Carsten Bo skriver: “Stop optællingen”

Næsten alle omvæltende hændelser forvandles gradvist til fortællinger, lyde og billeder, som verden aldrig glemmer, og som man med tiden forbinder med begivenheder fra sit eget liv. Det er årsagen til, at vi altid kan huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, da noget virkelig epokegørende fandt sted.

Hitlers kollaps i bunkeren under Rigskancelliet i Berlin. John F. Kennedys bil, der svinger ind på Daley Plaza i Dallas. Mordet på Olof Palme. Nelson Mandelas sidste timer i fængslet på Robben Island og Nixons aftrædelsestale i kølvandet på Watergate skandalen. Terrorangrebet den 11. september, rædslerne på Utøya og Lady Dianas død. Blot for at nævne nogle af de øjeblikke, der er blevet fast inventar i verdens historie.

Noget, vi vil huske for altid. Begivenheder, der har brændt sig ind i hukommelsen.

Nu føjer en ny fortælling – et nyt billede – sig til rækken:

Donald Trumps EGEN bevisførelse for, at USA har haft en decideret sindssyg præsident gennem de seneste 4 år, illustreret via galninge-tweeted ’STOP THE COUNT’ – stop optællingen – da den amerikanske præsident fra Vestfløjen i sin stærkt befæstede embedsbolig opdagede, at han var ved at løbe tør for stemmer og ville tabe præsidentvalget til Joe Biden og demokratiet.

Stop optællingen!

Det var på én eller anden måde sygt uvirkeligt. Selv efter Trump-standarder.

Fuldstændig væk fra vinduet. Fuldstændig psykopatisk og verdensfjernt.

Mentalt forstyrret, blottet for moral, blottet for respekt. Ude af sync.

Trumps ræsonnement var tydeligvis ligeså enkelt, som det var forrykt.

I de stater, hvor Joe Biden fik flest stemmer, skulle optællingen stoppes øjeblikkeligt, resultatet erklæres ugyldigt og forelægges Højesteret.

I de stater, hvor Trump stod til at få flest stemmer, skulle optællingen derimod forsætte, og resultatet tages ukritisk til efterretning.

I den Donaldske logik, er brevstemmer ensbetydende med valgfusk og derfor ugyldige. Altså de brevstemmer, som er afgivet på Biden. Brevstemmer afgivet på Trump, er naturligvis gyldige…

Så vanvittigt, så enfoldigt og forsimplet, gjorde den amerikanske præsident valghandlingen, demokratiet og de demokratiets spilleregler op. ”Stop the count!”

Med dét tweet afslørerede Donald Trump sig omsider definitivt overfor verden og overfor sit eget folk. Han agerede åbenlyst som en gal diktator i en bananrepublik, blot for siden at få en folkelig lektion i, at USA forsat er et demokrati.

Et besværligt og langtfra perfekt demokrati, men dog et demokrati. Det eneste ’banan’ der var tilbage kl. 17:24 dansk tid, lørdag eftermiddag da valgresultatet endelig forelå, var en demokratisk fravalgt banan-præsident!

Da Trump tonede frem på amerikansk TV natten til torsdag, lignede han en overvægtig skildpadde, der i ramme alvor forsøgte at sælge et bindegalt budskab om, at Demokraterne, medierne, IT-virksomhederne… Ja, hele verden, er korrupte forbrydere, der forsøgte at ’stjæle’ valgsejren fra ham. Så trak han halsen ind under skjoldet igen.

Endnu et verdenshistorisk billede. Et flovt og patetisk ét af slagsen. En knap 18 minutter lang tirade af løgne, konspirationsteorier og misinformation fra USA’s præsident. Det var surrealistisk.

Og det var et SÅ ufatteligt overgreb på al normalitet og på det amerikanske demokrati, at flere TV-stationer – heriblandt nogle af verdens største networks, ABC News og NBC News – simpelthen valgte at afbryde live-transmissionen fra Det Hvide Hus.

Det er aldrig sket før!

Donald Trumps udokumenterede beskyldninger, løgne og udfald var simpelthen FOR vanvittige.

Selv i et konspirationernes paradis som Amerika.

Ingen sagde det højt, men alle vidste at Trump i dé minutter forsøgte at etablere en decideret opstand eller ligefrem et statskup. At den amerikanske præsident forsøgte at italesætte en alternative virkelighed, og via dén få de mest hardcore af sine – ofte svært bevæbnede – tilhængere til at gå i gaderne. ’Fight for us’ – kæmp for os – prustede Trump blandt andet. Uhørt – og uhørt farligt.

Fra presserummet i Det Hvide Hus rablede præsidenten løs om ’lovlige og ulovlige stemmer’ og opfordrede sin befolkning til at ’rejse sig’ mod det, han kaldte ’systematisk valgsvindel’, skønt der ikke er antydning af, at noget sådant har fundet sted.

Uden at sige det direkte, opfordrede Trump reelt til konflikt mellem de to politiske partier.

Det var – og det er – sindssygt, og sindssyg farligt, i et land hvor der er ligeså mange våben, som der er indbyggere. Omkring 335 millioner.

