
Derfor bør du gå til tandlæge, hvis du har diabetes
Når man taler om type 2-diabetes, bliver tænderne ofte glemt. Men betændelse i munden kan påvirke blodsukkeret – og omvendt. Det oplevede Ronni Povlsen, der efter ændrede vaner fik både vægt, medicin og parodontose under kontrol, fortæller sundhedsekspert Jane Kudsk.
Senest opdateret: mandag 30. marts 2026
Når man lever med type 2-diabetes, bliver der ofte talt om øjne, nyrer, nerver og fødder. Det giver god mening – men ét område bliver ofte overset: tænderne.
Det er ærgerligt. For i både forskning og klinisk praksis ser man i stigende grad, at tandsundhed og blodsukker hænger tæt sammen. Infektioner og betændelse i munden kan belaste kroppen og gøre det sværere at holde sin diabetes i ro.
Om Jane Kudsk
Jane Kudsk er medstifter af Triba, Danmarks første naturlige behandling af type 2-diabetes, baseret på lægefaglig viden og førende international forskning.
Hun har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring, er uddannet madmentor og en efterspurgt foredragsholder.
Jane er særligt optaget af det psykologiske og følelsesmæssige ved spisning og har siden 2016 hjulpet hundredvis af mennesker med at sænke deres blodsukker og reducere medicinforbrug gennem ændring af kostvaner.
Nyhedsbrevets læsere kan få 12% rabat på Janes bog “Spis dig fri for type 2-diabetes” ved at bruge rabatkoden Faglige12
Denne artikel er til dig, der gerne vil forstå sammenhængen og få viden, der giver overblik og handlemuligheder. Jeg vil også fortælle dig historien om Ronni Povlsen, som ved at ændre sine madvaner kunne sige farvel til sin diabetesmedicin, 24 kg og parodontose.
Munden er ikke adskilt fra resten af kroppen
I munden lever der hundredvis af forskellige slags bakterier. De fleste er helt ufarlige, så længe der er balance. Men ved type 2-diabetes kan balancen ændre sig.
Når blodsukkeret er forhøjet over længere tid, stiger sukkerindholdet i både spyt og vævet omkring tænderne. Det giver bakterier bedre vækstbetingelser. Samtidig er diabetes i sig selv forbundet med kronisk inflammation, hvor immunforsvaret reagerer kraftigere – også på små belastninger.
Resultatet kan være:
- tandkød, der bløder lettere
- hævelse og ømhed
- hurtigere udvikling af tandkødssygdom
Selv hos mennesker, der børster tænder grundigt og føler, at de gør det rigtige.
Hvad fortæller forskningen?
Forskere har i flere årtier studeret sammenhængen mellem tandsundhed og andre sygdomme i kroppen. I 2023 udgav forskere i Frontiers in Clinical Diabetes and Healthcare en oversigtsartikel, hvor de gennemgik, hvorfor parodontitis (parodontose) bør tænkes ind i diabetesbehandling. De beskriver, at forskningen peger på en sammenhæng, der går begge veje:
- Mennesker med type 2-diabetes har øget risiko for parodontose
- Mennesker med parodontose har oftere dårligere blodsukkerkontrol
Det betyder ikke, at dårlig tandsundhed “giver diabetes”. Men det betyder, at kronisk betændelse i munden kan være en ekstra belastning i en krop, der i forvejen er presset.
Når betændelsen dæmpes, får kroppen mere ro. Det kan også aflæses på blodsukkeret. Og det samme gælder den anden vej rundt:
Når blodsukkeret sænkes får mundhulen også mere ro.
Hvorfor tænderne er særligt sårbare ved diabetes
En tand sidder fast i kæben via et fint system af bindevæv, blodkar og væske – og dette område er åbent ud mod mundhulen. Her bevæger spyt, mad, bakterier og syrer sig konstant rundt. Når blodsukkeret er forhøjet:
- bliver vævet mere sårbart
- bakterier kan lettere trænge ned langs tanden
- betændelse kan udvikle sig hurtigere
Det gør tænder og tandkød til et af de steder, hvor diabetes ofte sætter sine spor – men også til et område, hvor forbedringer i kroppen kan mærkes relativt hurtigt.
Diabetes, parodontose og huller
Hos mennesker med type 2-diabetes ser man især to typer tandproblemer:
Parodontose (tandkødssygdom)
Her sidder bakterierne nede i tandkødslommerne omkring tanden. De er svære at fjerne og kan give blødning, hævelse og i værste fald knoglenedbrydning. Ved diabetes kan selv små mængder bakterier give store reaktioner.
