4 ud af 10 seniorer oplever diskrimination: Alderisme er lige så skadelig som racisme og sexisme

Når du som senior bliver nægtet et banklån, talt ned til af sundhedspersonale eller oplever at blive forbigået på arbejdsmarkedet, er det udtryk for alderisme.

Det er diskrimination, fordomme og stereotyper baseret på alder. Og det er langt fra sjældent, at det sker.

Det dokumenterer en ny undersøgelse “Alderisme i Danmark” fra Faglige Seniorer med tæt på 5.000 deltagere. 

I undersøgelsen svarer næsten 40 procent, at de har oplevet alderisme. 63 procent kender begrebet.

Flest peger på, at de ofte bliver mødt med fordomme på arbejdsmarkedet, i banken og i sundhedsvæsenet.

”Det er ikke overraskende – men det er alvorligt. Det er udtryk for, at alderisme er et udbredt, men ofte overset problem i det danske samfund, siger aldringsforsker og ekspert i alderisme, Aske Juul Lassen, som har analyseret undersøgelsen for Faglige Seniorer.

For selvom alderisme sjældent debatteres på lige fod med racisme og sexisme, er konsekvenserne lige så alvorlige.

”Forskningen viser, at mennesker, der er udsat for alderisme har større risiko for lavere selvværd, isolation, dårligere mental og fysisk sundhed – og i sidste ende kortere levetid. Det samme gør sig gældende for alderisme. Det er lige så skadelig som racisme og sexisme,” siger Aske Juul Lassen.

Fravalgt, afvist og overset

I Faglige Seniorers undersøgelse svarer næsten halvdelen af dem, der har oplevet alderisme, at det især er sket på arbejdsmarkedet.

Det handler både om at blive overset i det job, man allerede har, om at få afslag på nye stillinger og som ledig opleve at få afvist – eller overset – jobansøgninger gang på gang.

”Mange ældre bliver i job, de egentlig ikke trives i, fordi de regner med, at de ikke vil få et andet arbejde. Bliver man som senior ledig, oplever mange, at det er svært – eller nærmest umuligt – at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fortællingen om, at man er færdig, når man når en vis alder, sætter sig dybt. Det kan føre til tidligere pension – ikke fordi man har lyst, men fordi man føler sig uønsket, siger Aske Juul Lassen.

Han peger på, at arbejdsgivere sjældent siger det højt, men at fravalget sker alligevel. Det sker allerede for seniorer, der er i 50’erne – men særligt efter de 60 år.

Nej til lån i banken

Banksektoren er et andet område, hvor mange oplever forskelsbehandling.

39 procent svarer i undersøgelsen, at de er blevet nægtet lån eller kun har kunnet låne mindre, tilsyneladende alene på grund af alder.

”Det bliver sjældent sagt direkte, men folk oplever meget tydeligt, at det er alderen, der er årsagen. De har friværdi, opsparing og ingen gæld – men alligevel får de nej,” siger Aske Juul Lassen.

Ældre bliver talt ned sundhedsvæsenet

28 procent fortæller, at de har følt sig diskrimineret i sundhedssystemet.

Flere har oplevet at blive spurgt, om de ønsker genoplivning, selv om de ellers er raske og velfungerende. Andre oplever, at der ikke bliver tilbudt samme behandling som yngre patienter.

”Det sender et signal om, at ældres liv ikke er lige så meget værd. Det er en tavs, men gennemgående praksis, som vi er nødt til at tage alvorligt. I sundhedsvæsenet skal beslutninger træffes ud fra gennemsigtige kriterier, og det er ikke tydeligt hvilken rolle alder spiller,” siger forskeren.

Mange nævner også, at de oplever at blive talt ned til.

Undersøgelsen viser, at 42 procent har følt sig mødt med et nedladende tonefald eller ordvalg. En tredjedel svarer, at deres mening er blevet nedvurderet i samtaler med andre – herunder læger, sagsbehandlere eller i jobcentre.

”Når læger og andre fagpersoner begynder at tale hen over hovedet på ældre og henvender sig til de pårørende i stedet, mister man følelsen af at blive taget alvorligt. Det fratager folk deres myndighed og respekt,” siger Aske Juul Lassen.

Når sproget afslører fordomme

Alderisme kommer ikke kun til udtryk i systemer og beslutninger – den lever også i sproget.

21 procent nævner det som en kilde til diskrimination. Det kan være skældsord, men også mere subtile vendinger som “du ser godt ud for din alder” eller “tænk at du kan det”.

”Vi tror, det er komplimenter, men i virkeligheden fortæller vi hinanden, at det er overraskende, at ældre kan noget. Det er netop dét, der gør det til en skjult form for diskrimination,” siger Aske Juul Lassen.

Han peger også på, at alderisme i samfundsdebatten er et voksende problem. Udtryk som “ok boomer” og fortællinger om ældre som en byrde for samfundet underminerer ældres værd og erfaringer.

I undersøgelsen svarer 23 procent således, at de har oplevet alderisme i den offentlige debat.

Alderisme går i kroppen

Ifølge Aske Juul Lassen viser både danske og internationale studier, at alderisme ikke bare handler om uretfærdighed. Det kan også måles i kroppen.

