Ordfører-klummen: Ny megaregion må ikke være på bekostning af borgerne uden for København

Med regeringens nylige sundhedsudspil kan vi langt om længe komme i gang med forhandlingerne.

Det glæder vi os til i Danmarksdemokraterne. For vi kender jo alle diagnosen i vores sundhedsvæsen, hvor der er brug for et massivt løft af de nære indsatser, når vi bliver flere ældre og mennesker med kroniske sygdomme.

Det absolut vigtigste for Danmarksdemokraterne er, at vi får styrket det nære sundhedsvæsen, så man kan være tryg ved, at sundhedstilbuddene er stærke, uanset hvor man bor. Om det sker ved at gå fra fem til fire regioner, herunder med etablering af en megaregion ved at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden, er vi dog ikke nødvendigvis sikre på.

Centralisering skal vendes

Vi er dog glade for, at Lars Løkke og Moderaterne ikke har fået magt internt i regeringen, som de har agt, og at der ikke er appetit på at brænde alting ned og starte forfra, som man ellers kunne have frygtet.

Der er store problemer i Region Sjælland, der skal løses. Vi skal sørge for, at det er attraktivt at være praktiserende læge på Lolland, og vi skal sikre, at speciallægerne på sygehusene kommer ud af Hovedstaden, så de er der, hvor behovet er størst.

For os er det ikke afgørende at tegne nye streger i regionslandskabet. Vi skal have vendt årtiers centralisering i sundhedsvæsenet, og derfor vil vi i Danmarksdemokraterne arbejde for, at en ny megaregion ikke ender med en regn af ressourcer på Rigshospitalet på bekostning af det resterende Sjælland.

Vi præsenterede selv et sundhedsudspil i midten af august måned, og vi er glade for at se, at regeringen er blevet inspireret af udspillet, når de peger på løsninger som:

• Pakkeforløb for kronikere inspireret af kræftpakkerne
• Mere attraktive forhold for læger i landdistrikterne
• Flere medicinstuderende uden for de store byer
• Fleksible former for lægeklinikker skal understøtte lægedækningen
• Styrkede patientrettigheder
• Styrket sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet
• Styrket sammenhæng mellem somatikken og psykiatrien

Bedre sundhed i de ældres hjem

Som det er aftalt med den nye ældrelov, mener vi i Danmarksdemokraterne, at sygepleje skal være forankret i de faste teams i ældreplejen. Det er sund fornuft, når vi ved, at de ældre jævnligt har brug for sundhedsfaglig hjælp.

Ældreplejen og sundhedsområdet er tæt knyttet i praksis, og derfor er det positivt, at regeringen endelig er kommet til fornuft og vil lade sygeplejen være en del af de faste teams.

Faktisk er mere end halvdelen af den hjælp, som ældre i dag modtager i deres hjem, visiteret fra sundhedsloven og udført af social- og sundhedshjælpere samt assistenter og sygeplejersker, som udfører opgaver fra håndtering af medicin og kompressionsbehandling af hævede ben til behandling af tryksår, pleje af fodsår som følge af diabetes og meget mere.

Vi skal heller ikke glemme, at basal sygepleje også er et bad og det at få rent tøj på. Det er at sikre, at de ældre føler sig godt tilpas. Man skal ikke have en doktorgrad for at vide, hvad noget så basalt betyder. Det er af meget stor betydning for de ældre, så når vi taler sygepleje, skal vi huske, at den helt generelle omsorg og pleje er meget vigtig.

Samarbejde giver færre indlæggelser

I Danmarksdemokraternes sundhedsudspil foreslår vi, at sygepleje forankret i de faste teams i ældreplejen kan være i form af den kommunale hjemmesygepleje, men også aftaler om delesygeplejersker mellem sygehusene og kommunerne.

Pointen er, at samarbejdet skal understøtte, at ældre modtager en tidlig, nær og sammenhængende sundhedsindsats.

Vi ved nemlig, at det fører til færre akutte indlæggelser, når der samarbejdes om de ældre på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis.

Og det er jo dét, der er opgaven. Lad os komme i gang!

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Marlene Harpsøes ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 30. september 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. september 2024 kl. 11:05