Lad os hjælpes ad med at påpege aldersdiskrimination.

Monica Krog-Meyer: Ældreoprør

Lad og genfinde noget af oprørstrangen fra vores ungdom! Lad os gå lidt på barrikaderne og påpege forskelsbehandlingen alle steder, hvor vi oplever aldersdiskrimination, opfordrer Monica Krog-Meyer.

Senest opdateret: tirsdag 29. marts 2022

Hej, så er jeg der igen. Og denne gang er jeg lidt i det rebelske hjørne.

Som du måske har opdaget, så drager jeg rundt for tiden og fortæller om Plus-alderen, inviteret af Faglige Seniorer. Jeg har æret rundt i hele landet: Odense, Horsens, Århus, Esbjerg, København og Helsingør, Aalborg, Haderslev og Næstved.

Det har været ret spændende, og dejligt at møde jer.

Hver gang har jeg talt om os seniorer, der ikke bliver gamle på samme måde som vores forældre blev det. Det kan godt være, at vi er holdt med at være ansat på en arbejdsplads, men nutidens pensionister sidder sjældent stille i en gyngestol. De er aktive, deltager i foreningslivet, dyrker sport, passer børnebørn, er frivillige og så vider og så videre….

Monica Krog-Meyer

Monica Krog-Meyer (f. 1950) har været vært især i DR på både P3, P4 og P5 siden 1976. Det er blevet til mange ord - og mange udsendelser fra Radio Rita, Natradio, SommerService, Monicas Mødested og Så har vi Balladen.

2016 forlod hun mikrofonen og har været fast skribent på netmediet POV International.

Hun er en glad mormor, kører gerne på el-cykel, kalder sig deltidspensionist, er flittig facebookdebattør og holder foredrag om Plus-alderen.

Du kan skrive til Monica på mail: plusalderen@gmail.com

 

Mange kan synge med på den sang, der lyder: ”Jeg forstår ikke, at jeg havde tid til at gå på arbejde. Aldrig har jeg haft så travlt som siden jeg holdt op med at arbejde.”

Så langt så godt. Men der er et problem: Vi mangler at få resten af befolkningen til helt at forstå, at ældre i dag ikke er som gamle før i tiden.

Vi omtales som Ældrebyrde, hvor vi retteligen burde kaldes Ældrestyrke.

Alderisme er forbudt

Det er simpelthen ærgerligt, at ældre diskrimineres alene på grund af deres alder. Det er endda forbudt, ligesom det er forbudt at diskriminere på grund af køn, religion og hudfarve.

Se bare på arbejdsmarkedet. Mister du dit job og er fyldt 50 år, er det nærmest umuligt at få et nyt job. Og straks skal vi høre en halvkvædet vise om, at dem over 50 år jo ikke kan følge med, de er blevet langsomme, de kan ikke finde ud af moderne teknologi….

Men hvis man aldrig bliver indkaldt til en jobsamtale, så er der jo ingen, der ved, om man dur. De fleste sorteres fra alene på grund af deres fødselsår.

Selv beskæftigelsesministeren blev oprørt over en undersøgelse, der viste, hvor grelt det står til: I Finansministeriet, hvor man fra 2016-2019 kun har ansat 1 person over 50 år. Det kan jo simpelthen ikke passe, at der ikke var andre over 50 år, der kunne påtage sig et job dér.

Så nu er det vist på tide, at vi selv tager affære, når vi oplever chikanen.

Lad og genfinde noget af oprørstrangen fra vores ungdom! Lad os gå lidt på barrikaderne og påpege forskelsbehandlingen. Råbe op, når vi bliver opmærksom på det. Melde det, hvor vi kan og anklage dem, der overtræder lovgivningen. Lad os samle historierne.

Send dem til mig på mailadressen: plusalderen@gmail.com

Det gjorde Connie. Her er hendes historie (2012):

“Sidste lørdag var jeg på en venindetur inde i byen, jeg ville også ned i Nespresso butikken, fordi jeg har købt en maskine til mit arbejde.

Vi er 2 kvinder på 65 år og 68 år. Lige inden for døren står der en sælger-type; en ung mand med en lille disk, men vi var totalt usynlige. Det var jo en flot butik, og i den anden ende fik vi også en kop kaffe, da vi selv spurgte.

