Carsten Bo skriver: Tæppefald for Lars Løkke?

Jeg har kendt ham siden 1994.

Vi har siddet i Folketing, Amtsråd, udvalg og bestyrelser sammen.

Mit forhold til ham har altid været dobbelt.

Med den ene hånd, er Lars Løkke én af de bedst begavede politikere, jeg har mødt, på tværs af partier.

En fremragende taler og skarp debattør med imponerende gennemslagskraft og humoristisk sans. Fagligt vidende og ganske charmerende, hvis det passer ham… En energisk, vedholdende og snu forhandler, med stort engagement og indiskutabel personlighed. Rå. Røvstædig. Uopslidelig.

Indtil nu da…

Ingen anden borgerlig politiker kan så mange titler fra Arbejdersangbogen udenad. Lars synger dem ofte i fugtigt lag. Ikke helt rent, men han synger dem. Og han håner dem aldrig.

For i modsætning til Anders Fogh, forstår han faktisk grundidéen med den socialdemokratiske samfundsmodel og dens historiske betydning for det moderne Danmark. Han er ikke enig i den politiske retning. Men heller ikke SÅ uenig, som han nogle gange giver udtryk af at være.

Drømmer om at være landsfaderen

Hans aktuelle corona-surmuleri i BT, synes mest af alt, at være udtryk for en noget barnlig frustration over, at det er Mette Frederiksen – og ikke ham selv – der toner frem på TV i primetime og fortæller nationen, hvordan landet og smittetrykket ligger.

Jeg er temmelig sikker på, at Lars ville agere PRÆCIST ligesom statsministeren, hvis det havde været på hans vagt, pandemien var brudt ud. Han ville have holdt de samme pressemøder som Mette. Han ville stort set have sagt det samme som Mette. Og hans corona-strategi ville gennemgående have været identisk med hendes.

Blot VAR det ikke på hans vagt, at den verdenshistoriske sundhedskrise kom til at udspille sig.

Og det er han rasende og ærgerlig over.

Hver eneste nat drømmer Lars, at han forsat er statsminister – det eneste job han rigtigt gider – og at COVID-19 kom til Danmark et år tidligere. Han drømmer, at det er ham der er statsmanden og landsfaderen under krisen. At det er ham der er corona-general og “banging the hammer”…

Det er det som bekendt ikke. Og det er delvist årsagen til den støj, der hersker omkring ham for tiden. Lars føler sig overflødig. Sat udenfor indflydelse. Han er vred og vraget.

Lader sig let gennemskue

Løkke er borgerlig, men ikke småborgerlig. Faktisk tror jeg slet ikke, at han kan holde småborgerlig middelmådighed ud.

Det er derfor, at han i tidens løb har inkasseret ligeså mange klø som kram fra kollegaer og vælgere.

Han orker ikke at lefle for bondeluner og forstadsforargelse. Og han gider ikke skjule, at han ikke orker det. Det gør ham midt i det hele klædeligt autentisk. Det tilfører en vis ægthed.

Man kan se på Lars, hvordan han har det. Man kan se, hvad han synes. Han er letlæselig som en billedbog for børn. Glad, ked af det, på toppen, irriteret, oppe og nede. Med og uden tømmermænd.

Lars lader sig let gennemskue.

Det er ganske modigt. Det er også noget, man får fjender af…

Vaskeægte politisk rovdyr

Han er ikke konservativ. Lars er simpelthen alt for rastløs til dén politisk balsamerede æter-tilstand, som konservatisme indebærer.

Han synes formentlig, at ordet “konservativ” rimer på “konserves” – og at konserves er noget man kommer på dåse!

Han tager imod den royale sildesalat og røgelse man plasker ud over ham, men i bund og grund giver han fanden i Gud, Konge og fædrelandsromantik. Lars er et vaskeægte politisk rovdyr. Det skal man vide, hvad enten man samarbejder eller lægger sig ud med ham.

Og det vigtigste:

Lars ved, at næsten alle danskere er socialdemokrater plus/minus 10 procent, og at langt de fleste elsker deres socialdemokratiske samfund. Bag brok og løfter om bål og brand.

Han har for længst erkendt, at det er i dén politiske virkelighed, han er tvunget til at operere, hvis han vil have noget gennemført.

Pragmatisk og dansk

Inderst inde tror han næppe på, at det er muligt at gøre den danske velfærdsstat til et liberalistisk forsøgsprojekt i Anders Fogh Rasmussens minimal-billede.

Jeg tror ikke engang, at det er hans ambition.

Det virker som om, at Lars er tilfreds med at administrere den socialdemokratiske model.

Fogh var ideolog. Det er Løkke ikke.

Han er simpelthen for pragmatisk og for dansk.