Allerede i forsommeren advarede nærværende signatur om, hvor farlig netop denne situation kunne blive, i kronikken ’Hvis Trump taber – men nægter at gå’.

Kun de færreste tog advarslen alvorligt. Faktisk var der nogle få, som lettere hånligt kommenterede kronikken med et ”Slap af, mand. Det sker aldrig. Naturligvis accepterer Trump valgresultatet og går frivilligt af, hvis han taber.”

Det gjorde Donald Trump som bekendt ikke, og nu er de selvsamme kritikere af min 5 måneder gamle kronik musestille.

For hvem skulle have troet det, om Naser Khaders og Asger Aamunds foretrukne kandidat til den amerikanske præsidentpost?

Enten FORSTOD de ikke, at Trump ikke er demokrat – eller også VILLE de ikke se det i øjnene!

Natten til lørdag – næsten et døgn før valgresultatet blev kendt og Biden/Harris endelig kunne erklære sejr – tog jeg mig selv i at savne Olof Palme. Ikke for noget specielt svensk, men fordi han i min barndom TURDE kritisere Nixon offentligt, efter julebombardementerne af Hanoi i 1974.

Det var modigt af den svenske statsminister. Det var respektindgydende. Det var givetvis også ganske risikabelt for Sverige og for Palme selv. Men hans politiske moral bød ham at gøre det.

Og, ja. Jeg ved det godt…

Danmark er et lille land, og USA er en stor handelspartner og NATO-allieret.

Alligevel: BØR vi ikke – blot en sjælden gang – overveje at sætte demokrati og anstændighed over militære og økonomiske interesser, når noget åbenlyst er helt, helt forkert? Jeg synes det.

Diplomatisk kritik af en nær vestlig ven og allieret bør bestemt ikke være hverdagskost, men det må heller ikke blive komplet umuligt i særlige situationer. Det er det i dag – og det er årsagen til, at det officielle Danmark ikke har sagt fra overfor Donald Trump i det scenario, jeg beskriver ovenfor.

Der er nøgternt set INGEN forskel på en Lukasjenko i Hviderusland, en Erdogan i Tyrkiet eller en Trump i USA. Ingen forskel overhovedet! De lyver alle tre. De er alle tre demagoger og svindlere. De er lige dødsensfarlige, og INGEN af dem er interesserede i demokrati eller demokratiske processer.

Skal vi med troværdigheden i behold tage afstand fra Erdogan og Lukasjenko, skal vi derfor sagligt set også tage afstand fra Donald Trump. IKKE fra Amerika og IKKE fra den amerikanske befolkning – men fra Trump. Præsident eller ej. Alt andet er tordnende hykleri og en gratis omgang.

Vi HAR taget skarp afstand fra Lukasjenko, fordi han ikke anderkender sin befolknings demokratiske valg i Hviderusland.

Og vi HAR taget skarp afstand fra Erdogan, fordi han ikke anderkender den demokratiske ytringsfrihed i Tyrkiet – i Frankrig og i resten af verden.

Godt!

Men hvad er så argumentet for, IKKE at tage afstand fra en spritsindssyg Donald Trump, der ikke respekterer mediernes ytringsfrihed og sin egen befolknings demokratiske valg i USA?

Hverken blandt de 71 millioner der stemte på ham – og som han lyver for – eller de 75 millioner der stemte på Biden – og som han OGSÅ lyver for!

Der er naturligvis INGEN forskel. Blot TØR vi ikke lægge afstand, fordi det er USA’s præsident.

Så meget, altså, for vores åh så ’skarpe afstandstagen’ fra ikke-demokratiske despoter…

Den moderne vestlige verden blev skabt med udgangspunkt i to søjler.

Demokrati og ytringsfrihed.

PRÆCIST de to søjler angreb Donald Trump, da han løj og vildledte sin befolkning – krævede at medierne skulle omskrive virkeligheden – og nægtede at acceptere sit lands frie valg og valgresultat.

Denne adfærd ACCEPTEREDE stort set hele den vestlige verden – også Danmark – da vi af økonomiske og militære årsager valgte, at forholde os passivt neutrale. Vi tiede og samtykkede. Vi lod hånt om al anstændighed og dén demokratiske krise, som USA’s præsident har kastet sit land og sit folk ud i.

Det er i bedste fald en dårlig vane. I værste fald er det et knæfald for det MODSATTE af alt dét, som Danmark og danskerne normalt står vagt om i enighed. Demokrati og demokratiske institutioner.

Allerede for 700 år siden skrev Dante, i ét af historiens største litterære og filosofiske mesterværker nogensinde – Den Guddommelige Komedie:

“De varmeste steder i helvede er forbeholdt dem, der i tider med moralsk krise forbliver neutrale.”

Hvis det er rigtigt, får vi det varmt…

Eller som stjernereporteren Savannah Guthrie fra TV-stationen NBC mere jordnært udbrød i sit sidste interview med Donald Trump før valget:

“With all due respect. You are the President of the United States of America. Not somebody’s crazy uncle! ”

”Med al respekt. De er præsident for Amerikas forenede stater. Ikke én eller anden skør onkel!”

Først publiceret: mandag 9. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:11