Hedebølgen kan koste liv: Sådan beskytter du dig mod varmen

Sol og varme hører sommeren til. Men når temperaturen bliver ved med at være høj i flere dage, kan varmen udvikle sig til en alvorlig belastning for kroppen.

Det gælder især for ældre, kronisk syge og personer, som tager medicin, der påvirker kroppens væskebalance eller evne til at regulere temperaturen.

Under hedebølgen i sommeren 2018 registrerede Statens Serum Institut en øget dødelighed i Danmark. Instituttet vurderede, at varmen hen over sommeren havde medvirket til omkring 250 flere dødsfald end forventet.

Den øgede dødelighed blev især set blandt personer over 65 år.

Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen, DMI og kommunerne især seniorer til at tage nogle enkle forholdsregler.

DMI definerer en hedebølge som tre sammenhængende dage, hvor gennemsnittet af døgnets højeste temperaturer overstiger 28 grader.

Varmen kan forværre sygdomme

De ekstra dødsfald under en hedebølge skyldes ikke nødvendigvis, at mennesker dør direkte af hedeslag.

Hos ældre og kronisk syge kan væskemangel og overophedning forværre sygdomme i blandt andet hjerte, lunger og nyrer.

Når kroppen forsøger at komme af med varmen, bliver kredsløbet belastet. Samtidig kan væsketab føre til svimmelhed, lavt blodtryk og problemer med nyrerne.

Risikoen bliver større, hvis varmen fortsætter i flere døgn, og kroppen ikke får mulighed for at køle ned.

Heldigvis kan du selv gøre meget for at mindske risikoen.

Drik vand – også når du ikke er tørstig

Drik vand jævnligt gennem hele dagen. Vent ikke, til tørsten melder sig.

Med alderen bliver tørstfornemmelsen ofte svagere. Derfor kan kroppen mangle væske, uden at du føler dig særligt tørstig.

Hav gerne en kande vand stående fremme, eller tag en vandflaske med, når du går ud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man får noget saltholdigt at spise eller drikke. Begræns samtidig alkohol, som kan øge risikoen for væskemangel og hedeslag.

Har din læge sagt, at du skal begrænse dit væskeindtag, skal du følge lægens anvisninger.

Undgå den værste varme

Læg gåture, indkøb, havearbejde og anden fysisk aktivitet tidligt om morgenen eller om aftenen.

Ophold dig så vidt muligt i skyggen i dagens varmeste timer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler især skygge mellem klokken 12 og 15, hvor solen står højest. Brug solhat, solbriller og lyst, løstsiddende tøj, hvis du går ud.

Hold boligen kølig

Træk gardiner eller persienner for på de vinduer, hvor solen står ind.

Hold vinduerne lukkede, så længe luften udenfor er varmere end luften indenfor. Luft i stedet grundigt ud om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, når temperaturen er faldet.

En ventilator kan gøre varmen mere behagelig, men den køler ikke selve rummet. Den erstatter heller ikke behovet for at drikke vand.

Er boligen meget varm, kan du overveje at opholde dig nogle timer et køligere sted med luftafkøling eller aircondition. Det kan eksempelvis være et bibliotek, et indkøbscenter eller hos familie og venner. Sundhedsstyrelsen anbefaler ved meget høje temperaturer, at man søger ind på et køligere sted.

Køl kroppen ned

Et køligt bad kan hjælpe kroppen med at komme af med varmen.

Du kan også lægge en fugtig klud på nakken, panden eller armene.

Brug let og løstsiddende tøj, og undgå at pakke dig ind i dyner eller tæpper, hvis soveværelset er varmt.

Spis små måltider

Appetitten kan falde, når det er meget varmt.

Spis gerne flere mindre måltider i løbet af dagen. Frugt og grøntsager indeholder væske og kan være lettere at spise i varmen.

Det er dog vigtigt fortsat at spise almindelig og varieret mad, så kroppen får salt, energi og næringsstoffer.

Vær opmærksom på din medicin

Nogle former for medicin kan påvirke kroppens væskebalance eller evne til at klare varmen.

Det kan blandt andet gælde vanddrivende medicin, visse typer blodtryksmedicin og nogle former for psykofarmaka.

Du må ikke selv stoppe med medicinen eller ændre dosis. Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvordan din medicin påvirker dig i varmt vejr.

Kig til ældre, der bor alene

Et telefonopkald eller et besøg kan gøre en stor forskel under en hedebølge.

Vær især opmærksom på ældre, som bor alene, og personer med demens, kronisk sygdom eller nedsat mobilitet.

Spørg, om de får drukket, og om boligen er blevet meget varm.

Sundhedsstyrelsen peger på, at ældre har øget risiko for hedeslag, fordi kroppen med alderen bliver dårligere til at svede og regulere temperaturen, samtidig med at tørsten ikke altid mærkes tydeligt.

Kend faresignalerne

Hovedpine, svimmelhed, kvalme, usædvanlig træthed, tør mund og mørk urin kan være tegn på væskemangel eller varmeudmattelse.

Flyt personen til et køligt sted, løsn tøjet, giv vand og køl kroppen ned.

Forvirring, besvimelse, kramper og meget høj kropstemperatur kan være tegn på hedeslag.

Hedeslag kan være livstruende. Ring 112.

Sådan reagerer kroppen på varmen

Dehydrering (væskemangel)

• Tørst og tør mund.
• Mørk urin.
• Hovedpine og svimmelhed.
• Træthed.

Solstik

Skyldes kraftig påvirkning af sol på hoved og nakke.

Typiske symptomer:

• Kraftig hovedpine.
• Svimmelhed.
• Kvalme.
• Feber.
• Træthed.

Søg skygge, køl hoved og nakke, drik vand og hvil dig.

Hedeslag

Den alvorligste varmeskade, hvor kroppen ikke længere kan komme af med varmen.

Typiske symptomer:

• Kropstemperatur over 40 grader.
• Forvirring.
• Besvimelse.
• Kramper.
• Hurtig puls.
• Varm hud.

Ring straks 112. Flyt personen til et køligt sted, og begynd at køle kroppen ned, mens hjælpen er på vej.

Derfor er seniorer mere udsatte

• Kroppen regulerer varmen dårligere.
• Tørstfornemmelsen bliver svagere med alderen.
• Kroniske sygdomme øger risikoen.
• Visse typer medicin kan gøre det sværere at klare ekstrem varme.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, DMI, Beredskabsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Først publiceret: tirsdag 14. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 15. juli 2026 kl. 11:40