Det er den ene side af Lars. Og det er dén side som man – skønt politisk uenig – ville være et fjols, hvis man undervurderede og ikke anderkendte. Om ikke andet, så rent professionelt.

En uberegnelig skiderik

Den anden Lars Løkke, derimod, er én af de mest uberegnelige skiderikker man overhovedet kan forestille sig!

Samvittighedsløs, manipulerende og magtliderlig.

Med et påfaldende fravær af selverkendelse og selvkritik.

Smålig, forfængelig og ligefrem småondskabsfuld.

Særligt overfor sine egne folk i Venstre.

Den Lars, som ikke altid er helt i tråd med sandheden – og som har et strejf af en “brist”.

Dén brist, som vælgerbefolkningen måbende stiftede bekendtskab med, i skandalesagerne om bilag, tøj og rejser, og som politiske kollegaer fra både højre og venstre har kendt til i årevis.

Dén Løkke, som er grænseløst, hæmningsløst ambitiøs, og hvis mest fantastiske udtalelse er:

”Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris.”

Dét udsagn bliver der forsat grinet højt af på Christiansborg…

Lars vil NETOP være statsminister for enhver pris.

Hvis jobbet som Pave blev ledigt, ville Lars øjeblikkeligt konvertere til katolicismen!

Går den, så går den

Projekt Løkke har så i øvrigt altid bevæget sig på en knivsæg.

For ligeså stærk, som Lars er i det taktiske spil og i den politiske substans, ligeså ulden er han somkarakter.

Det lød hårdt, da Mogens Lykketoft omtalte ham som “den lille svindler” for nogle år siden.

Og det VAR hårdt.

Men faktum er, at langt de fleste politikere – både venner og fjender – i deres stille sind gav Lykketoft ret i stemplingen. Ikke sådan at forstå, at Lars bogstaveligt bliver betragtet som en “svindler”, men at han bredt bliver vurderet som værende “smart”, grænsende til “for smart”.

Som en “går den, så går den’” type.

Løj og snød han? Det gjorde han nok

Lars’ troværdighed har altid været under observation.

Efterlod han et enormt million underskud, da han forlod posten som amtsborgmester for at blive minister?

Det gjorde han nok.

Snød han Kristian Jensen så det drev under formandsopgøret, dén aften i kælderen under Odense Kongrescenter i 2014?

Det gjorde han nok.

Løj han om flyrejserne på 1. klasse – om sine hundredevis af skatteyder betalte bilag på cigaretter, hotdogs, “naturfilm”, hoteller, øl, vin, sprut og private ferieturer… og løj han om sit Venstre-betalte undertøj og overtøj?

Det gjorde han nok.

Og er Lars Løkke lige nu tordnende illoyal overfor sit eget parti og sin egen erklærede “formandsfavorit”  for Venstre, Jakob Ellemann?

Det er han jo nok…

Lars er bogaktuel, bidsk, bitter og ude på ballade. For Venstre og blå blok er det som at lege med flydende nitroglycerin på et børneværelse. Sprængfarligt. Ustabilt. Komplet uberegneligt.

Kan han gøre toppolitisk comeback?

Det tror jeg ikke, men det tror han måske selv.

Løkke går efter nøglerne

Lars er ofte blevet dømt ude, men er altid kommet stærkt igen.

Stifter han et nyt borgerligt parti – i politisk tråd med sine seneste to bøger – vil det næppe blive stort.

Omvendt vil det ikke komme til at ligge omkring spærregrænsen, som den slags kamikaze-projekter ellers har for vane. Det er Lars’ personlige brand for stærkt til.

Mette Frederiksen og Lars Løkke er i deres helt egen liga som politiske profiler. Det KAN i givet fald sikre ham 5-6 procent af stemmerne og 8-10 mandater, skulle han vove forsøget.

Det er nok til at tippe midten. Og det er mandater, som Løkke givetvis ville stjæle direkte fra V&K.

Et eventuelt Løkke-parti ville næppe skabe store forskelle mellem blokkene. Men det ville med sikkerhed betyde totalt kaos og en nærmest atomar eksplosion i den borgerlige lejr.

Ikke mindst fordi, at Lars ville opfatte sig selv som den naturlige statsministerkandidat.

Det vil Pape og Ellemann ikke…

Alle venter. Ingen ved noget. Det sidste Lars sagde til medierne var “jeg tænker”.

Løkke er ligeglad med officielle portrætter i olie på lærred. Han går altid efter nøglerne til statsministeriet.

Det kan blive rise of the dark knight eller ultimativt tæppefald.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad tror du?

Tror du at Lars Løkke gør politisk comeback og stifter sit eget parti? Din vurdering er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

 

Først publiceret: tirsdag 8. september 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:13