Min plan var, at jeg ville have købt en maskine hjem til mig selv privat, men vi har sikkert lignet nogle pensionister, der bare var ude efter en gratis kop kaffe, og nu kommer pointen – efter vi havde vimset rundt om sælgeren, der ignorerede os totalt, så ville vi gå, og idet vi går ud af døren, så kommer der et yngre par, mand og dame, og så kom sælgeren op på dupperne, og straks gang med smil og velkommen.

Jeg kunne faktisk ikke lade være med at grine. Nu er det lige før jeg melder mig ud af Nespresso klubben, men 2500 kroner er jo også en slat penge og man kan jo kun bruge deres mærke.

Igen ja, så er det os i vores høje alder, der køber en så dyr maskine. De tænker ikke på, at de andre måske ikke har råd, men bare vil have en gratis kop kaffe,” skrev Connie,

Det er jo slet ikke i orden!

Gribe i egen barm

Måske skal vi også lige have fat i os selv, at vi ikke lægger andre ordene i munden på andre. En på facebook skrev tak for de søde fødselsdagshilsner, han havde fået på sin 66 års fødselsdag:

“Knæfald og taknemmelighed! Kæmpe tak for et hav af kærlige, søde, rørende og dejlige hilsner i går.

Med 66 år er jeg jo blot et skridt nærmere kameluldstøfler, søbemad og en varm plaid, men hvad gør det, når jeg har jer i den virkelige og virtuelle verden?

Godspeed and may the Force be with you!”

Mit gæt er, at der hverken er kameluldstøfler, søbemad eller en varm plaid i hans liv. 66 år er jo også for langt de fleste en fin alder, hvor meget foregår i rask tempo og aktivitet, både i den virkelige og den virtuelle verden.

Jeg forstår udmærket glimtet i øjet i hans hilsen, men langt de fleste vil opfatte det rent bogstaveligt.

Forfatterne har en stor opgave

Vi skal huske at minde forfattere om, at de ikke forfalder til at beskrive os netop på den måde med fortidens billeder. I en bog fra sidste år, fra 2021, skrevet af en dansk forfatter, beskrives en engelsk kvinde sådan her:

……(der) ”sad en dame på omkring halvfjerds år på den anden ende af bænken.”

De to kvinder falder i snak, og kvinden præsenterer sig og fortæller, at hun har boet der længe og så videre, og hun fortæller selv i løbet af deres samtale, at hun er 71 år.

Fortælleren går hen og taler med en gartner og kommer tilbage til kvinden på bænken, der straks præsenterer sig.

”Ja, det ved jeg. Vi mødtes jo lige før.”

”Det….det tror jeg ikke. Vi har aldrig set hinanden før. Det var da en underlig ting at sige”, sagde hun.

Vi forstår, at konen er dement. Og vi har fået at vide, at hun er 71 år, og selvfølgelig kan man være dement i den alder. Man kan lide af demens allerede som meget yngre, men jeg, der selv er 71, jeg blev ramt af beskrivelsen. Den yngre forfatter falder lige i fælden og gør min alder til demenszone.
Der er jo slet ikke behov for at sætte alder på. Hvorfor ikke bare sige ‘en ældre kvinde’?

Fra nu af vil jeg være opmærksom på forfatteres beskrivelser af seniorerne, og gøre opmærksom på de tilfælde, hvor de forfalder til fortidens beskrivelse af os i Plus-alderen.

#ældrestyrke

Vi kunne samle eksempler på gammeldags beskrivelser af ældre og gøre forfatterne opmærksom på, at de måske skal ruske lidt op i deres forudfattede tanker om os, der har overstået den værste ungdom. Så de holder sig sprogligt spændstige.

Det er unødvendigt, det er ude af trit med virkeligheden og det medvirker til diskrimination. Når først man begynder at lægge mærke til det, så er det slet ikke så sjældent.

Lad os hjælpes ad med at påpege den aldersdiskrimination. Med andre ord: hvis du støder på et eksempel, så send det endelig til mig: plusalderen@gmail.com

Monica Krog-Meyer skriver om plus-alderen

 

 

 

Først publiceret: tirsdag 29. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 29. marts 2022 kl. 23:52