”Der er dokumentation for, at gentagen oplevelse af diskrimination fører til øget stress, lavere selvværd og større risiko for ensomhed og depression. Det påvirker helbredet og kan direkte forkorte livet. Det er præcis lige så alvorligt som andre former for diskrimination,” siger han.

Behov for kulturelt opgør

Aske Juul Lassen mener, at løsningen på alderisme ikke først og fremmest er juridisk. De fleste former for aldersdiskrimination er allerede forbudt i dansk lovgivning – i ansættelsesforhold, bankpraksis og forsikringsvilkår.

”Lovgivningen er langt. Men kulturen er ikke fulgt med. Vi ser stadig ældre som en restgruppe, ikke som individer med rettigheder og ressourcer. Og vi accepterer stadig en socialt acceptabel latterliggørelse af ældre, som vi aldrig ville tillade over for andre grupper.”

Derfor handler det i høj grad om bevidsthed. Om at vi som samfund – og som enkeltpersoner – begynder at se alder som en livsfase med muligheder, ikke som en nedtrapning, mener Aske Juul Lassen.

Aktivister på vej på pension

Men der er en gylden mulighed netop nu og de kommende 10-20 år for et opgør med alderisme. Den store efterkrigsgeneration er på vej ind i pensionsalderen. Og hvis nogen kan ændre kulturen, er det dem, lyder det.

”De har sat dagsordener før – de kan gøre det igen. Men det kræver, at vi taler højt om det, siger fra, og ændrer den måde, vi taler og tænker på. Alderisme skal ikke være en blind plet – det skal være noget, vi aktivt gør op med,” siger Aske Juul Lassen.

Faglige Seniorer: Alderisme er uacceptabelt

Faglige Seniorers landsformand Mette Kindberg kalder rapporten et vigtigt opråb og advarer om, at alder som sorteringskriterium er blevet en tavs og udbredt praksis.

“Det er dybt bekymrende, at så mange oplever at blive talt ned til, afvist i banken eller vurderet som mindre kompetente alene på grund af deres alder. Det er en usynlig ulighed, som påvirker menneskers livskvalitet, rettigheder og selvopfattelse. Det er uacceptabelt, og bør have politikernes opmærksomhed – og ikke mindst handling,” siger hun.

Særligt peger hun på resultaterne om arbejdsmarkedet, hvor næsten halvdelen af dem, der i undersøgelsen oplever alderisme, har mødt det i arbejdssammenhænge. Det gælder både seniorer, som får jobafslag, og dem, der oplever, at deres indsats ikke bliver værdsat.

“Det er helt uacceptabelt, at erfarne og engagerede medarbejdere fravælges udelukkende på grund af deres fødselsdato. Det er ikke bare diskriminerende – det er også kortsigtet i et samfund, hvor vi har brug for alle kompetencer. Mange bliver i job, de er utilfredse med, fordi de ikke tror på, at de kan få et andet. Det er en skjult form for utryghed, der skader både den enkelte og arbejdsmarkedet som helhed.”

Ældre skal tales op

Faglige Seniorer vil nu arbejde for, at alderisme kommer højere op på dagsordenen – både politisk og i den offentlige debat.

“Vi skal have talt de ældres værd op – ikke ned. Mange seniorer arbejder, bidrager og trives i deres 60’ere og 70’ere. Alligevel bliver de mødt med skepsis, mistillid og fordomme. Vi skal have brudt den automatreaktion, der får os til at se alder som en svaghed,” siger Mette Kindberg.

Fakta: Så mange seniorer oplever alderisme

Undersøgelsen om alderisme blev gennemført af Faglige Seniorer i maj 2025. 4.966 medlemmer svarede. Deltagerne er primært 60+ – og flest i aldersgruppen 64-75 år.

Kendskab til begrebet alderisme:
– 63 % vidste på forhånd, hvad alderisme betød
– 37 % mente, de havde oplevet det, efter at have fået det forklaret
– 53 % mente ikke, de havde oplevet det
– 10 % var i tvivl

Hvor seniorer oplever alderisme:
(Blandt dem, der har oplevet det)
– 48 %: På arbejdsmarkedet
– 39 %: I banken
– 28 %: I sundhedssystemet
– 23 %: I samfundsdebatten
– 21 %: I sproget

Hvordan diskriminationen opleves:
– 42 %: Følte sig talt ned til
– 39 %: Kunne låne mindre eller fik afslag på lån
– 33 %: Oplevede, at deres mening blev nedvurderet
– 27 %: Fik jobafslag på grund af alder
– 27 %: Fik antaget, at de ikke kunne bruge teknologi

Holdninger blandt Faglige Seniorers medlemmer:
– 86 % mener, det ikke er i orden at afvise jobansøgere på grund af alder
– 84 % mener, det ikke er i orden, at banklån afvises på grund af alder
– 61 % mener, det ikke er rimeligt, at der er aldersgrænser på forsikringer
– 20 % er i tvivl om det er rimeligt med aldersgrænser på forsikringer

Hvad mener du?

Har du været udsat for aldersdiskrimination? Og hvad mener du, der kan gøres ved det?

Din oplevelse og din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 18. august 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. august 2025 kl. 16:23