Huller i tænderne (karies)
Her er det bakterier på tandens overflade, som lever af sukker og danner syre. Når spyttet indeholder mere sukker, kan der opstå flere huller på kort tid – også hos mennesker, der ellers passer deres tandpleje.
Det er vigtigt at understrege:
- Det er ikke nødvendigvis et tegn på manglende indsats.
- Det er et tegn på, at kroppen arbejder under pres.
Ronni slap diabetesmedicin, 24 kg og parodontose
Ronni Povlsen fra Vejle fik konstateret type 2-diabetes i en alder af kun 47. Kort efter var han en tur hos tandlægen, hvor han modtog en ubehagelige overraskelse:
“I forbindelse med min diabetes-2 diagnose var jeg en tur hos tandlægen og fik til min store overraskelse konstateret paradentose – en betændelsestilstand, som på sigt vil få tænderne til at miste grebet i kæben og falde ud,” fortæller han.
Efter diagnosen tilmeldte Ronni sig vores diabetesprogram, hvor han fik hjælp til at lægge sin livsstil og madvaner om for at få blodsukkeret ned. Kun 3 måneder inde i forløbet kunne han overraske sin tandlæge med hans resultater:
“Efter at have smidt både 24 kg og min diabetesmedicin gennem Tribas behandlingsforløb, overraskede jeg min tandlæge ved mit opfølgende check: parodontosen var stort set væk.”
Hans historie er et godt eksempel på, hvordan munden kan følge med, når belastningen i kroppen mindskes, og man arbejder med en helhedsorienteret tilgang til behandling.
Hvorfor bliver man ikke sendt til tandlæge, når man har diabetes?
I det danske sundhedssystem er tænderne på en måde adskilt fra resten af kroppen. Som voksen betaler man selv for det meste tandbehandling, og tandsundhed indgår sjældent som en fast del af diabeteskontroller.
Dette er ikke en kritik af den enkelte fagperson. Vi bor i et land med dygtige, højt uddannede læger og sundhedseksperter. Det er en strukturel udfordring i vores sundhedssystem.
Sammenhængen mellem diabetes, inflammation og tandsundhed er veldokumenteret – men i praksis behandles områderne ofte hver for sig, og derfor misser man desværre ofte helheden.
Hvad kan du selv gøre?
Selvom systemet ikke altid binder det hele sammen for dig, kan du selv tage nogle enkle skridt:
- Fortæl din tandlæge tydeligt, at du har type 2-diabetes
- Bed om en grundig vurdering af tandkød og tidligere problemområder
- Spørg, hvad der er vigtigst for dig lige nu
- Overvej hyppigere tandrens hos tandlægen i en periode
- Og husk: Når blodsukkeret kommer mere i balance, forbedres forholdene i munden ofte også.
Når man forstår sammenhængene, bliver det lettere at handle uden frygt. Tandsundhed er ikke endnu en byrde – men en mulighed for at støtte kroppen ét sted mere. Små skridt kan gøre en stor forskel.
Hvis du ønsker at lære mere om hvordan du kan sænke dit blodsukker med velsmagende mad og den rette viden, kan du få gratis adgang til Jane Kudsks populære online foredrag her.
Læs flere tips og råd fra Jane Kudsk
Madmentor og medstifter af Triba, Jane Kudsk, giver tips og råd til et bedre liv med og uden diabetes.
Derfor bør du gå til tandlæge, hvis du har diabetes
“Brød er usundt!” – Myte eller fakta? Få svaret her
Steger du i det forkerte fedt? Ekspertens råd til fedt du bør vælge – og undgå
3 tips til at holde de gode vaner i julen: Prøv denne opskrift på blodsukkervenlige brunkager
Er lightprodukter og sødemidler sunde eller usunde: 5 myter og sandheder
Hvorfor får man type 2-diabetes? Sandheden de færreste kender til
Drop slankekuren: 5 trin til vægttab, der virker
Er type 2-diabetes virkelig kronisk – eller kan du blive rask igen?
Er sexlivet gået i stå? Diabetes kan være synderen
Over 50? Få målt dit blodsukker nu og undgå sukkersyge
Tissetrang, træthed og tørst: 8 tegn på diabetes, du ikke må ignorere
64-årige Dennis slap 9 kilo og sukkersyge med mere fedt på tallerkenen
D-vitaminmangel kan gøre dig syg! Få ekspertens 3 råd her
Træt af at være træt? 5 tips til at spise dig til mere energi!
Først publiceret: mandag 30. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. marts 2026 kl. 13:52


