook har i øvrigt særlige funktioner til håndtering af dødsfald, som du kan indstille på forhånd.

Note: Forslagene stammer dels fra bogen ”10 fortællinger: Vores forældre blev vores børn”, fra borger.dk, familieretshuset.dk, FOA-undersøgelse 2023, DR-serien ”Ryd op for du dør”.

Lene Petersen, 59 år. Freelancejournalist. Bor i Odense. Hun skriver klummer om sin far, demens og livet som pårørende til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

 

Først publiceret: mandag 7. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 17. oktober 2024 kl. 09:43